Viser opslag med etiketten anbefalinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten anbefalinger. Vis alle opslag

onsdag den 1. januar 2020

Serier du ikke vil fortryde at se snarest

Niko og jeg har kværnet os igennem flere serier i 2019 end jeg nåede at læse bøger i samme periode.

Serier vi begge to kan anbefale efter bingewatching i 2019:
Vores favotitter her i år har været:

 På Netflix:

Big mouth:
Animeret serie om at være teenager. Nok det mest realistiske bud på hvad pubertet egentlig er. Samtidig vildt sjov og upassende. Hvis jeg nu fortæller at karakterene inkluderer Hormonmonsteret Maurice, Pubeshår 1, Pubeshår 2, Jessis Vagina m.m.
Kan klart anbefales, det eneste er karakteren Coach Steve som vi finder unødvendig og usjov. Resten en top notch. 
 
Black Mirror:
Den bedste serie jeg nogensinde har set. Hvert "afsnit" er en kort film. Fra 25 minutter til over en time i længde. Der kommer mellem 3 og 6 "afsnit" pr sæson. 
Alle fortællingerne handler om menneskets forhold til teknologi. Det er svært at vælge et favoritafsnit blandt så mange geniale, tankevækkende, velproducerede, misantropiske fortællinger, men "Nosedive" der handler om et samfund hvor man giver andre mennesker scores (som et trustpilot for mennesker) og hvor din score er altafgørende for hvilke muligheder du har i samfundet. 
"Be Right Back" hvor en ung enke bearbejder sorgen over sin døde mand gennem en reproduktion af ham (først telefonsamtaler, senere en decideret robot/android) baseret på alt det han som levende har efterladt sig af spor online. 

Men det bedste er nok "White Christmas" med Jon Hamm i hovedrollen og hvor vi møder konceptet med at man kan kopiere hele sin bevidsthed ind i en dims. Denne dims ved ikke den er en kopi, og lever og føler som et ægte menneske. Gør det den til et menneske? Dette koncept er genbesøgt flere gange i andre afsnit, men her møder man det første gang. Historien gjorde et kæmpe indtryk på mig. 
Der er inden andre serier der som Black Mirror kan sætte tankerne og snakken igang. Skal ikke bringes, men nydes i små bidder. 

 F is for Family: 
Animeret komedieserie om en familie i 1970'erne. Vildt sjovt, upassende, skarp og overraskende hjertevarm. 

Mindhunter:
David Fincher slow thriller om virkelighedens seriemordere. Tilbage fra da man fandt på termen seriemorder. Serien følger en lille gruppe efterforskere og en psykolog (muligvis CIA? Husker det ikke lige) som undersøger hvad seriemordere er, har de noget til fælles? Serien har en lækker 70'er æstetik, der minder en del om filmen Zodiac. 

The Americans:
2 KGB agenter deep deep undercover som et helt almindelig amerikansk ægtepar. De bliver gift og får børn og har et liv i USA. Og hele tiden skal de udføre missioner. Grænsen mellem arbejde, kald og ægte følelser er udvisket. Datteren gennemskuer dem, men vælger Rusland og KGB til. Meget tankevækkende og med en outstanding 80'er æstetik. De to hovedrolleindehaver er overdrevet gode begge to. 

Modern Family: 
Good old. Jeg synes stadig den holder, selvom de tidligere sæsoner står lidt skarpere end de seneste. 

Midnattssol:
svensk/fransk/samisk nordic noir krimi med en dejligt gory forbrydelse som anslag. 

The OA:
Fuldstændig mærkelig og intellektuel sci fi, som BTW er noget af det bedste på Netflix. Det er mærkeligt, klogt, smukt. Forsøg ikke at forstå ALLE scenerne, men nyd en multiverse fortælling om nærdødsoplevelser og forbundne sjæle. Og Jason Isaacs (you Know Malfoy senior) som seriøst evil scientist. 

Sex Education: 
Britisk komedieserie der har en skør American High School vibe. Basically unge mennesker der eksperimenter, undersøger og erfarer begyndelsen på sexlivet. + liderlig pinlig mor Gillian Anderson. 

