Viser opslag med etiketten sommerferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommerferie. Vis alle opslag

søndag den 30. juli 2017

Feriedagbog dag 1 - Camp Südsee

Lørdag d. 15.juli

Vi havde pakket det meste af vores crap aftenen før. Lækkert at bare kunne samle i ikeaposer og muleposer. Det var helt underligt for mig, for jeg har jo udelukkende rejst med kuffert eller rygsæk før. 
Vi sov, til vi ikke gad det mere. Ungerne kom i bad, planterne blev vandet, lyset slukket og bilen pakket. Det fyldte overraskende lidt. Jeg havde været overskudsmor og indkøbt nye tusser og tegneblokke til bilturen. Der var nye opbevaringsdimser på bagsiden af forsæderne. Der var en pose med mad (pizzasnegle, pøllehorn, gulerodsstave, figenstængerm, fyldte vanddunke osv osv). Vi havde lånt en DVD-afspiller til bagsæderne. Sådan en med to små skærme. Der var en pose fyldt med DVD'er i kategorien DR's bedste børneunderholdning) Vi var SÅ klar. 

Og så skulle Nikolaj liiiige i Biltema for at købe noget meget essentielt. Jeg husker ikke hvad det var. Måske en rulle gaffatape? 
Så artige de ser ud...
Vi kørte afsted, det var jo nemt nok de første mange kilometer. Vi skulle bare mod Flensborg. Vi holdt et par tissepauser undervejs. På en en disse tissepauser, på en rasteplads i Sønderjylland, blev vi shanghaiet af en journalist fra TVSyd. Han spurgte hvad vi synes om standarden på motorvejstoiletter. Øh, ikke lige et emne jeg som sådan har tænkt så meget over... Men han kunne lide hvad han hørte, så jeg lavede en "anmeldelse" af det rimelig nasty lokum. Det kan man nyde lige her

Og der blev filmet og interviewet og jeg skal komme efter dig. Altså om motorvejslokummer. Jeg tænkte at det måtte være sådan et sommerferie-hygge-indslag, men det viste sig at være aftenens hovedhistorie. Så deeet... Man kan se hele det vidunderlige indslag lige her

Curruwurst
Vi kom endelig ud af landet og stoppede i Fleggaard ved Kruså. Vi havde før spist en ret lækker frokost der, men det var ikke helt tilfældet denne gang. Bevares det var en OK currywurst, men finder lige et andet frokoststed næste gang. Vi fik også købt en posefuld slik og et par rammer drikkevarer. Ikke det helt store, Tyskland har jo også butikker... 


Monsieur bilist
Vi ramte endelig autobahn og drønede rimelig problemtfrit forbi Hamburg. Der var vejarbejde stort set hele vejen derned, men det sløvede ikke trafikken på samme måde som det gør i Danmark. Ungerne havde knoldet igennem på bagsædet, og var totalt dækket af tusch. Damn. 

På et tidspunkt skvattede begge tuschterrorister i søvn, og så åd jeg slik... Det blev til et par strække-ben-tisse-ryge-pauser. Og så kl. 18.30 ish fandt vi endelig Camp Südsee. Og kørte naturligvis ind af bagindgangen. But of course. Og skulle tjekke ind. Hvor man skulle lægge 2 euro i gebyr. Vi havde naturligvis glemt kontanter. Vi forsøgte at hæve i automaten, men den drillede. Typisk kaotisk ankomst. Det lykkedes naturligvis til sidst. Vi fik vores adgangskort, og skulle så tjekke ind igen, i Eurocampkontoret. 
Vi fandt kontoret/traileren, men der var ingen mennesker? Nå, der var et telefonnummer. Søde Tony fra Eurocamp kom hurtigt cyklende, og vi fik nøglen til mobilehome nr 10. Hurra! Vores hjem de næste 9 dage. 

Pakkede lidt ud, redte senge og forsøgte at vaske lidt mere tusch af Arnold. Vi fandt den nærmeste restaurant på pladsen. Das Bootsman, og spiste dejlig aftensmad der. 

