Viser opslag med etiketten Krea. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Krea. Vis alle opslag

lørdag den 12. maj 2018

Barbiebonanza - en historie om et barn, en mor, en limpistol, nogle stofrester og en god ide

Martha kom med lys i øjnene og fortalte at hun havde designet en kjole til sin barbiedukke. Den var af papir og store mængder tape, men ideen var original. Hun spurgte om jeg ville være med til at designe flere kjoler. Jeg var lige begyndt på en meget medrivende bog og var ikke rigtig i barbiehumør. Men hun sitrede af kreativitet og boblede af skabertrang, så jeg foreslog at vi arbejdede i stof fremfor papir. Tændte limpistolen (sy i hånden? Ain't nobody got time for that!)
Jeg fremtryllede nogle stretchy stofrester og så gik vi igang. Arnold var den eneste der brændte sig...en rigtig lillebitte vabel fik han. 😣 Men begge unger var dybt engageret i at skabe en kollektion til hele flokken af langbenede dukker. Og tænk sig, så blev jeg også helt grebet. "Skulle man ikke forsøge sig med en halterneck her?" "Uh flagermusærmer!"

mandag den 18. januar 2016

Teenager omkring 2000 - så er der nostalgi for alle pengene!


Helt ublu inspireret af en liste på Buzzfeed om produkter/trends fra ca. 2000 som teenagere dyrkede. Her er originalen: 24 Forgotten Items All Late ’90s Teen Girls Were Slightly Obsessed With
Jeg blev helt ramt af et nostalgitrip, og tænkte at jeg ville lave min egen liste, ud fra et dansk synspunkt. Men også lidt ud fra et Lisecentrisk synspunkt.



1.Hårmascara
 
Uh det var så smart! Striber i håret uden at skulle gå til frisøren. Og ens hår blev jo slet ikke stift og fedtet i det....











2. Saronger


Indisk klædedragt til mænd blev i midt- og sluthalvfemserne supertrendy som nederdel til piger/kvinder. I princippet jo en smart beklædningsgenstand der kan bruges på mange måder. Man kunne sno, og dreje og binde den så den både kunne være en kjole, et tørklæde eller en nederdel. Det krævede lige lidt snilde og måske et par sikkerhedsnåle at få det lange stykke stof til at makke ret. Jeg havde 3-4 stykker, og jeg var mest glad for en i kækt grøn-orange-lilla mønster. Jeg brugte den KUN som nederdel, mest den gulvlange, men når jeg følte mig modig foldede jeg lige kalorius en gang, og fik en kort nederdel.
Det blev egentlig først kikset da Bilka begyndte at sælge dem med praktiske bindebånd. Så var det ikke så fedt og etnisk længere.




3. Virkelig heftige striber i håret

Hvorfor betale sin frisør i dyre domme for striber i håret hvis man ikke kunne se dem?Diskrete reflekser var ren science fiction. Tigerlooket var the shit. Jeg havde det ikke selv (fordi jeg ikke måtte for min mor) men der var mange Slagelsepiger (og -drenge) med de lyseste striber i det mørkeste hår. Et stykke ind i nullerne lavede jeg selv striber i mit hår med sådan et do-it-yourself kit fra Matas. Første farvede man hele manken, og så lagde man "reflekser" ind med afblegning på en klodset mascarabørste. Jeg synes selv det var herrepænt.

4. Gardinhår


Og nu vi er ved hår, kan man ikke komme udenom gardinhåret til drengene. Nick Carter var forbilledet. Håret blev delt lige i midten og skulle hænge som flotte gardiner rundt om hovedet. Der skulle gerne en ooooordentlig gang daxwax i draperingerne.














5. Plastik elastikagtig "tatoverings"-halskæden

SÅ classy! Det lignede jo man havde en tatovering rundt om halsen!

















6. Chokerhalskæde i fløjl med emaljevedhæng

I min omgangskreds gik den under navnet "luderhalskæde" Jeg havde en variation af den, nemlig en med lædersnøre og en et vedhæng med Kenny fra South Park.