IZombie:
Fjollet skør actionpacked zombie komedie. Med verdens bedste sidekick i form af meget britisk retsmediciner. 

Santa Clarita Diet:
Endnu en zombiekomedieserie. Fun and silly. Drew Barrymore og Timothy Oliphant som et halvkedeligt ægtepar der har visse udfordringer med at hun pludselig bliver zombie og har brug for at spise menneskekød. Ups. 

Living with yourself:
Foreløbig kun 1 sæson af denne skæve komedie om Paul Rudd og Paul Rudds klon. Den ene er pessimist, den anden optimist. 

The Good Place:
Minder ikke om noget andet på TV. Seriøst morsomt, seriøst tankevækkende om livet efter døden. 

Brooklyn 99
Politikomedie med bl.a Andy Samberg og Terry Crews. Fjollet, klog, intern og faktisk ikke bange for diversitet, for godt nok er hovedpersonen straight white male, men den slags er der kun 4 af ud af de 9 hovedkarakterer. Min favoritkarakter er Captain Holt som er tør som en kiks og derfor afsindigt morsom. 

På HBO:
The Handmaids Tale: 
Sindssygt flot og intelligent fortolkning af en af mine yndlingsbøger

Westworld:
Far out fortælling om wild West android (yes really...) - handler i sin kerne om hvad det vil sige at være et rigtigt menneske

lørdag den 29. juli 2017

Førstegangscampist? Her er alle de råd du ikke kan leve uden!

Denne liste er sammensart på baggrund af vores helt subjektive oplevelse af en 9 dages campingtur til Camp Südsee i det nordlige Tyskland. 2 voksne og 2 børn i alderen 5 og knapt 3 år. 


  •  Hvis du ikke har eller kan låne en campingvogn/camplet/telt, er der et sandt mekka af udlejningsmuligheder til enhver smag. Mobilehomes, hytter, udlejningscampingvogne osv. Der er forskel på hvad de forskellige pladser kan tilbyde, men der er bestemt også plads til campister uden kælderen fuld af campingudstyr
  • Medbring ikke-motoriserede køretøjer hvis du har mulighed for det. Campingpladserne ude i Europa er kæmpestore, og det er bare nemmere at komme omkring på cykel/løbehjul/rulleskøjter/løbecykel el. lign. 
  • Eller lej en trækvogn på pladsen. Jeg havde i hvert fald fået en flip i flere afdelinger, hvis jeg skulle have bedt Arnold få fut i gangvorterne, bare en gang mere...
  • Det er fantastisk at have sin bil med sig på ferie. DET havde jeg sgu ikke troet at jeg ville sige, hvis du havde spurgt mig for 5 år siden.
  • Men omvendt, kan en cykelglad familie få en fantastisk ferie på denne her måde.
  • Camping i tempereret klima er NICE! Jeg holder meget af Italien, men er bare ikke fan af at smelte i heden. Det nordtyske klima var perfekt til os. 
  • Forbered jer på regnvejr - i hvert fald hvis i vælger nordeuropa. Undersøg om pladsen har nogle aktiviteter der er regnvejrsvenlige. Fx badeland, kreativ studio, ridning i ridehal el. lign. 
  • Kan I køre til noget sjovt der måske er indendørs? Ellers medbring spil, bøger, ipad osv til en hyggelig dag med kakao og regn mod ruden.
  • Medbring en stak bøger, nogle børnevenlige spil, og udelegetøj fx sandting, kridt, bolde osv. 
  • Overvej om I skal holde mediefri - altså ingen iPad? Vi havde ikke modet, men det kunne nok være sundt.
  • Anskaf en DVD-afspiller til bilens bagsæder. Det gav altså virkelig god ro at smække Kaj & Andrea på deromme. 
  • Husk en opladet GPS!
  • Pak en god pose med mad, drikkevarer og snacks til turen. Riskiks, kanelknækbrød, minispegepølse, gulerødder, peberfrugt, brikjuice, ostehaps osv. Og vanddunke! 
  • Lad være med at give dine børn en hel ny tegneblok og nye tusser FØR i ankommer til destinationen! 
  • Hold mange tissepauser undervejs. Ja, turen tager lidt længere, men det er vigtigt at strække benene, tisse, og lade ungerne løbe en runde.
  • Tag det roligt, og lade tingene tage den tid de tager. På GPS'en skulle vores tur tage 4 ½ time. Den tog nærmere 8, fordi vi holdt pauser, spiste frokost og købte ind ved grænsen
  • Tag broen over Storebælt. Er I KLAR over hvad Scandlines tager for en færgetur?!
  • Hvad gjorde man før Smartphones? Hvad gjorde man før gratis roaming i udlandet? Tja, hvis I er ligesom os, så sørg for at jeres telefoner kan bruge mobildata i udlandet uden at det koster ekstra. Jeg har har "3 like home" - det fungerer godt. 
  • Lad være med at planlægge for meget hjemmefra. Lad dagene komme som de kommer, og lad humøret, vejret og dagsformen afgøre om I skal på tur ud i landskabet eller bare bløbbe ved stranden/søen/poolen.
  • Men... undersøg hjemmefra hvad der findes i området, som kunne være sjovt. Vi var fx helt sikre på vi skulle i Heide Park, og i Serengeti Park for det havde vi undersøgt hjemmefra. 

