Irrationelle fobier. Mor og datter edition

Børn har nogle gange en irrationel frygt for forskellige ting. Det har voksne jo sådan set også. Grandvoksne kvinder der skriger over en lillebitte edderkop fx. Hvor kommer sådan en frygt fra? Jeg har en teori om at børn arver det meste frygt og fobier fra deres forældre. Jeg er fx næsten lige så højdeskræk som min mor. Til gengæld er jeg ikke lige så angst for edderkopper som hende. Det hænger nok sammen med at jeg har været spejder, hvor man møder en del kryb og kravl, og fordi jeg som naturfagslærer snarere har en nysgerrighed over for insekter, spindlere og andet kryb. På trods af dette synes jeg stadig ikke det er udpræget behageligt når en stor motherfucker af en husedderkop kravler rundt på loftet i soveværelset. Det er kun fordi så er edderkoppen inde på mit territorium. Hvis jeg mødte den samme edderkop ude i en skov ville det ikke røre mig. Det et da i grunden også mærkeligt at det lige præcis er edderkopper så mange mennesker frygter, når man tænker på voldklamme andre kryb ser ud. Har I seriøst set en sommerfugl tæt på? Og edderkopper er jo totalt nyttedyr da de æder de vildt irriterende fluer og myg. Jeg elsker bier, de bedste nyttedyr vi har. Hvepse må til gengæld godt skride. Jeg bliver faktisk lidt provokeret når folk hviner at de er bange for bier (også når det bare er en fed brumbasse der summer rundt) Bier (og brumbasser) stikker stort set aldrig, og de holder sig væk fra mennesker, så når der summer nærgående "bier" rundt om din cola er det altså en hveps. Bier holder sig til planter. Hvepsen er røvirriterende og kan sagtens finde på at stikke. Learn the difference! 

Nå men et dyr jeg virkelig frygter - på den der irrationelle måde - er krabber. Puuuha, jeg kan ikke klare den måde de bevæger sig på. 

Jeg kan heller ikke så godt lide klovner. Men det er vist meget normalt. 

Nå ja, jeg hader fugle. Især duer. Bvaadr! Det er en kæmpe overvindelse for mig at skulle cykle igennem sådan en klam dueflok. Og det er i sandhed en irrationel fobi. Jeg har ikke arvet den fra nogen ihvertfald.

Martha er også blevet bange for nogle lidt mærkelige ting. Nogle af dem forstår jeg, det har været mere forskrækkelse end egentlig frygt. Andre er lidt mere et mysterium for mig.

1. Gulvventilator

Min mor havde sådan en tændt i sommerferien og Gøgleren gik en en stor stor bue uden om den. De måtte slukke den før hun kunne slappe nogenlunde af i stuen. Hun snakkede i flere dage om "blæser schluppet" (oversættelse: blæseren er slukket)

2. Brøleren

Dagplejemor havde denne sjove figur stående på en hylde. Den stammer fra en reklame for et byggemarked. Den kan brøle når man trykker på en knap. Jeg ved ikke om det var lyden eller udseendet der skræmte hende. Da jeg kom og hentede hende, gik hun i en stor bue uden om den, og dagplejemoren havde endda vendt den om så hun ikke kunne se munden. Det var ikke nok, så hun måtte gemme den langt væk. 

3. Helikopter

. 

Da vi hentede hende i gæstehuset i går sad hun klynkende som en koalabjørn om halsen på pædagogen. Der havde lige fløjet en helikoptor hen over legepladsen. Den var tæt på, da sygehuset ligger lige ved siden af. Hun var blevet totalt forskrækket over lyden og ævlede om "kopper farlig flyver" resten af dagen. Det er ikke fordi hun i andre sammenhænge er bange for høje lyde. Hun er fx vildt begejstret for godstog.

4. Hunde

Selv de mest søde og godmodige hunde i vores omgangskreds kan gøre hende nervøs og bange. En ting er naturligvis størrelsen. Vores nabos enormt søde store labrador er jo langt højere end hende, men der er INTET farligt ved den. Naboungerne kan jo hive hunden i halen og så lunter den bare videre. Han var på ingen måde nysgerrig og nærgående da vi var inde for at besøge dem. Men han var selcfølgelig en stor hund. Bedsteforældrenes lille westie er heller ikke populær, men hun er en anderledes type hund. Måske ikke så meget mere, da hun er gammel og træt, men hin har førhen været mere nærgående og hidsig, som de fleste små hunde er. 

Jeg kan bedst forstå denne frygt fordi vi ikke har nogen dyr selv, så der er ingen daglig kontakt med dyr herhjemme. Jeg er kampallergiker og ikke videre begejstret for dyr. Jeg har dog været meget obs på at min uglæde ved hunde ikke skal gå i arv. Jeg var pissebange for hunde da jeg var barn, men det er blevet bedre nu. Jeg er ikke længere bange, men jeg har heller ikke nogen stor lyst til at få en hund selv. 

Ting Martha underligt nok er meget begejstret for

1. Edderkopper

IaKROP som hun udtaler det, synes hun bare er spændende. Der sad længe en (død?) edderkop i loftet i stuen. Den snakkede hun meget om. Og virkede lidt ked af den, da den en dag var væk. 

2. Krabber

Føj! Siger jeg. Martha synes de er spændende. Da vi var på den blå planet gramsede hun glad på både fisk, søpindsvin og krabber i klappeakvarierne. Hun elsker siden med havdyr i sin store bog om dyr og kender alle dyrenes navne. Krabbe var den første hun lærte.