Viser opslag med etiketten den store telefon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten den store telefon. Vis alle opslag

mandag den 25. november 2013

Ugen da mit liv blev en hollywoodfilm

Kender I det, i film. Hollywood eller danske film. En kvinde mellem 14 og 49 kaster op. Vi ved godt hvad der er galt. Hun har ikke madforgiftning. Hun har ikke influenza. Hun har ikke engang tømmermænd. Nej vi ved godt, det hun ikke ved endnu. Hun er gravid. Obviosly. Fordi kvinder kan bare ikke kaste op af andre grunde. No. No Can do! 

Denne uge blev mit liv til en film. Jeg blev nemlig syg. Og ja jeg kastede op. Et par gange. Og jeg havde også kvalme i 5 dage i træk. 

Og så buzzede det bare med rygter om mig. Nikolaj var ikke sikker på at det bare var helt almindelig roskildesyge før to negative graviditetstests og en påbegyndt menstruation. Men endnu værre var det på mit arbejde. Jeg kom tilbage mandag og blev informeret om følgende "lyden på vandrørene er at du er gravid" "det er vel ikke fordi du er ved at...blive større...at du var syg?" Min kollega fik taget gassen af ballonen med denne vinderkommentar: "nåh men piger så er i måske også gravide hver gang I kaster op?" Det fik vist lukket munden på dem. 

Jeg ved ikke om rygtemøllen kører stadig, men det er da utroligt at man som kvinde i den fødedygtige alder ikke kan rage sig en ganske gemen maveomgang til sig uden at ens netværk straks går i rygteoverdrive. 

Det er da forståeligt nok, jeg er 30 og har et barn på halvandet så jeg har nu i 6 måneder hørt på "hvornår skal I have nummer 2"-sangen. Og opmærksomhed er dejligt. Men kun til en vis grad. Jeg skal nok fortælle det, når det er. Det bliver faktisk lidt trættende at blive spurgt om man er gravid hele tiden. 
Så ro på. Ok? 



tirsdag den 27. december 2011

Bare kald mig pletfjæs

stadig 23+1


Og her gik jeg og troede at det der kvalme og opkast var slut. Men nej, der blev jeg klogere. Kastede op noget så eftertrykkeligt at jeg har fået et dejligt plettet ansigt af masser af små søde blodsprængninger. Charmerende.


Før

Efter

søndag den 13. november 2011

Fri i en uge - Hurra

16+6


Så så man lige mig og Niko have fri en hel uge, sådan mens alle andre arbejder ude i virkeligheden. Jeg havde fri, fordi der er projektuge/brobygningsuge på skolen, og derfor kun behov for 5-6 lærere. Jeg havde i øvrigt projektugen sidste år, og det var rigtig fedt. Men i år var det nogle andres tur, og jeg kunne holde fri. Nikolaj havde fået fri, fordi jeg havde det. Egentlig fordi jeg havde en skummel plan om at vi skulle tage en afbudsrejse til sydens sol. En sidste kæresteferie inden vi bliver forældre. Men der var ikke rigtig penge til det alligevel, og måske ville det også være helt rart at nusse rundt herhjemme sammen. 


Og det blev det, altså rart. Vi har ikke rigtig lavet så meget. Været til nogle køretimer (mest mig), jordemoder (også mest mig) og set en helvedes masse afsnit af Lost, som vi har opdaget 7 år efter resten af verden. Jeg har allerede kørt to gange ude i trafikken og har til min egen store overraskelse fundet ud af at det var jeg faktisk god til. Nu er jeg jo slet ikke ekspert endnu, og uden detaljeret og pædagogisk kommentarspor i højre øre fra vores søde kørelærer var jeg gået (endnu mere) i panik. Men jeg er blevet mere sikker, ikke helt så stiv som et bræt, og jeg er blevet ret effen til at skifte gear. Er foreløbig kun gået i stå en enkelt gang (midt i trepunktsvending på blind vej), og dyttet af en enkelt gang (i relativt langsom U-vending i  stort kryds)


Helt ærligt medbilister; det er fandme ufint at dytte af en skolevogn - man bliver jo pikkeforskrækket!


Jordemodertingen kan jeg mærke er sådan noget laveste fællesnævner. Hun var sød og alt det der men jeg fik INTET nyt at vide. Det var bare sådan noget: "kender du de otte kostråd?" og så en masse om at jeg jo var lidt tyk i det. "Gud jamen sødeste ven det havde jeg SLET ikke opdaget selv!" Rend mig i røven.