  • Husk at medbringe kontanter. Tyskerne er lidt mærkelige på det område. Der er rigtig mange steder man ikke kan betale med kort. Og så er der jo også en del toiletter hvor det er god skik at lægge 50 cent. 
  • Camping er en fantastisk mulighed for at lave et mix af spise ude og selv lave mad. Vi er ikke grillmennesker, men det er der MANGE campister der er. Vi endte på sådan en 50/50 med spise hjemme/spise ude. Vi lavede selv morgenmad, alle undtagen den første morgen. Frokosten spiste vi altid ude, og de fleste aftener lavede vi selv mad. Og så spiste vi vildt mange is. 
  • I provins-Tyskland er der ikke søndagsåbent. Nogen steder. Just saying...
  • Medbring en pose hjemmefra med sådan nogle essentialt til køkken og bad (hvis nu man ankommer lørdag aften og i Tyskland har ingen butikker søndagsåbent...) Mit forslag til hvad sådan en starterpack kunne indeholde: 
    • toiletpapir
    • håndsæbe
    • køkkenrulle
    • karklud
    • opvaskebørste
    • skuresvamp
    • tape
    • sygrej
    • skraldeposer
    • poser til opbevaring af mad
    • film eller folie
    • viskestykke
    • opvaskemiddel
    • vaskepulver
    • bagepapir
    • tændstikker/lighter
  • Vi bestilte gennem Dansk Bilferie, som har et samarbejde med Eurocamp. Men Eurocamp-delen af Camp Südsee var ganske lille, og det er gået op for mig at man har endnu flere muligheder for at vælge hvis man går ind på selve campingpladsens hjemmeside, og bestiller derigennem. Jeg har ikke regnet på om vi kunne have sparet noget, men et eller andet sted, må man jo kunne spare nogle mellemled, ved at booke direkte hos campingpladsen. Det kræver lige lidt arbejde, og måske liiidt bedre tyskkundskaber end jeg har, men det er klart det vi gør næste gang vi skal på camping. 

fredag den 29. juli 2016

Tour de Jylland - 2. etape "I vandets tegn"


De hvide mænd

Vi sov længe, rigtig længe. Men hvis man tager i betragtning at vi alle sammen først kom i seng ved 1-tiden, så giver det mening. Vi spiste morgenmad sammen, og kunne rigtig se huset vi var landet i. Theis (og Mette) har lavet rigtig meget selv. Det var et decideret håndværkertilbud, men nu står der et dejligt hus med mange flotte detaljer. 