7. masser af perlekæder
Skolefoto 2.G - 2000
Og det var ikke engang da der var flest. Jeg var oppe på mindst dobbelt op af det på billedet, da jeg var allermest into this. Den med vedhænget er en Thors hammer, og den hvide er glow-in-the-dark Hamaperler.














8. gulvlange nederdele

Og så endda i lilla camouflage! Jeg havde en hel masse, men mine var næsten alle sammen fra genbrugen. Nogle var kjoler jeg syede om. Min yndlings var en lilla i sådan noget let plisseret lækker polyester. Den faldt bare så pænt, og jeg syntes den passede til alt! Den har siddet fast i min cykelkæde MANGE gange, hvorfor der er huller og oliepletter flere steder. Men ved I hvad? Den ligger stadig i min nederdelskuffe. Jeg tror ikke lige jeg kommer til at bruge den nogen sinde igen, men man skiller sig ikke af med dem man elsker!
stolerækken, nr 2 fra venstre
Bonusinfo: jeg har den på på klassebillede i 2.G

Jeg gav min veninde Maria en gulvlang nederdel i fødselsdagsgave. Det var en ex-genbrugskjole jeg syede om til nederdel. Den var sort og havde nogle røde blomster på. Hun gik så meget med den at jeg døbte den "uniformen" <3



9. Leonardo DiCaprio



Jeg er ret sikker på at jeg havde præcis den her plakat. Og at min mor vist nok syntes det var upassende med den cigaret. Det ville ihvertfald ikke ske i 2016 at et teenageidol laver et photoshoot med en smøg i munden. Uh, der var vist en form for fællescrush på ham Leo!

10. Plakater, masser af plakater


Også i loftet. Jeg delte værelse med min lillesøster (suk!) så mit hjørne oppe i overkøjen var decideret tapeseret af plakater. Jeg dyrkede især Leonardo, Brad Pitt, X-files, Star Wars, Johnny Depp og sikkert en række pinlige jeg har fortrængt. Den bedste plakat jeg havde var en filmplakat fra Titanic med autografer på! OMG!
I andre pigeværelser hang metervis af Backstreet Boys, Hanson, Boyzone, Take That, Avril Lavigne, Kelly Family etc. Alt godt fra Bravo.













11. Jeans med broderier

Og nå ja, der var også noget med trompetbukser. Mine totallo yndlingsjeans var lyse, som dem på billedet, men vist bare almindeligt bootcut. Og så var der en flot lille bort med noget rød og noget mønster nede omkring anklen. De passede til alt! Og blev slidt i laser før jeg skilte mig af med dem.











12. Solbærvodka
Føj føj føj! Altså i dag. Dengang: mums mums mums. Blandet med Sprite og så lige ned i løgneren! Jeg har haft nogle dræbertømmermænd og kastet ret meget op af det stads, så bare lugten for det til at vende sig i mig.













13. En totalt overfyldt helt personlig kalender, der er en direkte forlængelse af din personlighed
Jeg bliver nødt til at finde mine egne helt tykke kalendere fra den tid for rigtigt at dokumentere hvordan sådan en reelt så ud. Jeg brugte en helt almindelig Mayland-kalender med 1 dag pr side. Jeg gik over til dette modne valg i 8. eller 9.klasse. I årene inden havde jeg volddyrket en Vi Unge eller Mix kalender, som var customized efter alle kunstens regler.
Kalenderens kernefunktion var at holde styr på lektier, og det gjorde den såmend også, men åh hvor gjorde den så meget mere! Der var ikke et opslag hvor der ikke var stukket noget ind, fotos, tegninger, breve, noter, dimser etc. Der var skrevet hilsener, sangtekster, tegnet, doodlet over det hele. Jeg malede hele sider i en bestemt farve, eksperimenterede med neglelak på papiret. Pyntede med klistermærker og lavede collager af fotos til for- og bagside. De 3 gymnasieår var der hvor jeg gik mest til den, og de har været en 17-19 cm tykke når året var omme. Den kunne i hvert fald knapt lukkes.  Glemte jeg den et sted, gik jeg nærmest i panik, for den var netop en forlængelse af personligheden, og den der holdt styr på ALT. Fyldt med billeder, underholdning, minder og alt muligt crap. Det kan sammenlignes med at glemme/miste sin telefon i dag. (Jeg fik min første mobil da jeg var 17, i 2001. Jeg gik i 2.G. Det var en Motorola, med plads til 10 beskeder, og uden intelligent ordbog, og en batteritid på 14 timer.)
Det der med at have et nært og varmt forhold til sin papirkalender er noget jeg har taget med mig ind i den digitale tidsalder, hvor den slags jo slet ikke er nødvendigt længere. Jeg har ALTID en papirkalender, hvor jeg skriver det meste ned i. Dog er der knapt så mange tegninger af hunde og kække fotos i kalenderen 15/16...