Fredag havde vi mor, Casper og Tine til forsinket Mortensand. Det var fandme hyggeligt. Med kyndig vejledning fra kommende Momse fik jeg præpareret og stegt en and - selv. 


Graviditetswise er der ikke sket andet et jeg er definitivt færdig med boller i karry - 'nuff said!

mandag den 24. oktober 2011

Nu gik det lige så godt

14+0


Lang tid siden sidst...


Jamen jeg har jo været til scanning igen. Og fået rigtig fine tal. 1:21000. Det var en meget lang scanning med en ældre indisk herre som mumlede utrolig meget. Men han var sød og det var superfedt at se babyen nu i str. Duplomand ligge og karte rundt i livmoderen. Nikolaj sagde at den mindede om mig om natten. Jeg ligger også og dasker med både arme og ben når jeg sover.
Har også været hos jordemoder første gang. Hun var vældig sød.


Og Nikolaj og jeg har været på manøvrebane og køre i bil. Niko var selvfølgelig naturtalent, mens jeg kæmpede lidt mere. 


Og så var jeg i London. Med Rikke. Ovre for at besøge Christine. Det var en herrehyggelig tur hvor vi legede turister både i topløs bus og på rivercruise på Themsen., Vi fik shoppet i både tøjforretninger, Harrods og Hamleys. 


Inden afgangen til London var min kvalme faktisk forsvundet og jeg havde ikke kastet op i 14 dage. Men så vendte det. Kastede op flere gange på turen og også efter jeg er kommet hjem. Og det er ikke sådan noget morgenkvalme. Det er pludseligt opstået og så skal jeg bare ud med det samme. Meget nederen. Men det vender forhåbentlig også på et tidspunkt.

lørdag den 1. oktober 2011

jeg nærmer mig 12. uge med hastige skridt

11+4


Er ved at være godt træt af kvalme, ørl og træthed. Magter snart ikke mere. De kloge siger at de løjer af efter uge 12. Og det er på tirsdag. Så fingers crossed. 


På tirsdag skal jeg iøvrigt til nakkefoldsscanning. Det er der hvor man finder ud af om babyen har Downs syndrom. Og så kan man jo også se den og høre hjertelyd. Og det glæder jeg mig til. Især det sidste. Selvfølgelig er min indre neurotiker gået i overdrive, og jeg er nu bange for at der slet ikke er liv i den dersens baby. At den har tre arme eller er siamesiske tvillinger. Fuck mand. 

søndag den 25. september 2011

Monstertræt

10+5


Siden sidst har jeg faktisk fået det bedre på kvalmeområdet. Kaster op hver dag men er ellers ikke voldsomt plaget af kvalme. Ikke på den samme massive måde som de sidste par uger ihvertfald. Jeg er stadig monstertræt. Hele tiden. Går herretidligt i seng og sover til middag for at tage det værste, men går bare lis'som rundt i en døs dagen lang.


Denne weekend har trukket tænder ud. Igår havde jeg vagt samtidig med at der var forældredag på skolen. Så det betød tryk på dagen lang med 100 elever og 200 forældre. Og ídag har det været efterskolernes dag, hvor jeg har afholdt samtaler med 8 potentielle efterskoleelever + deres familier. Blev helt træt af lyden af min egen stemme efter de 4 timer.

lørdag den 17. september 2011

Bange

9+4


Jeg er bange. For abort. Er bange for at jeg har jinxet det hele ved glad at udbrede mig til alle om graviditeten. Der var gensynsdag på efterskolen idag og alle eleverne fra sidste år var på besøg. Og de kom i hobetal og sagde tillykke og spurgte og gramsede på vommen. Og nu har jeg det så svært ved det. Ifølge alle min graviditets-apps på telefonen er denne uge og de næste 2 de allermest udsatte i forhold til spontan abort. Er åbenbart skrøbelig som en krystalvase i denne tid. Der står "take care of yourself" og "be careful" Ja det er fint, men hvordan? Jeg er godt klar over at jeg ikke skal løbe en marathon (ha ha som om jeg kunne det...) men hvad betyder det ellers? Jeg kan jo ikke pakke mig selv ind i vat. Havde mareridt i går nat om at jeg begyndte at bløde. 
Og hvordan kan man passe på sig selv når man hart det ad helvede til fysisk? Jeg vågner 3-4 gange hver nat. Selvom jeg går tidligt i seng er jeg udmattet konstant. Jeg har kvalme hele tiden. 24/7. Og kaster op hver eneste morgen. It doesn't seem healthy. 
Måske mener de bare at man skal være endnu mere striks med sig selv omkring de ting man ikke må under graviditet: hårde løft, alkohol. cigaretter, sushi, hårfarve etc. Eller hvad?

torsdag den 15. september 2011

Delte kage ud på arbejdet i anledning af den kage jeg selv har i ovnen.

