Jeg prøver at læse bøger, for det er trods alt lidt sundere for mit mentale helbred, men det er svært at samle sig om det. Jeg læser dog i en bog når jeg natammer.
Og nåh ja, så blogger jeg. Mens jeg sidder her i sofaen.
Min blog er vel en slags forlængelse af den person jeg er på facebook. Dvs, for mit vedkommende, et ret ærligt portræt af mig og mit liv. Nogle mennesker redigerer sig selv meget inden de poster på facebook. Altså at vi kun ser dem fra deres bedste, mest overskudsagtige side. Dem der åbenbart har børn der altid er rene og søde og ihvertfald aldrig har øjenbetændelse. Deres mad er billedskøn og deres hjem aldrig rodede.
Omvendt er der dem der slet ikke redigerer inden de poster. ALT skal deles. Også at de skal til jobsamtale, eller har problemer med eks-kæresten.
Jeg ligger sådan midt imellem. Nogle vil helt sikkert mene jeg deler for meget. Men jeg er meget bevidst om HVAD jeg deler. Jeg viser også de grimme, trælse sider af mit liv frem. Som fx dengang jeg delte et foto af Martha med episk meget øjenbetændelse. Det nævner min veninde altid som et pinligt eksempel på min oversharing. Jeg synes dog det var passende. Mest fordi jeg var oprigtigt imponeret over hvor meget snot man kan have i hovedet og samtidig være glad. Desuden måtte jeg tage en barns første sygedag den dag, selvom det var årets kun anden skoledag. Så det var også et (ubevidst) forsøg på at vise at jeg rent faktisk havde behov for den barns sygedag, selvom det passede utrolig dårligt ind i årsplanen.
Jeg prøver at holde tingene positive, lette og sjove på Facebook. Jeg brokker mig meget sjældent, da jeg er allergisk overfor brok. At være efterskolelærer does that to you. Jeg har unfriended bekendte der brugte facebook som deres personlige agony aunt. Jeg gider det ikke. Selvfølgelig må man brokke sig og være negativ, men når det er 9 ud af 10 opslag der handler om hvor synd det er for dig, så står jeg af.
Jeg deler heller ikke ting der ikke er en sure thing. Jeg kunne fx aldrig finde på at skrive at jeg skulle til jobsamtale. Jeg kunne måske finde på at skrive bagefter, at jeg havde været der, men ikke fået jobbet. Jeg ventede også de der 12-13 uger med at annoncere min anden graviditet. Den første er en anden sag. Der boblede jeg over af kommunikationstrang, og startede denne blog for at få afløb for alle mine graviditetsrelaterede tanker.
Jeg skrev fx heller ikke noget direkte om min trafikulykke i marts, eller om mine kvaler med depression og psykofarmika. Sidstnævnte er der til gengæld mere om på bloggen. Her er nemlig plads og tid til at sætte ordentlig ord på den slags komplekse emner.
Jeg prøver som sagt at holde tonen positiv, så selv når det er trælse temaer jeg behandler får det altid et skud af min sarkastiske humor.
Og så skriver jeg MEGET om mit afkom, både på FB og her. Og det er sådan det er. Mit fokus HAR jo ændret sig efter de kom ind i mit liv. Jeg kan huske at jeg vendte øjne over mødre der ikke kunne snakke om andet, altså før jeg selv blev del af den sekt. Jeg prøver dog stadig at holde en morsom tone, for ellers er det sgu for kedeligt. Min brede bekendtskabskreds gider sgu da ikke høre om Marthas grøddebut eller at lillebrors navlestump er faldet af.
Mine veninder har rost mig for den måde jeg skriver om mine unger på FB. De siger at selv om de ikke har børn, bliver de ikke trætte af at læse om mine. Fordi jeg bruger humor i opslagene.
Der er helt sikkert også facebookvenner der synes jeg griber det helt forkert an. At jeg udstiller Marty når jeg poster snotfjæsbilledet, at det er røvkedeligt med endnu et billede af babyboys dobbelthage ( men helt ærligt, tænk at have dobbelthage i en alder af 2 uger!)
Der er mange måder at være mor på, og lige så mange at være mor på de sociale medier. Det her er min måde.
Først kom albummet HAVEBLÆR (fordi det er jo det jeg gør - "OMG så så man lige mig, jeg er blevet så voksen at jeg har en have!"
Jeg skriver en del på FB om Nikolajs betragtninger om livet. Den dag jeg postede citater fra upassende sange han gik og fandt på ( fx indeholdende linjerne "...mit saftspændte scrotum") synes min moster at det var en af de opslag hun godt kunne have undværet.
...og lidt om mine egne betragtninger. Fik jeg nævnt at man ser utrolig meget fjernsyn når man er på barsel?
Jeg fik strenge formaninger om at jeg ikke måtte skrive om min deltagelse i Jeopardy på de sociale medier, men når nu programmerne kører og man allerede har kunnet se mit fjæs i traileren for onsdagens afsnit, så tænkte jeg at tiden var inde til at breake nyheden.
Endnu en Nikolaj-betragtning og lidt om min elegante humor...
Og så er jeg absolut heller ikke for fin til at dele den slags her. Især ikke når de er så præcise som denne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar