Viser opslag med etiketten Random. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Random. Vis alle opslag

tirsdag den 28. juni 2016

At vende perspektivet ved hjælp af Facebook

Jeg er egentlig glad og optimistisk for det meste. Men sidste mandag kunne jeg mærke at min mojo var i bund. Jeg har røvforvirret, bitter og træt. Og istedet for at svælge i det (som jeg for ofte gør) forsøgte på en helt helt overfladisk social media-agtig måde at vende mit humør. Inspireret af Facebooks uendelige "læg 7 hverdagsbilleder op" og videre i den dur. Jeg holder meget af den slags. Nominer mig endelig. Jeg er jo social media nørd! Men i hvert fald tog jeg den grundide, og gav den mine egne regler. Nemlig at jeg skulle lægge et billede og en tekst op i 7 dage i træk med noget der gjorde mig glad. Det skulle være fra den pågældende dag, altså ikke samle til bunke, eller planlægge. Jeg ville tvinge mig selv til at finde mindst 1 ting hver dag som gør mig glad. Og det lyder poppet, når jeg sådan skriver det, men det gjorde faktisk en forskel. Jeg kunne mærke mig selv gå og tænke over hvad jeg skulle vælge den dag. Noget grundlæggende (som fx et billede af mine børn) eller noget poppet (som fx billede af kage) Der var ingen kriterier for om det skulle være dybe følelser og noget der var nede og røre ved mit kerneselv, det skulle bare være glæde i hverdagen.
Og jeg har haft en uge, hvor jeg HAR rutsjet rundt i følelserne. Der er sket nogle ting i mit professionelle liv, som hører til i et andet indlæg, eller måske slet ikke her i blogland. MEN jeg har formået at holde en grundtone af glæde, netop fordi jeg har tvunget mig selv til at fokusere på det.

Så nu, efter denne teksttunge indledning, kommer mine 7 glade dage, med billeder und alles!




MANDAG
Undervisning i dansk. Jeg elsker generelt at undervise, men dansk er og bliver mit yndlingsfag.

TIRSDAG
At læse bøger. Jeg får ikke læst særlig meget pga de dersens børn jeg har fået, men at begrave mig i god fiktion gør noget helt særligt ved mit humør. Lige nu er jeg i gang med en YA science fiction serie der hedder Unwind. Den er supergod og meget tankevækkende.

ONSDAG

Kage. Nuff' said.

TORSDAG
De tre her. Selvfølgelig. 😙
FREDAG
Ros og anerkendelse

Og nu kommer der noget der godt kan blive lidt selvsmagende. Men here goes: i dag blev et af mine hold færdige. Dem jeg har haft oppe i naturfag. Og de roste mig og min undervisning. Jeg er pikkedårlig til at tage imod komplimenter. Det er så akavet. Men jeg bliver glad. Og føler mig stolt og sikker på at det er det rigtige jeg laver. Jeg har jo været ude i en professionel rutsjetur det sidste år. Og tvivlet på om jeg overhovedet skulle være lærer.
Men når elever og kolleger direkte (og indirekte) tilkendegiver at jeg er god til mit arbejde, forsvinder den der tvivl. For hver gang jeg får en anerkendelse, bliver jeg faktisk bedre. Og det er en af grundene til at jeg ELSKER min arbejdsplads. Der bliver der nemlig anerkendt og rost. Og det skal vi huske. Fortæl din kollega når hun/han har gjort det godt. Fortæl det videre når en elev roser en kollega. Det kan virke akavet, men for Zlatan hvor har det gjort en forskel for både min arbejdsglæde, men faktisk også mit selvbillede. TAK til mine dygtige og vidunderlige kolleger. I ved hvem I er. Og tak til elever der også kan give positive tilkendegivelser til deres lærer. Det kræver nemlig et vist mod og modenhed at få den anden side af brok med. 

LØRDAG

Fridage med familien. 

Det er jo ikke fordi hverken mig eller Niko er specielt handy eller haveagtige. Men nogle gange kan vi spendere sådan en lørdag med at sætte nyt tag på skuret. Og æde jordbær lige fra planterne. Dybest set er jeg glad hvis Niko er hjemme. Han har normalt arbejde hver anden weekend. Og selvom det også kan være hyggeligt at være græsenke hver anden weekend, så er det ligesom om at vores to krudtugler er mere charmerende når begge deres forældre er der.