Vi havde egentlig planlagt at skulle på Fiskeri- og Søfartsmuseet OG Esbjerg Svømmestadion, men vi gad ikke stresse, så vi tog den med ro, og valgte svømmehallen. 
Klar til svømmehallen 

Emilie styrer sin fætter og kusine med sikker hånd

Se lige hvor søde de er!
Det er jo den fedeste svømmehal! Vi havde forventet tonsvis af mennesker. Det var jo søndag i sommerferien. Men fordi det var så varmt, har de badetrængende søgt mod stranden. 
Desværre kan, og må, man jo ikke tage billeder INDE i svømmehallen, men jeg vil male et billede med ord. Der er først og fremmest den store olympiske pool, med hæve/sænkebund. Der er nærmest ingen mennesker i det her kæmpe lokale. Derudover springbassin, og en løbemåtte ud over vandet. Der var et stort varmtvandsbassin, som var indrettet til kørestole. Der lå jeg og delte 34 grader varmt vand med Morten Stig Christensen. Yes, vi mødte nogle A-list celebs på vores ferie! 
Der var romersk bad, men endnu et varmtvandsbassin, og en kold pool på 15 grader, og et spabad på 38 grader. Niiiiice! Men det bedste var det store tropeland. Der var modstandspool, bølgebassin, rutsjebaner i flere højder og verdens bedste opfindelse, en lille babypool, med rimelig varmt vand, og 30-40 cm dybde. Arnold tog en million milliard ture på en lille rutsjebane der. Martha flintrede rundt og prøvede den store rutsjebane, bølger, en medium rutsjebane, alverdens badelegetøj og blev en rimelig habil hundesvømmer. Ungerne var ikke til at drive op af vandet. Vi gik først da ikke bare fingrene, men hele hånden var blevet fuldstændig rosinrynket. 
pigeomklædning
Efter den heftige omgang saltvand, tænkte vi at vi måtte prøve en anden Esbjergensisk tradition, nemlig is fra Stryhns. 
Vi vendte bilerne mod Hjerting Strand. Det er Nikolajs barndoms strand, men for mig en helt ny oplevelse. Selvom det er Vesterhavet, er det en meget rolig strand, med en ikke særlig bred gullig sandstrand, og meget roligt vand. Ret lækkert. Fanø ligger jo og skærmer mod de der kæmpebælger man finder andre steder på Vestkysten. 
Vi fik dejlige store is. Og så gør jyderne noget, som jeg synes sjællænderne bør adoptere ASAP. De kommer guf NED i vaflen også. Altså ned mellem kuglerne (tø hø) Og det var god is, helt sikkert. De var store, men det var altså bare Premier. Vi frådede vores is i solen på den lange fine strandpromenade. 
Uh de nyder livet

Jeg elsker guf!

En lillebitte smule fedtet

Is på promenaden

Arnold og Farnold spiser is.
De der vand så bare så indbydende ud, så vi afklædte begge unger og lod dem hoppe i. Benjamin badede vist i shorts. "Jeg går commando" som han sagde. Vi voksne soppede kun. Martha startede med at tisse... Flot. 
Arnold sad bare og var lykkelig. Igen var de ikke til at slæbe op af vandet. Det  var SÅ dejligt det vand. Helt varmt og bare let bølget. Tidevandet kom mens vi var der, og var lige ved at æde mine sandaler. 
der tisses i vandet på eleganteste vis

Jeg nyder Vesterhavet

Martha vandhund

jeg er i vandet med ungerne

Inden vi kørte hjem til huset skulle vi lige tanke og forsøge at fjerne den insektmassakre der var på vores forrude. Seriøst jeg har aldrig set så mange splattede insekter før.
Der skrubbes

Martha var whiny fordi Emilie tillod sig at sidde i en anden bil...

Til sidst kørte vi hjem til huset, og spiste mørbrad, og smed ungerne i karbad. I sandhed en dag i vandets tegn. 
karbad baby!
Arn var herretræls at putte. Han knoklede rundt og vi måtte ligge stramt på hver sin side af ham for at få ham til at blive liggende i sengen. (Han ligger i tremmeseng derhjemme) Vi kom først op fra kælderen 22.30, hvor vi drak et par øl og så en film. 

og sådan her lå Martha da vi kom ned igen. 

Tour de Jylland - 1. etape: Djurs Sommerland

Årets sommerferie blev ikke noget langt udlandseventyr, men lidt har også ret. Niko have ferie i juni, så 5 sammenhængende dage i min (tvungne) sommerferie var hvad vi kunne skrabe sammen. Vi har siden 2013 snakket om at tage på roadtrip i Danmark igen. Og i år blev det så til noget. 

kusiner
Vi startede lørdag d. 23. med at pakke alle vores millioner af børn og kufferter ind i bilen og køre mod Djurs Sommerland. Det tog ca. 3 timer inkl. tissepauser. Martha er jo relativt nylig blefri, så det var da med lidt betænkeligheder at vi drog afsted på lang biltur, men alt i alt er det gået godt.  
corndogs

the bringer of food

klatretraktor


se lige hvor god hun er med ham Arnold!

