mandag den 21. januar 2013

Ikke et ord om at jeg nok ser for meget TV...

Martha 10 måneder


Jeg ser (for) meget fjernsyn, og derved også alt for mange reklamer. Og der er edderrødme nogle numsehuller imellem. Og faktisk også nogle sjove og gode nogle. Så jeg vil nu lave en liste over hit og skidt i TV-reklamer pr. januar 2013

SKIDT:

1. Paprika Steen som usjove karakterer for Stofa
Især hader hader hader jeg den hvor hun er dramalærer. "Kuku kuku!, hva' er det? Det er gøgen. Der gokker!" Arh men rend mig i røven hvor er det åndsvagt!








2. Online spil - fed tabernar

I ved den med ham den tykke taber der siger "øj, der vandt han lige igen hva'!" Hvad er det firmaet prøver at fortælle? At det kun er dumme white-trash typer der spiller online casino?. Hmm det passer måske meget godt? Men er det specielt god reklame?

3 Coca Cola isbjørne
Jeg hader at CC har taget isbjørnen som gidsel i deres reklamer. Et vildt og enormt rovdyr på grænsen af uddødhed er i Coca Colas version en nuttet familie der drikker cola. Jamen WTF!? Lige så kvalmt som deres julemænd og lysende lastbiler.



HIT:
1. Oister østers synger dancehall
Utroligt nok har den lidt irriterende sang været på min hjerne i månedsvis og jeg er stadig ikke træt af den. Noget har de gjort rigtigt.


2. Stakkels mænd - Sygeforsikring Danmark
Den med de to mænd der sammenligner "war wounds" efter at have overværet deres kæresters fødsler. "jeg stod op i over 6 timer!" Totalt hovedet på sømmet i forhold til mande- og kvinderoller, på en sød og charmerende måde.


3. OK støtter lokalsporten - Prutter
Jeg ELSKER pruttevittigheder, og den her reklame er fyldt med dem. Det er seriøst morsomt. Historien er at cykelrytterne skal æde en masse kål, så de kan komme hurtigere frem via prut-generator. Yndlingsscenen er helt sikkert der hvor en cykelrytter er kørt durk ind i en halmballe, og træner nervøst spørger: "er du OK?, sig lige noget" og den røven der stikker ud af halmballen fiser. Generelt synes jeg de er rigtig gode, reklamerne for OK benzin.