SØNDAG
At putte Martha. Det tager en krig, men det er der jeg får alvor får den der famøse kvalitetstid. De sidste par dage har vi haft interessante samtaler om fx døden. Hun forstår ikke helt det abstrakte koncept endnu, men var meget fascineret ved tanken om at man fik sin egen kiste. Skattekiste som hun kaldte det. 
Og i dag snakkede vi om hvor babyer kommer fra. Hun ville ikke helt godtage min forklaring om at det altså kun er piger der kan have en baby i maven. Enten hende eller Arnold måtte da komme fra far!

mandag den 18. januar 2016

Teenager omkring 2000 - så er der nostalgi for alle pengene!


Helt ublu inspireret af en liste på Buzzfeed om produkter/trends fra ca. 2000 som teenagere dyrkede. Her er originalen: 24 Forgotten Items All Late ’90s Teen Girls Were Slightly Obsessed With
Jeg blev helt ramt af et nostalgitrip, og tænkte at jeg ville lave min egen liste, ud fra et dansk synspunkt. Men også lidt ud fra et Lisecentrisk synspunkt.



1.Hårmascara
 
Uh det var så smart! Striber i håret uden at skulle gå til frisøren. Og ens hår blev jo slet ikke stift og fedtet i det....











2. Saronger


Indisk klædedragt til mænd blev i midt- og sluthalvfemserne supertrendy som nederdel til piger/kvinder. I princippet jo en smart beklædningsgenstand der kan bruges på mange måder. Man kunne sno, og dreje og binde den så den både kunne være en kjole, et tørklæde eller en nederdel. Det krævede lige lidt snilde og måske et par sikkerhedsnåle at få det lange stykke stof til at makke ret. Jeg havde 3-4 stykker, og jeg var mest glad for en i kækt grøn-orange-lilla mønster. Jeg brugte den KUN som nederdel, mest den gulvlange, men når jeg følte mig modig foldede jeg lige kalorius en gang, og fik en kort nederdel.
Det blev egentlig først kikset da Bilka begyndte at sælge dem med praktiske bindebånd. Så var det ikke så fedt og etnisk længere.




3. Virkelig heftige striber i håret

Hvorfor betale sin frisør i dyre domme for striber i håret hvis man ikke kunne se dem?Diskrete reflekser var ren science fiction. Tigerlooket var the shit. Jeg havde det ikke selv (fordi jeg ikke måtte for min mor) men der var mange Slagelsepiger (og -drenge) med de lyseste striber i det mørkeste hår. Et stykke ind i nullerne lavede jeg selv striber i mit hår med sådan et do-it-yourself kit fra Matas. Første farvede man hele manken, og så lagde man "reflekser" ind med afblegning på en klodset mascarabørste. Jeg synes selv det var herrepænt.

4. Gardinhår


Og nu vi er ved hår, kan man ikke komme udenom gardinhåret til drengene. Nick Carter var forbilledet. Håret blev delt lige i midten og skulle hænge som flotte gardiner rundt om hovedet. Der skulle gerne en ooooordentlig gang daxwax i draperingerne.














5. Plastik elastikagtig "tatoverings"-halskæden

SÅ classy! Det lignede jo man havde en tatovering rundt om halsen!

















6. Chokerhalskæde i fløjl med emaljevedhæng

I min omgangskreds gik den under navnet "luderhalskæde" Jeg havde en variation af den, nemlig en med lædersnøre og en et vedhæng med Kenny fra South Park.















7. masser af perlekæder
Skolefoto 2.G - 2000
Og det var ikke engang da der var flest. Jeg var oppe på mindst dobbelt op af det på billedet, da jeg var allermest into this. Den med vedhænget er en Thors hammer, og den hvide er glow-in-the-dark Hamaperler.