Vi ankom ca. kl. 13. Det var pikkevarmt, og vi var allerede trætte og sultne, og så var der langt at gå op til udlejning af trækvogne og indgangen. Men da der ligesom var betalt en mindre formue, og vi mødtes med Mette, Theis og ungerne gik det fint. Vi skulle bo hos dem i Esbjerg, og lave ting sammen feriens tre første dage. Og DET var fandme et hit. Mette er Nikolajs lillesøster, som bor i Esbjerg med sin kæreste Theis og sine to børn Emilie på 10 og Benjamin på knapt 7. Ungerne har råhygget sammen og Martha har et gedigent kusinecrush på Emilie. Hun er numero uno i Marthas hjerte lige i øjeblikket. 


Mette havde lavet sandwiches, så vi spiste og kiddos bumlede rundt på nogle trampoliner. 
madpakker

og børneborde

hoppehoppehoppehoppe

Emilie og Arnold

medbragte tyskerøl

Djurs Sommerland er stort. Så stort at vi langt fra nåede det hele. Ikke engang det halve faktisk. Vi nåede fx ikke engang ned i den ende hvor der er vandland. Vi var der en varm lørdag i uge 29, så der var pænt mange mennesker. Vi ventede en mindre evighed på at Theis og Benjamin skulle prøve en rutsjebane. Men fordi stedet er så stort er der stadig god plads og masser af bænke og græsplæner man kan sidde på.  Generelt er det meget børnevenligt og let at gå til. Der er masser af toiletter, og de fleste har endda et toilet og en vask i børnestørrelse. 
træt, men lurnægtende søn

heste i Westernland

karrusel i højden - far er oppe med Martha

Tog mellem 3 af landene, inkl særlig til klapvogne eller kørestole

Og resten af slænget i toget

Men vi fik prøvet en række af de småbørnsvenlige rides. Der var faktisk et par stykker selv Arnold måtte prøve. Parken er delt op i en række temaer. I bondegårdsland var der mange ting for de mindste. 


Martha havde en supergod dag, hvor hun flintrede rundt med Emilie og kørte i rutsjebaner og karruseller. Der var et kæmpe udvalg af mad, is, snacks osv Og da det er ferie skulle vi naturligvis have både is og det der er værre (eller bedre - det kommer an på øjnene der ser...)

Slushice til Martha

is til Far

Den tid er forbi hvor han stiller sig tilfreds med den mindste softice uden drys. Den gad han da ikke æde, når der var guf og jordbæris hos mor, vingummibamer på Marthas is og en flødebolle på fars. 

Jeg ÆÆÆÆLSKER is!

Det klassiske "jeg har spildt is på patværket"

Der bliver kørt variationer over koldt sukkerstads ind. Love it!

Vi blev der lige 2 timer for meget til at det var rart for en 2- og 4-årig. De blev relativt mugne om aftenen, men vi var jo 8 mennesker, og så må alle gå lidt på kompromis. 
Arn hygger på en legeplads

jeg er hoppet i en andebåd med 3 rollinger

selvfølgelig skulle hun køre i den med Emilie!

en Arnoldvenlig karrusel

Arn kigger længselsfuldt efter en rutsjebane han var 2 cm for kort til. 

rimelig actionpacked

svineridderne

højt til vejrs

alt hvad Emilie gør, gør Martha også...

Vi var først i Esbjerg 23.30, så vi kørte i drive-in, spiste McD, og crashede alle 4 på Emilies værelse. Arnold var en gemen lille sengeterrorist der knoklede rundt til ved 2-tiden. Thanks a lot!

og så gad hun bare heller ikke mere!

bonusinfo: Martha havde tisset lidt i sine underbukser, så hun sidder med bar røv på fars skuldre

2 timer til Esbjerg.