Ungerne var trætte og pirrelige, og blev hyppet i seng. Men så skete der noget. De var pludselig OVERHOVEDET IKKE trætte. Eller jo det var de, men de var i hvert fald slet ikke interesserede i at sove. De støvede rundt inde bag papvæggen, og kom ud til os en million milliard gange. Og vi tænket at det nok bare havde noget at gøre med at det var første aften. 

Vi blev klogere....

Endelig aftensmad

Tuschboy

Aftensol på Das Bootsman

undertegnede

Skal du vælte mandens øl?

trætte børn







tuschtosser
Arnold for helvede!

lørdag den 29. juli 2017

Førstegangscampist? Her er alle de råd du ikke kan leve uden!

Denne liste er sammensart på baggrund af vores helt subjektive oplevelse af en 9 dages campingtur til Camp Südsee i det nordlige Tyskland. 2 voksne og 2 børn i alderen 5 og knapt 3 år. 


  •  Hvis du ikke har eller kan låne en campingvogn/camplet/telt, er der et sandt mekka af udlejningsmuligheder til enhver smag. Mobilehomes, hytter, udlejningscampingvogne osv. Der er forskel på hvad de forskellige pladser kan tilbyde, men der er bestemt også plads til campister uden kælderen fuld af campingudstyr
  • Medbring ikke-motoriserede køretøjer hvis du har mulighed for det. Campingpladserne ude i Europa er kæmpestore, og det er bare nemmere at komme omkring på cykel/løbehjul/rulleskøjter/løbecykel el. lign. 
  • Eller lej en trækvogn på pladsen. Jeg havde i hvert fald fået en flip i flere afdelinger, hvis jeg skulle have bedt Arnold få fut i gangvorterne, bare en gang mere...
  • Det er fantastisk at have sin bil med sig på ferie. DET havde jeg sgu ikke troet at jeg ville sige, hvis du havde spurgt mig for 5 år siden.
  • Men omvendt, kan en cykelglad familie få en fantastisk ferie på denne her måde.
  • Camping i tempereret klima er NICE! Jeg holder meget af Italien, men er bare ikke fan af at smelte i heden. Det nordtyske klima var perfekt til os. 
  • Forbered jer på regnvejr - i hvert fald hvis i vælger nordeuropa. Undersøg om pladsen har nogle aktiviteter der er regnvejrsvenlige. Fx badeland, kreativ studio, ridning i ridehal el. lign. 
  • Kan I køre til noget sjovt der måske er indendørs? Ellers medbring spil, bøger, ipad osv til en hyggelig dag med kakao og regn mod ruden.
  • Medbring en stak bøger, nogle børnevenlige spil, og udelegetøj fx sandting, kridt, bolde osv. 
  • Overvej om I skal holde mediefri - altså ingen iPad? Vi havde ikke modet, men det kunne nok være sundt.
  • Anskaf en DVD-afspiller til bilens bagsæder. Det gav altså virkelig god ro at smække Kaj & Andrea på deromme. 
  • Husk en opladet GPS!
  • Pak en god pose med mad, drikkevarer og snacks til turen. Riskiks, kanelknækbrød, minispegepølse, gulerødder, peberfrugt, brikjuice, ostehaps osv. Og vanddunke! 
  • Lad være med at give dine børn en hel ny tegneblok og nye tusser FØR i ankommer til destinationen! 
  • Hold mange tissepauser undervejs. Ja, turen tager lidt længere, men det er vigtigt at strække benene, tisse, og lade ungerne løbe en runde.
  • Tag det roligt, og lade tingene tage den tid de tager. På GPS'en skulle vores tur tage 4 ½ time. Den tog nærmere 8, fordi vi holdt pauser, spiste frokost og købte ind ved grænsen
  • Tag broen over Storebælt. Er I KLAR over hvad Scandlines tager for en færgetur?!
  • Hvad gjorde man før Smartphones? Hvad gjorde man før gratis roaming i udlandet? Tja, hvis I er ligesom os, så sørg for at jeres telefoner kan bruge mobildata i udlandet uden at det koster ekstra. Jeg har har "3 like home" - det fungerer godt. 
  • Lad være med at planlægge for meget hjemmefra. Lad dagene komme som de kommer, og lad humøret, vejret og dagsformen afgøre om I skal på tur ud i landskabet eller bare bløbbe ved stranden/søen/poolen.
  • Men... undersøg hjemmefra hvad der findes i området, som kunne være sjovt. Vi var fx helt sikre på vi skulle i Heide Park, og i Serengeti Park for det havde vi undersøgt hjemmefra. 

