Kan godt forstå hvorfor jeg er så infamt træt i dag.

35+6


Denne uge på Facebook


MANDAG
 
Gravidietetscraving kalder jeg det


TIRSDAG
er superstolt af mine kære elever. De rykkede alle som en igennem til premieren i dag. Hold nu op hvor er de dygtige! Imorgen kl. 19.30 kan man opleve dem igen. 


ONSDAG
.

Kondomsangen fra stykket HELT BLANK. Det bliver årets hit!  


 

Helt Blank (126 photos)

Ungslagelses Dramahold 11-12 forestilling 21.marts 2012 — atSøndermarksskolen

 

Rikke Demant Olsen with Lise Juhl Jepsen at Café Mikkel. 

Sikken dejlig dag det er i dag! Det er forår, jeg har været på cafe med verdens dejligste Rikke, ifølge jordemoderen er alt A-okay med The Lil' Dude og i aften skal mit skønne dramahold spille endnu en forestilling. Doesn't get much better than this. 

De gjorde det sgu igen! Fed fed forestilling. Sikke nogle fantastiske elever man lige har fået sig dér! 

TORSDAG

 

Slungdrama Ungslagelse Dramahold with Lise Juhl Jepsen and 20 others. 

FREDAG:

kan strege endnu en ting ud på To Do Listen. Har indkøbt en barnevogn, og følte mig totalt mærkelig da jeg gik rundt med den uden nogen i. 

LØRDAG:

 

 
Hul i vejen færdelstavlen 


 

Og sådan ser det ud in real life 


 

Tines kagelagsdessert med tyggende Nikolaj i baggrunden 


 

en lille stener til Tines fødselsdagshygge i går

Træt og sløv

35+0


Så blev det mandag igen. Det har været en travl uge, med en masse drama. Altså ting med dramaholdet. To lange prøvedage på Søndermarksskolen og On Stage festival i Gribskov. Og et par køretimer. 


Det var en rigtig hyggelig festival i år. Eleverne viste sig fra deres bedste side og var søde, skønne og charmerende. For 2 af dem blev lørdagens fest dog for meget og de dejsede om .- først den ene, så den anden og så den ene igen. Stort drama. Der blev ringet 112 og de blev passet og plejet. Flere af de andre elever blev meget påvirkede af at se deres venner i så sølle en tilstand at de blev kede af det og chokerede. Så de skulle også trøstes og snakkes med. Men det var heldigvis ikke noget farligt og alle har det godt nu. Og om ikke andet så har oplevelsen rystet dem rigtig godt sammen. Begge piger blev indlagt men udskrevet ret hurtigt. De kom hjem til deres forældre og har det begge efter omstændighederne godt.


Jeg fik til gengæld ikke sovet særlig meget den nat. Tankerne rumlede rundt om mine to kære piger, luftmadrassen lækkede luft og babyen dansede cancan på min blære. Så det var ikke meget søvn jeg fik. Og så fik jeg vist raget noget virus til mig. Er ihvertfald snottet og splattet lige nu. 


Imorgen og onsdag er der forestillinger, så det glæder jeg mig meget til. 


Og en efterskolelærer der var på festivalen med nogle elever blev så imponeret over vores forestilling at han har spurgt om vi kan komme og spille den på hans efterskole. Ved ikke lige om det logistisk kan lade sig gøre, men er superglad for skulderklappet.

Sidste uge i Updates:

Et tifoldigt leve for Mødrehjælpens butik Børnestafetten her i Slagelse. De har alt hvad man skal bruge, det koster nærmest ingenting og personalet er de sødeste ældre damer. Kan mærke jeg bliver stamkunde dernede. 


Læser essays om bagværk - skrevet af mit dygtige danskhold. Tjek dem ud på www.derhvorkragernevender.blogspot.com 


I love Draw Something
 


Iiih altså, har fået kvalme af den åndssvage penicillin. 


First place baby! Ordspil er virkelig vanedannende. 
 