tirsdag den 9. juni 2015

Perledims - et kreaindlæg


I disse eksamenstider har jeg en del del værkstedsaktivitet på efterskolen. Dvs de elever der ikke har prøve den pågældende dag, skal vælge sig ind på en aktivitet. Jeg satser på det trygge og har lavet forskellige kreative værksteder. En af dem har været, med et elegant navn, Perledims. 
Det er i bund og grund arbejde med Hamaperler på nye måder. Perleplader er bandlyst, men nye måder at bruge de simple smelteperler er i højsædet.
Fokus har været på armbånd af smeltede perler og skåle. 
Det første er latterligt simpelt og giver et ret elegant resultat. 
Man stiller sine perler på en bageplade, og bager dem ved 200 grader i ca 5 minutter, eller indtil de er flade. Så trækker man dem på elastiksnor. Et voila. Et fint armbånd med et knapt så børnehavet udtryk end hvis de bare var trukket på elastiksnor som de var.

Den anden mulighed var skåle. Man skal bruge en lille skål der kan tåle at komme i ovnen, enten i metal eller de klassiske glasskåle som fås i en milliard størrelser. Start med en lille, det tager noget tid. Skålen skal fedtes ind, så perlen ikke sidder fast. Lidt madolie eller sprayfedtstof er smart. Den elegante skål fås ved nøjsommeligt at stille alle perlerne op. Start i bunden og arbejd dig op af siderne. Jeg er mest til et tilfældigt look, eleverne eksperimenterede med mønstre. De blev ret flotte. 
Man kan også lave den endnu mere tilfældig, hvis man bare hælder perlerne i skålen og fordeler dem så de er i et lag. Nogle står op, andre er på siden. Jeg er mest til den hvor de står op, men laver man skålene med mindre børn, kan det sagtens fungere med et mere tilfældigt look. 
Bag skålen ved 200 grader indtil den er færdig, 6-10 minutter. Stil skålen under den kolde hane, indtil perleskålen slipper af sig selv. 
Tilfældig skål, miniskål hvor perlerne er stillet op, og et armbånd. 

Skålene er velegnede til smådimser som fx øreringe, knapper, hårnåle, knappenåle, nøgler, mønter etc. Men ret uegnet som suppeskål...











onsdag den 6. august 2014

Paddehattetaburetter

Jeg så et opslag på Pinterest, med puder til nogle børnetaburetter fra IKEA. Dem tænkte jeg jeg ville lave. Det tog en aftens tid og kostede ca 180 kr i materialer. Plus taburetterne som jeg mener koster ca 40 kr stykket.

Tada! Her er det færdige resultat


Det skal du bruge
2 hvide børnetaburetter af mærket mammut. 
2 runde monteringapuder (købt i stof 2000 til 60 kr stykket)
1/2 meter rødt lagenlærred
En rest Hvidt stof
Ca en meter bukseelastik (min var 2 cm i bredden.

Symaskine
Hvid og rød sytråd

Step 1
Læg puden på det røde stof og klip 4 cirkler ud, ca 8 cm fra pudens kant

Step 2
Find en rund form og tegn og klip hvide cirkler ud. Jeg satte 6 på hver pude, men den kan sagtens trække flere

step 3

Hvis du ikke er en dovenkrop som mig kan du stryge vlieseline på de hvide cirkler. Hvis du bare vil winge det som mig, syr du  de hvide cirkler på de store røde cirkler med en helt tæt zigzagsøm. Like zis:

Det er vigtigt med musik til arbejdet:



Step 4 
Klip stykker på ca 20 cm elastik, det får puden til at sidde rigtig stramt på stolen. Hvis du er til et løsere look, eller ikke har et tumlende barn, så klip lidt længere stykker.