  • Husk at medbringe kontanter. Tyskerne er lidt mærkelige på det område. Der er rigtig mange steder man ikke kan betale med kort. Og så er der jo også en del toiletter hvor det er god skik at lægge 50 cent. 
  • Camping er en fantastisk mulighed for at lave et mix af spise ude og selv lave mad. Vi er ikke grillmennesker, men det er der MANGE campister der er. Vi endte på sådan en 50/50 med spise hjemme/spise ude. Vi lavede selv morgenmad, alle undtagen den første morgen. Frokosten spiste vi altid ude, og de fleste aftener lavede vi selv mad. Og så spiste vi vildt mange is. 
  • I provins-Tyskland er der ikke søndagsåbent. Nogen steder. Just saying...
  • Medbring en pose hjemmefra med sådan nogle essentialt til køkken og bad (hvis nu man ankommer lørdag aften og i Tyskland har ingen butikker søndagsåbent...) Mit forslag til hvad sådan en starterpack kunne indeholde: 
    • toiletpapir
    • håndsæbe
    • køkkenrulle
    • karklud
    • opvaskebørste
    • skuresvamp
    • tape
    • sygrej
    • skraldeposer
    • poser til opbevaring af mad
    • film eller folie
    • viskestykke
    • opvaskemiddel
    • vaskepulver
    • bagepapir
    • tændstikker/lighter
  • Vi bestilte gennem Dansk Bilferie, som har et samarbejde med Eurocamp. Men Eurocamp-delen af Camp Südsee var ganske lille, og det er gået op for mig at man har endnu flere muligheder for at vælge hvis man går ind på selve campingpladsens hjemmeside, og bestiller derigennem. Jeg har ikke regnet på om vi kunne have sparet noget, men et eller andet sted, må man jo kunne spare nogle mellemled, ved at booke direkte hos campingpladsen. Det kræver lige lidt arbejde, og måske liiidt bedre tyskkundskaber end jeg har, men det er klart det vi gør næste gang vi skal på camping. 

fredag den 29. juli 2016

Tour de Jylland - 2. etape "I vandets tegn"


De hvide mænd

Vi sov længe, rigtig længe. Men hvis man tager i betragtning at vi alle sammen først kom i seng ved 1-tiden, så giver det mening. Vi spiste morgenmad sammen, og kunne rigtig se huset vi var landet i. Theis (og Mette) har lavet rigtig meget selv. Det var et decideret håndværkertilbud, men nu står der et dejligt hus med mange flotte detaljer. 

Vi havde egentlig planlagt at skulle på Fiskeri- og Søfartsmuseet OG Esbjerg Svømmestadion, men vi gad ikke stresse, så vi tog den med ro, og valgte svømmehallen. 
Klar til svømmehallen 