Hygge ved den åbne scene på on stage  
 


Kors hvor er jeg dog træt og som bonus også snottet. Sådan en weekend i Helsinge med 22 hyperaktive og herresøde dramaelever trækker åbenbart tænder ud. Håber ikke jeg falder i søvn/nyser i et farligt øjeblik til min køretime i dag. 

Denne uge på Facebook

33+6


Endnu en uge er ved at nå til ende. Ugen der skulle have været min sidste på arbejdet før "babyferie" Men det satte den dejlige stafylokokker-infektion i benet en stopper for. Meget øv. Trodsede dog min læge og var både til køretime og ude på arbejdet for at sige på gensyn til elever og kolleger.


Og torsdag stod den som sædvanlig på drama. Denne gang allerede fra kl. 16. Vi skal jo på On Stage festival på lørdag. Så vi har lidt travlt. De fleste kunne godt forstå alvoren og kæmpede bravt og der var mange ting der kom til at fungere vældig godt, og så var der lige dem der var sådan lige lidt for teenageagtige. Ukoncentrede, larmende og ligeglade med de andre. Sad bare på gulvet og snakkede og gloede på deres telefoner og man skal råbe dem op for at gøre dem opmærksomme på at de altså skulle på scenen. Øv for pokker, hvor de irriterer mig. Jeg ved godt at teenagere nogle gange er sådan - nogle mere end andre - men det frustrerer mig. Fordi der er så kort tid til premieren og fordi jeg synes jeg har prøvet alt for at banke ind i hovedet på dem at den største dyd på sådan et dramahold er respekten for dem der står på scenen. Hmm måske de finder ud af det når de er helt snotforvirrede til urpremieren på lørdag? Det er bare SÅ ærgeligt for de andre - dem der er flest af - som har arbejdet hårdt og koncentreret. 


Sådan er det jo i ungdomsskoleregi. Så er der elever der kommer for undervisningens indhold. Altså som holder af drama og gerne vil lære mere og blive udfordret og alle de der gode ting. Og så er der dem der kommer fordi det er hyggeligt og deres venner også er der. Dem der primært er socialt motiverede. Og dem skal der i høj grad også være plads til. Det er meget vigtigt at der er plads til alle typer elever på et ungdomsskolehold. Det er bare sværere at rumme dem når man når hertil i sæsonen. Fordi jeg har en ikke uvæsentlig kunsterisk og pædagogisk stolthed over "projekt dramahold"


Nå men det var ugen i updates jeg kom fra. Inspireret af en blog jeg læser;  Sneglcille. 


So here goes:


Der er nu intet så sært som et ordentlig indvendigt nyrespark.


Har taget hul på min allersidste arbejdsuge i 2012.


Øv med øv på. Min læge har sygemeldt mig så jeg går glip af min sidste uge på efterskolen. Piv! Damn you stafylokokker!


Har sagt farvel og på gensyn til verdens skønneste danskhold og den sødeste kontaktgruppe på HE i dag.

Score! Skal have penge tilbage i Skat. Og mere end 3 kr som forrige år.


Har du en smartphone? Synes du tegn og gæt er herresjovt? Så prøv Draw Something. Turbaseret tegne-gættespil mod dine venner a la wordfeud. Det er naturligvis gratis. Jeg hedder også derinde LiseJJ. Kom glad og spil med mig!


Hørt under scrabble. Rikke: "er det ikke sådan noget Nik & Jay - "flex din krop baby"


Rikke: "kan man godt skrive flæsk med x?"


Rikke til Tanja "du river bare i den hvis du vil"


Legede med Rikkes køleskabsscrabble.

Der er rimelig meget gang i babyen i øjeblikket, og indimellem buler maven ud på sådan en alien-agtig måde, og vi er blevet enige om at det nok er numsen den stritter med - altså at den mooner.
Et par dage efter kommer Nikolaj hen til mig med et meget skælmsk blik og siger: "er det babyen laver nu, det man kalder Moon-bevægelsen? ...hø hø hø"

Magter ikke mere

30+6


Åh gud jeg magter ikke mere. 