8. gulvlange nederdele

Og så endda i lilla camouflage! Jeg havde en hel masse, men mine var næsten alle sammen fra genbrugen. Nogle var kjoler jeg syede om. Min yndlings var en lilla i sådan noget let plisseret lækker polyester. Den faldt bare så pænt, og jeg syntes den passede til alt! Den har siddet fast i min cykelkæde MANGE gange, hvorfor der er huller og oliepletter flere steder. Men ved I hvad? Den ligger stadig i min nederdelskuffe. Jeg tror ikke lige jeg kommer til at bruge den nogen sinde igen, men man skiller sig ikke af med dem man elsker!
stolerækken, nr 2 fra venstre
Bonusinfo: jeg har den på på klassebillede i 2.G

Jeg gav min veninde Maria en gulvlang nederdel i fødselsdagsgave. Det var en ex-genbrugskjole jeg syede om til nederdel. Den var sort og havde nogle røde blomster på. Hun gik så meget med den at jeg døbte den "uniformen" <3



9. Leonardo DiCaprio



Jeg er ret sikker på at jeg havde præcis den her plakat. Og at min mor vist nok syntes det var upassende med den cigaret. Det ville ihvertfald ikke ske i 2016 at et teenageidol laver et photoshoot med en smøg i munden. Uh, der var vist en form for fællescrush på ham Leo!

10. Plakater, masser af plakater


Også i loftet. Jeg delte værelse med min lillesøster (suk!) så mit hjørne oppe i overkøjen var decideret tapeseret af plakater. Jeg dyrkede især Leonardo, Brad Pitt, X-files, Star Wars, Johnny Depp og sikkert en række pinlige jeg har fortrængt. Den bedste plakat jeg havde var en filmplakat fra Titanic med autografer på! OMG!
I andre pigeværelser hang metervis af Backstreet Boys, Hanson, Boyzone, Take That, Avril Lavigne, Kelly Family etc. Alt godt fra Bravo.













11. Jeans med broderier

Og nå ja, der var også noget med trompetbukser. Mine totallo yndlingsjeans var lyse, som dem på billedet, men vist bare almindeligt bootcut. Og så var der en flot lille bort med noget rød og noget mønster nede omkring anklen. De passede til alt! Og blev slidt i laser før jeg skilte mig af med dem.











12. Solbærvodka
Føj føj føj! Altså i dag. Dengang: mums mums mums. Blandet med Sprite og så lige ned i løgneren! Jeg har haft nogle dræbertømmermænd og kastet ret meget op af det stads, så bare lugten for det til at vende sig i mig.













13. En totalt overfyldt helt personlig kalender, der er en direkte forlængelse af din personlighed
Jeg bliver nødt til at finde mine egne helt tykke kalendere fra den tid for rigtigt at dokumentere hvordan sådan en reelt så ud. Jeg brugte en helt almindelig Mayland-kalender med 1 dag pr side. Jeg gik over til dette modne valg i 8. eller 9.klasse. I årene inden havde jeg volddyrket en Vi Unge eller Mix kalender, som var customized efter alle kunstens regler.
Kalenderens kernefunktion var at holde styr på lektier, og det gjorde den såmend også, men åh hvor gjorde den så meget mere! Der var ikke et opslag hvor der ikke var stukket noget ind, fotos, tegninger, breve, noter, dimser etc. Der var skrevet hilsener, sangtekster, tegnet, doodlet over det hele. Jeg malede hele sider i en bestemt farve, eksperimenterede med neglelak på papiret. Pyntede med klistermærker og lavede collager af fotos til for- og bagside. De 3 gymnasieår var der hvor jeg gik mest til den, og de har været en 17-19 cm tykke når året var omme. Den kunne i hvert fald knapt lukkes.  Glemte jeg den et sted, gik jeg nærmest i panik, for den var netop en forlængelse af personligheden, og den der holdt styr på ALT. Fyldt med billeder, underholdning, minder og alt muligt crap. Det kan sammenlignes med at glemme/miste sin telefon i dag. (Jeg fik min første mobil da jeg var 17, i 2001. Jeg gik i 2.G. Det var en Motorola, med plads til 10 beskeder, og uden intelligent ordbog, og en batteritid på 14 timer.)
Det der med at have et nært og varmt forhold til sin papirkalender er noget jeg har taget med mig ind i den digitale tidsalder, hvor den slags jo slet ikke er nødvendigt længere. Jeg har ALTID en papirkalender, hvor jeg skriver det meste ned i. Dog er der knapt så mange tegninger af hunde og kække fotos i kalenderen 15/16...













torsdag den 10. september 2015

Random facts om mig

Fordi

Hvorfor ikke? Og alle andre gør det. Jeg vil jo bare være med i hulen Mulle. 