Emilie styrer sin fætter og kusine med sikker hånd

Se lige hvor søde de er!
Det er jo den fedeste svømmehal! Vi havde forventet tonsvis af mennesker. Det var jo søndag i sommerferien. Men fordi det var så varmt, har de badetrængende søgt mod stranden. 
Desværre kan, og må, man jo ikke tage billeder INDE i svømmehallen, men jeg vil male et billede med ord. Der er først og fremmest den store olympiske pool, med hæve/sænkebund. Der er nærmest ingen mennesker i det her kæmpe lokale. Derudover springbassin, og en løbemåtte ud over vandet. Der var et stort varmtvandsbassin, som var indrettet til kørestole. Der lå jeg og delte 34 grader varmt vand med Morten Stig Christensen. Yes, vi mødte nogle A-list celebs på vores ferie! 
Der var romersk bad, men endnu et varmtvandsbassin, og en kold pool på 15 grader, og et spabad på 38 grader. Niiiiice! Men det bedste var det store tropeland. Der var modstandspool, bølgebassin, rutsjebaner i flere højder og verdens bedste opfindelse, en lille babypool, med rimelig varmt vand, og 30-40 cm dybde. Arnold tog en million milliard ture på en lille rutsjebane der. Martha flintrede rundt og prøvede den store rutsjebane, bølger, en medium rutsjebane, alverdens badelegetøj og blev en rimelig habil hundesvømmer. Ungerne var ikke til at drive op af vandet. Vi gik først da ikke bare fingrene, men hele hånden var blevet fuldstændig rosinrynket. 
pigeomklædning
Efter den heftige omgang saltvand, tænkte vi at vi måtte prøve en anden Esbjergensisk tradition, nemlig is fra Stryhns. 
Vi vendte bilerne mod Hjerting Strand. Det er Nikolajs barndoms strand, men for mig en helt ny oplevelse. Selvom det er Vesterhavet, er det en meget rolig strand, med en ikke særlig bred gullig sandstrand, og meget roligt vand. Ret lækkert. Fanø ligger jo og skærmer mod de der kæmpebælger man finder andre steder på Vestkysten. 
Vi fik dejlige store is. Og så gør jyderne noget, som jeg synes sjællænderne bør adoptere ASAP. De kommer guf NED i vaflen også. Altså ned mellem kuglerne (tø hø) Og det var god is, helt sikkert. De var store, men det var altså bare Premier. Vi frådede vores is i solen på den lange fine strandpromenade. 
Uh de nyder livet

Jeg elsker guf!

En lillebitte smule fedtet

Is på promenaden

Arnold og Farnold spiser is.
De der vand så bare så indbydende ud, så vi afklædte begge unger og lod dem hoppe i. Benjamin badede vist i shorts. "Jeg går commando" som han sagde. Vi voksne soppede kun. Martha startede med at tisse... Flot. 
Arnold sad bare og var lykkelig. Igen var de ikke til at slæbe op af vandet. Det  var SÅ dejligt det vand. Helt varmt og bare let bølget. Tidevandet kom mens vi var der, og var lige ved at æde mine sandaler. 
der tisses i vandet på eleganteste vis

Jeg nyder Vesterhavet

Martha vandhund

jeg er i vandet med ungerne

Inden vi kørte hjem til huset skulle vi lige tanke og forsøge at fjerne den insektmassakre der var på vores forrude. Seriøst jeg har aldrig set så mange splattede insekter før.
Der skrubbes

Martha var whiny fordi Emilie tillod sig at sidde i en anden bil...

Til sidst kørte vi hjem til huset, og spiste mørbrad, og smed ungerne i karbad. I sandhed en dag i vandets tegn. 
karbad baby!
Arn var herretræls at putte. Han knoklede rundt og vi måtte ligge stramt på hver sin side af ham for at få ham til at blive liggende i sengen. (Han ligger i tremmeseng derhjemme) Vi kom først op fra kælderen 22.30, hvor vi drak et par øl og så en film. 

og sådan her lå Martha da vi kom ned igen. 

Tour de Jylland - 1. etape: Djurs Sommerland

Årets sommerferie blev ikke noget langt udlandseventyr, men lidt har også ret. Niko have ferie i juni, så 5 sammenhængende dage i min (tvungne) sommerferie var hvad vi kunne skrabe sammen. Vi har siden 2013 snakket om at tage på roadtrip i Danmark igen. Og i år blev det så til noget. 

kusiner
Vi startede lørdag d. 23. med at pakke alle vores millioner af børn og kufferter ind i bilen og køre mod Djurs Sommerland. Det tog ca. 3 timer inkl. tissepauser. Martha er jo relativt nylig blefri, så det var da med lidt betænkeligheder at vi drog afsted på lang biltur, men alt i alt er det gået godt.  
corndogs

the bringer of food

klatretraktor


se lige hvor god hun er med ham Arnold!