Jeg har jo det her dramahold jeg er lærer for, og det er virkelig noget jeg lægger meget hjerteblod i. Det står mit hjerte nær og det er noget jeg er stolt af, men når jeg når den her tid på året tænker jeg altid: "jeg magter ikke en sæson mere" Som regel fordi det bare er jævnt stressende når premieren nærmer sig. Jeg bruger meget tid på det og alting er lidt mere skrøbeligt. Teenagere er jo fickle. Man kan sjældent stole fuldstændig på dem, for de har kun et menneske i hovedet og det er dem selv. "Jeg synes ikke lige det er så sjovt længere, så jeg stopper bare - fuck alle andre" Det er sket før, og det sker ofte i denne her tid, hvor der også kræves lidt ekstra af dem. Af tid og indlevelse. Jeg burde jo vide at man ikke skal regne med at de gør noget færdigt, men man håber. Og de fleste gør det også. Men hvert år er der altid lige en eller to som er ekstra divaagtige og som man ikke kan regne med. Og jeg får mavepine over det hvert evig eneste år. Ekstra stress til mig, for jeg er jo den der ikke bare skal få tingene til at fungere uden en eller flere frafaldne, men også den der bør/skal holde humøret højt blandt de andre elever, selvom jeg reelt er både skuffet og ked af det og har mistet modet og troen på at jeg gør det godt nok. Og leve med frygten for at endnu flere følger med væk, eller at det hele falder fra hinanden. At sætte sådan en forestilling op er totalt et korthus i blæsevejr når man arbejder med unge amatører. Og det er jo noget skidt. For det er dem jeg brænder for at arbejde med, de unge amatører, men det er også dem der giver mig flest grå hår i hovedet. Når en elev melder fra fordi "det er lidt for amatøragtigt og jeg synes ikke forestillingen er sjov" er det en slet skjult besked om at "DU er en dårlig lærer og leder Lise" Og øv, for jeg tror på det. Det må jeg jo være siden  eleven "siger" det. Sådan er jeg. Jeg tager det personligt. Jeg ved godt jeg er for følsom til det her job når jeg reagerer sådan, men jeg kan ikke bare slukke for den der tvivl på mig selv. 


I år er der så rigeligt med ekstra stressfaktorer, nemlig med ledelsen, som heller ikke er til at regne med. Der er været massive problemer med kommunikation omkring betaling til den festival holdet skal deltage i. Og det allerværste; der er ikke styr på lokaler. For snart et måned siden fik jeg at vide at jeg ikke kunne regne med at kunne være i det lokale som jeg er blevet tvunget til at spille i. Der er dobbeltbooket og INGEN har styr på noget. Grr, frustrerende. Jeg kan gudhjælpemig ikke engang fortælle mine elever hvornår premieren er for ledelsen kan ikke finde ud af at kommunikere med dem der står for bookingen af lokalet. Og for lige at sætte trumf på, har jeg allerede brugt for mange af pengene i budgettet til at leje det lokale hvor vi ellers har spillet de sidste par år. Så jeg sidder som en lus mellem to negle og bander over at skæbnen for denne her forestilling ligger i nogle andres hænder. Og jeg får intet at vide. Jeg magter det ganske enkelt ikke.


Så ja, jeg er nået til the end of my tether. Jeg gider ikke mere. Det er for meget. Jeg kan ikke rumme mere. Jeg er MEGET fristet til at sige: "fuck det - jeg gider ikke" MEN, jeg er jo ikke en teenager, så det kan jeg ikke. Det skal gennemføres uanset hvor hårdt det slider på mig og hvor ked af det og modløs jeg føler mig lige nu. Det skylder jeg dem der godt vil. Og dem er der heldigvis flest af. 


Men jeg mener det, denne her gang, er den sidste - for now. Jeg er trods alt på barsel fra mit rigtige arbejde i ihvertfald halvdelen af sæsonen. Så måske MÅ jeg slet ikke arbejde på ungdomsskolen. Det er jeg faktisk ikke klar over. Men måske er det godt og sundt for mig at tage et års orlov for at finde ud af om det er det værd? Alle frustrationerne og tvivlen sat op i mod min kæmpe glæde ved at undervise i drama. Mit engagement og entusiasme for ungt amatørteater i forhold til stress og uvished?