9+2


Så er nyheden ude. På arbejdet og på Facebook. Har fået 50 kommenaterer og 40 likes. Det er sgu da meget fedt. Jeg elsker da den der tillykke-stemning. 


Jeg har det stadig temmelig skidt, især om formiddagen. Har meget kvalme og har kastet op hver dag. Så kan ikke rigtig spise noget indtil sen eftermiddag hvor jeg til gengæld voldspiser fordi jeg jo er megasulten. Meget mystisk. 


Men d. 4. okt går jeg ind i 12. uge, og der skulle kvalmen gerne mindskes og over tid forsvinde og til den tid kan jeg også trække vejret lidt mere roligt. Er stadig meget angst for alt det der kan gå galt.

mandag den 12. september 2011

fed start på dagen alligevel

8+6


Så var det idag jeg skulle til sygeplejerskeren og have taget en allerhelvedes masse prøver. Blodprøver bl.a.. Og som jeg før har fortalt før, går der totalt Maude i den for mig når nogen forsøger at tappe lidt blod ud af mit legeme. Og jeg kan virkelig ikke finde en forklaring. Det er en ren fysisk reaktion på - tror jeg - TANKEN om at der tappes blod. Det er jo ikke fordi det gør særlig ondt, mest som at blive nevet, og jeg er heller ikke "bange for blod" Alligevel kan jeg overhovedet ikke kigge på hvad hun laver. Sidder demonstrativt og glor ind i væggen. Og idag blev jeg svimmel, fik (mere) kvalme, kampsvedte og det sortnede for øjnene. Jeg skal ikke kunne sige om det gjorde det værre at jeg lige inden jeg kom havde kastet op og stadig var ret kvalmøs. Det gjorde det ihvertfald ikke bedre.


Men mine tal var gode, på alt det hun kunne aflæse med det samme: blodtryk, blodsukker, blodprocent, vægt og alle de andre. Så so far går det som det skal i den hersens graviditet. 


Glæder mig til om en måneds tid hvor kvalmen skulle forsvinde, og som en added bonus; risikoen for spontan abort falder drastisk.

mandag den 5. september 2011

Bvadr!

7+6


Øv er træt af kvalme og af at kaste op. især når det foregår henne på det der arbejdet. Det er sgu da pinligt at stå og råbe derude på toilettet og tænke enormt meget på hvad andre tænker om lyden. Når de at tænke "Hov en af lærerne er syg"  eller endnu værre "Hov en af lærerne har bulimi" 


Og altså efter...akten så at sige...er man, eller jeg er ihvertfald ikke, særlig præsentabel. Helt svedig og rød i hovedet med blodskudte øjne og mascara ned af kinderne og så den der umiskendelige syrlige ånde. Læks. Jeg har jo ikke tandbørste eller frisk mund pastiller med på lokum. 


Så øv for kvalme!


Men imorgen skal jeg se min læge som forhåbentlig kan bekræfte det jeg allerede ved. Og så har vi aftalt at vi gerne må fortælle det til de nærmeste. Min mor, bror og søster kommer forbi til lunner i overmorgen og der siger vi det. De bliver glade!

lørdag den 3. september 2011

Uuuulrik!

7+4


Ja så skete det jeg havde ventet på. Kvalmen udløste ægte bræk. Læks. Fuck det er ikke behageligt. Nikolaj var heldigvis meget sød men huskede mig på:


"Om 7½ måned skal der noget andet ud - i den anden ende, og det gør garanteret mere ondt"


Så tak for det.

fredag den 2. september 2011

kvaler og kvalmer

7+3


Føj hvor har jeg kvalme. Hele tiden. Men hvis det så bare kunne forhindre mig i at spise så meget som jeg plejer, så jeg kunne blive sådan en fiks og lækker gravid... Men nej, kan stadig spise, har bare kvalme og bliver ekstremt køresyg. Og skal tisse HELE TIDEN


Ja der er meget galt. Men for helvede der er altså lige før det overskygger glæden ved at være gravid at jeg skal have det så dårligt. Og jeg kan ikke engang snakke med nogen om det, for det er jo en hemmelighed noget tid endnu.