- jeg elsker bland selv slik. Helt vildt meget. Mine poser er store og heavy on the vingummi. Altid et hit: vingummikræs, mørke chokorosiner, store bjørne (specielt de sorte), kirsebær, spejlæg, romkuler, fransk nougat, sure kastanjer, laserstråler, eldoradomix, sure stjerner og store fluffy skumfiduser.

- jeg var involveret i en trafikulykke i marts 2014. Faktisk var jeg skyld i den. Jeg lavede et venstresving og kørte durk ind i en anden bil. Det var myldretid, jeg var træt, forvirret og ukoncentretet. Jeg er stadig bange for trafik, og får dårlige nerver når jeg kører med nogle. Fordi det var min skyld fik jeg kørselsforbud, og skal generhverve mit kørekort. Havde jeg haft kørekortet bare tre måneder længere havde jeg "kun" fået klip. Nu går jeg tager mig alvorligt sammen til den der generhvervelse, da det skal gøres inden tre år. Men jeg er stadig ret traumatiseret. 

-jeg elsker Starwars. Jeg så Return of the Jedi på svensk TV da jeg var 8-9 år, og har bare været hooked siden. Jeg var MEGET forelsket i Luke Skywalker da jeg var en ung pige. Og jeg glæder mig psykologer til episode 7 The Force Awakens som kommer i biffen lige om lidt.

- jeg har boet 10 forskellige steder i mit liv. Alt mellem 1 måned og 16 år. 
Færøvej, Slagelse (1983-1988) 
Garvergårdsvej, Slagelse (mit barndomshjem 1988-2004), 
Partridge Road og Tewkesbury Place, Cardiff (2001-2002),
 Hesseløgade (kollegie i 2 måneder - 2004) 
Thorvaldsensvej, Slagelse (svigerforældres/kærestes hjem, hvor vi boede i kælderen i et par år (2004-2006),
 Ravnsholt Roskilde (første hjem med kæreste (2006-2007), 
Lauritz Sørensensvej, Frederiksberg (endelig flyttede vi til København! 2007-2009), 
Håbets Alle, Brønshøj (2009-2010), 
Sankt Mikkelsgade Slagelse (2010-2013)
Vestre Ringgade Slagelse - nuværende hjem, Wuhuu og så voksent at det er et hus vi har KØBT!

- Nikolaj, min mand, har til gengæld har vildt mange adresser. Hans familie flyttede jævnligt, også henover Storebælt da han var barn. Han har boet i Esbjerg, Vejen, Høje Taastrup, Nivå, Frederiksberg, Helsingør og Slagelse inden vi mødte hinanden. 

- Jeg er gift. Vi blev gift i 2009, efter 5 år sammen, jeg friede til ham i 2008 på skuddagen. Vi er nu nået så langt at vi har været gift længere tid end vi var kærester inden, da vores 6 års bryllupsdag nærmer sig med hastige skridt. Det var kirkebryllup og fest på en feriekoloni. Et bryllup på budget, men fandme en af de bedste og sjoveste dage i mit liv. 

-jeg har ingen bedsteforældre, og kun en forælder tilbage. Min vidunderlige mor. 

-Min mormor døde da Martha var 8 måneder, (i 2012) så hun nåede lige at blive oldemor. Og selvom hun var let dement var det absolut noget hun var glad for. Siden er der kommet to oldebørn mere. 

- Jeg har virkelig mange neglelakker, men bliver altid vildt glad for at få nye i gave.

- jeg er sindssygt dårlig til holdsport. Er boldspasser, i dårlig form og mega konkurrencemenneske, og det er BARE en dårlig kombi.

- Jeg elsker elsker elsker brætspil, særligt noget med paratviden fx Bezzerwizzer eller TP. Jeg har 5-6 udgaver af TP, og virkelig mange andre brætspil, men får desværre ikke spillet så meget. Måske man skulle lave en spilleklub, med andre voksne der er lige så bidt af en gal spillebrik som mig? 