Step 5
Nu samles pudebetrækket med knappenåle. Elastikkerne skal selvfølgelig sys fast i kanten så de danner et kors på undersiden. Kinda Like this: 

Step 6 
Sy sammen, men efterlad et hul der er stort nok til at klemme puden ind i. Gæt selv om jeg huskede det...

Step 7
Stop puden i betrækket, og nål hullet pænt op og sy sammen med en "usynlig" søm

Step 8
Forsøg ikke at pille benene af taburetten. 
Det kan ikke lade sig gøre...

Elastikken kan sagtens bare trækkes op over benene.

Step 9
Et voila!













mandag den 16. december 2013

Collagedimserier

Så er vi på den igen. Årets næstsidste projekt var collage baseret på sangtekst eller digt. Ordene skulle være en del af billedet, men ellers var der frit slag. Jeg elsker jo det med ord og bogstaver og når de så kombineres med billeder og foto, så er jeg en happy camper.
Right next to the right one - Ida

København - Laura 

Bare en pige - Patricia

Imagine -  Cecilie

Blackbird - Julie

Cancer - Liv

Sunflower - Cathrine 

Se min kjole - Kirstine

Blue - Katrine 

Whore! - Lea 

Set fire to the rain - Lise 

Det er i øvrigt en af de billedkunstkoncepter jeg helt selv har udtænkt. Mange af de andre ting jeg laver er videreudvikling/tilpasning af ting vi lavede på seminariet. 
Jeg synes selv det er er fint lille koncept som de fleste billedkunstelever tager vel imod. 











lørdag den 14. december 2013

Julepynt Jepsen-style

Martha piller ved den lysende Buddha

Tykke englebasser

Uh hvad er det?!

Den snupper jeg! 

Havenissen er en Pakkelegsgevinst tilbage fra seminarietiden. 


Min vindueskarm er fyldt med alle mine julefigurer. Søde, grimme, bad taste, fine, store, små, fjollede..,,
Det er næsten kun gaver. Mange af dem har min søde mor købt eller lavet. For en del år siden lavede hun en pakkekalender til mig. Stort set kun med engle, som jeg holder meget af som julepynt. Jeg er ikke så meget til nisser, men dem jeg får i gave er yderst velkomne. Selv køber jeg mest ujulet julepynt og noget med masser af glimmer. 

Rimelig klassisk juledekoration i år. Dog er det hverken ler eller oasis i bunden da det var udsolgt alle vegne (!) er det nogle der har hamstret al leret oder was? Så det er jord som jeg neglede nede fra gården. 

Tine, min søster, har lavet denne fine pinjekogle med hvid maling og sølvglimmer. Den hænger i en døråbning. Liiiige lidt for lavt synes Nikoladen. 

De sidste par år er jeg gået amok i flettestjerner. Jeg sad bare og grovflettede hver eneste aften. Det var nok afstressede? Her har jeg lavet en ranke som et hængt højt højt op, så "nogen" ikke hærger den. 

Flere flettestjerner. Lampen har jeg selv lavet af plastickrus og til jul hænger en hel flik stjerner og dingler. 

Bagenisserne som min mor har lavet til mig for maaaaange år siden. De hænger altid på køkkenlågerne. 

Endnu en glimret pinjekogle i en døråbning. I baggrunden vores billedvæg. Hvis du har OCD vil denne billedvæg gøre dig sindssyg. Jeg har aldrig set noget så pilskævt. Men om en måneds tid så flytter vi og så kommer billederne op i et nyt hus, og DER kommer de til at hænge lige. For så får jeg nemlig Niko til at sætte skruerne op. 

Langbenet engel fra min mor og lettere dragqueenet juletræ i vindueskarmen i soveværelset. 

Stor papirsstjerne i soveværelset. Jeg har lært at lave den fra min niece på dengang 6 år. 

Senere kommer en post om pynten på mit juletræ. Og den bliver lang for jeg har mindst 5 gange så meget juletræspynt som andet julepynt. Derfor kom træet også op allerede i sidste uge d. 8. December. Det drysser ikke endnu, så fingerslag crossed...