Vi ankom ca. kl. 13. Det var pikkevarmt, og vi var allerede trætte og sultne, og så var der langt at gå op til udlejning af trækvogne og indgangen. Men da der ligesom var betalt en mindre formue, og vi mødtes med Mette, Theis og ungerne gik det fint. Vi skulle bo hos dem i Esbjerg, og lave ting sammen feriens tre første dage. Og DET var fandme et hit. Mette er Nikolajs lillesøster, som bor i Esbjerg med sin kæreste Theis og sine to børn Emilie på 10 og Benjamin på knapt 7. Ungerne har råhygget sammen og Martha har et gedigent kusinecrush på Emilie. Hun er numero uno i Marthas hjerte lige i øjeblikket. 


Mette havde lavet sandwiches, så vi spiste og kiddos bumlede rundt på nogle trampoliner. 
madpakker

og børneborde

hoppehoppehoppehoppe

Emilie og Arnold

medbragte tyskerøl

Djurs Sommerland er stort. Så stort at vi langt fra nåede det hele. Ikke engang det halve faktisk. Vi nåede fx ikke engang ned i den ende hvor der er vandland. Vi var der en varm lørdag i uge 29, så der var pænt mange mennesker. Vi ventede en mindre evighed på at Theis og Benjamin skulle prøve en rutsjebane. Men fordi stedet er så stort er der stadig god plads og masser af bænke og græsplæner man kan sidde på.  Generelt er det meget børnevenligt og let at gå til. Der er masser af toiletter, og de fleste har endda et toilet og en vask i børnestørrelse. 
træt, men lurnægtende søn

heste i Westernland

karrusel i højden - far er oppe med Martha

Tog mellem 3 af landene, inkl særlig til klapvogne eller kørestole

Og resten af slænget i toget

Men vi fik prøvet en række af de småbørnsvenlige rides. Der var faktisk et par stykker selv Arnold måtte prøve. Parken er delt op i en række temaer. I bondegårdsland var der mange ting for de mindste. 


Martha havde en supergod dag, hvor hun flintrede rundt med Emilie og kørte i rutsjebaner og karruseller. Der var et kæmpe udvalg af mad, is, snacks osv Og da det er ferie skulle vi naturligvis have både is og det der er værre (eller bedre - det kommer an på øjnene der ser...)

Slushice til Martha

is til Far

Den tid er forbi hvor han stiller sig tilfreds med den mindste softice uden drys. Den gad han da ikke æde, når der var guf og jordbæris hos mor, vingummibamer på Marthas is og en flødebolle på fars. 

Jeg ÆÆÆÆLSKER is!

Det klassiske "jeg har spildt is på patværket"

Der bliver kørt variationer over koldt sukkerstads ind. Love it!

Vi blev der lige 2 timer for meget til at det var rart for en 2- og 4-årig. De blev relativt mugne om aftenen, men vi var jo 8 mennesker, og så må alle gå lidt på kompromis. 
Arn hygger på en legeplads

jeg er hoppet i en andebåd med 3 rollinger

selvfølgelig skulle hun køre i den med Emilie!

en Arnoldvenlig karrusel

Arn kigger længselsfuldt efter en rutsjebane han var 2 cm for kort til. 

rimelig actionpacked

svineridderne

højt til vejrs

alt hvad Emilie gør, gør Martha også...

Vi var først i Esbjerg 23.30, så vi kørte i drive-in, spiste McD, og crashede alle 4 på Emilies værelse. Arnold var en gemen lille sengeterrorist der knoklede rundt til ved 2-tiden. Thanks a lot!

og så gad hun bare heller ikke mere!

bonusinfo: Martha havde tisset lidt i sine underbukser, så hun sidder med bar røv på fars skuldre

2 timer til Esbjerg.