- Jeg bruger kontaktlinser eller briller. Har gjort det siden jeg var 10 år. 

- Jeg har aldrig været populær eller cool. Jeg var i hele min skoletid den nørdede, lidt mærkelige, tykke pige. Jeg har brugt mange timer alene og i terapi på at finde ud af hvem hende der den mærkelige var, og på at finde ud af at nogle gange er det ikke en selv den er gal med, men bare verden der ikke kan se hvor fantastisk man egentlig er. Nogle mennesker er bare ude af sync med deres jævnaldrende. Det var jeg. Jeg har nok altid været en gammel dame. Først på seminariet fandt jeg mig selv som ligeværdig med dem omkring mig. Pludselig søgte folk mig, og det var for en gangs skyld ikke mig der desperat og ensomt forsøgte at finde nogle at hægte mig på. Anyone really. På seminariet følte jeg for første gang at jeg ikke var den kiksede tykke pige. Her var jeg bare Lise. Bedrevidende, sarkastiske, omsorgsfulde, nørdede og fjollede Lise. Men her var der nogle mennesker der faktisk gerne ville hænge ud med mig. Som den jeg var (og er)

-jeg har utrolig mange bøger, som jeg har et meget afslappet forhold til. Jeg er ikke så bange for fedtfingre, æselører og knækkede rygge. Jeg nyder ligefrem at "tage bogens mødom" ved at knække ryggen på den. 

-jeg har været grøn pigespejder i 10 år. Fra jeg var 7 til ca 17. Jeg elskede det, især lejrlivet og nogle af de vidunderlige veninder jeg fik. Jeg stoppede da det ikke var sjovt længere. Jeg savner det stadig, men synes det er lidt svært at vende tilbage til. Spejdergrupper kan godt være noget indspiste, og jeg har ikke pt mod på at skulle ind i sådan en gruppe. Det, og så at de dersens børn vi har, gør at tiden til hobbies udenfor hjemmet, er begrænset.

-Jeg savner at synge. I et kor eller et band eller en vokalgruppe. Anything really. Det er ikke nok at synge for mine unger mens jeg cykler. Jeg vil gerne have mere. 

-Jeg elsker at vi har fået have. Skønt at man bare åbner døren og så BANG er der frisk luft og græs. Men jeg elsker ikke havearbejde, og jeg bliver nok aldrig sådan en der for alvor går op i haven. Den er der, og det er dejligt, but that's it. 

-Jeg kradser i sår når jeg er stresset. Eller bare keder mig. Jeg har også psoriasis, så det er ikke så smart. 

- Jeg fik børnesår/stafylokokker da jeg var gravid med Martha fordi jeg havde kradset i et sår. Flot...

-Jeg er gift med min første kæreste. Og jeg ryster i bukserne ved den forfærdelige tanke at måske måske måske skal vi ikke være sammen indtil vi dør (det er jeg nu ret sikker på at vi skal!) men tænk nu hvis? 

-Jeg er fuldstændig tosset med sushi. Og Nikolaj hader det. 

-Jeg er meget lidt kræsen men der er få ting jeg virkelig ikke bryder mig om. Fx: risengrød, rosenkål, flødeboller med kokos, kokosmakroner, flødeskumskager, rå rødbede, risalamande og  peperoni. 

- Jeg er stadig i gang med at læse Lord of The Rings. Jeg begyndte i januar 2002, og bogmærket sidder 3-4 kapitler inde i Return of the King. Any Day now!

- Jeg elsker Topmodel og Project Runway. Men gider virkelig ikke hverken Vild med Dans eller Bagedysten. 

- Jeg kører med cykelhjelm, og har gjort det siden vi boede i København. 

- Jeg har et tilbagevendende mareridt om at jeg skal gå i enten 9. Klasse eller gymnasiet igen. Noget med et fag jeg mangler, eller noget med for meget fravær. Det er tit sådan noget med at jeg helt har glemt at komme til timerne i et bestemt fag i et helt år, og så skal jeg lære det hele på to uger. Det er tit underlige fag som "Hollandsk" eller "religiøs symbolik" Så styrter jeg rundt i drømmen som grown ass woman og skal navigere det at gå i skole sammen med teenagere. Det er altid vildt ubehageligt og stressende.