På tirsdag skal jeg til lægen til første undersøgelse/bekræftelse. Og efter der har vi aftalt at så må vi godt sige det til de nærmeste. Det bliver for fedt! Og først når jeg er over 12.uge, dvs i uge 41, kan jeg fortælle det på arbejdet, Facebook etc. Så nu skal jeg bare vente.

tirsdag den 30. august 2011

jeg kunne ikke holde kæft

7+0


For fanden da. Vi havde jo lovet hinanden ikke at fortælle det til nogen før jeg havde det fået bekræftet af lægen (om en uge!) og først ligesom offentliggøre på arbejde og ikke mindst Facebook hvad der er i gære, før når jeg er ovre 12.uge. Altså der hvor man er ovre den største risiko for alt det dersens - det der kan gå galt.


Men igår var jeg ude med en gammel veninde, og hun spurgte direkte: "er du gravid?" og jeg kunne simpelthen ikke finde en grimasse der ku' passe. Sad bare med et fjoget grin og smuttede med øjnene, og så var katten ligesom ude af sækken.


Og OMG hvor var det skønt at få lov at snakke om det. Og hun blev så glad på vores vegne. Men fik hende også til at love på spejderære at hun ikke måtte sige det til nogen som helst - "ikke engang din mor!" og der kunne jeg godt mærke at det havde hun vist tænkt sig at gøre. Men min egen mor skal simpelthen ikke have det at vide ude i byen. Og her i vores lille by der er intet hemmeligt. Ja, altså det er jo ikke fordi jeg er sådan en slags provins-celebrity. Bare at folk i provinsen sladrer.


Men altså, nu ved jeg også at hvis en eller anden person lige pludselig ved at jeg er med rogn, så ved jeg hvem der har sladret...Men jeg stoler på at hun nok skal holde tæt. Og det er kun en uge endnu, og så lukker jeg for Facebookadgangen for mine kolleger så der ikke ryger noget ud der. Der vil jeg altså meget gerne vente til jeg er helt sikker på at barnet bliver til noget. Jeg kan ikke rationelt forklare hvorfor jeg har det sådan - bare at det føles rigtigt.
Selvom jeg hver eneste dag synes det ville være rart at de vidste hvorfor jeg er kommet for sent til morgensamling et par gange - jeg har enten skullet tisse (igen-igen) eller været ude og kaste op.

mandag den 22. august 2011

OMG you guys I'm like sooooo pregnant right now...

5+6


Jeg har selvfølgelig været inde og junke graviditetsviden i helt kvalmende mængder, og en af de ting man kan læse om er graviditetstegn. Altså udover en positiv tisstrimmel. Og jeg sværger, jeg har dem alle sammen. Nu skal jeg ikke kunne sige om noget af det er indbildt fordi jeg er så glad og lettet over at det endelig lykkedes.


1. MORGENKVALME: ja tak, men det altså ikke kun om morgenen skulle jeg hilse og sige.


2. ØMME BOOBS: ja det tør da siges


3. TRÆT: også i den grad. Kan sove flere timer til middag, og jeg er fysisk udmattet kl. 15.


4. SULTEN: ja, også det


5. TISSER HELE TIDEN: og jeg tisser altså tit i forvejen men det er helt sbsurd nu.


6. FORHØJET KROPSTEMPERATUR: den er ikke ofte nævnt men skulle være god nok. Ligesom under ægløsning så er man en halv grad varmere. Jeg har det herrevarmt hele tiden, og sveder nogen gange helt ukontrolleret. Meget lidt charmerende. Og ret omsiggribende at skulle medbringe 2-4 skiftebluser. Som så helst skal være så ens-udseende at dine kolleger ikke opdager at du skifter tøj hele tiden.


7. ØGET FØLSOMHED I FORHOLD TIL LUGTE: jeg synes pludselig kemikalier som fx neglelakfjerner lugter meget værre og kraftigere end den plejer.


Det er vist det. Har ikke oplevet noget klammoella endnu - altså udover det med sveden.