"Lig nu stille, din lille rod!"

19+3


Så blev det den første december og tid til misdannelsesscanning. Og det var bare the best! Havde en skidesød sygerplejerske der blev ved med at snakke til babyen, fordi den blev ved med at mosle rundt, så hun ikke kunne få et ordentlig billede. Men hun var meget tålmodig og prøvede bare igen, og twil sidst havde hun taget 32 billeder og kunne forsikre os om at alt var helt som det skulle være. 


Sætninger som disse blev ytret:
"den har en kæmpestor lever"
"sikke nogle lange lårbensknogler!"


Lise: "Nå der er hovedet"
sygeplejerske: "nej det er blæren, og den er helt fyldt"


"Nu ligger den og klør sig i øret"


Og så fik vi en masse print og gik ned på gågaden og åd cafeburgere

Scanning med Apu

14+5


Lige før efterårsferien var jeg til scanning på Holbæk sygehus. Første scanning viste sig at være for tidlig, så de kunne ikke måle den famøse nakkefold. Så ugen efter troppede vi op igen. Min søde svigermor kørte os. Det var en rigtig god scanning med en overflod af informationer leveret af mumlende ældre indisk mandlig scanningssygeplejerske. Han var meget kompetent og sød. Talte også lige ud af posen. Han tog et kig på min bløde velpolstrede mave og sagde: (skal siges ligesom Apu fra Simpsons): "høj BMI...meget svært...." Ja ja, du kan da godt fortælle mig at jeg er tyk, det ved jeg da godt! Så han lavede det der hedder en indvendig scanning som bare et et pænt udtryk for at få jaget en ret penisligende hvid pind smurt ind i creme op i vagina. Det er så den der er ultralydskameraet. Jeg er ikke så squeamish så det tog jeg med ophøjet ro. 


Og så var der ellers levende billeder. Af en 6,1 cm lang baby der moslede rundt og moonede sit publikum. Den var nærmest perfekt. Ihvertfald ifølge Apu. Vi fik virkelig gode tal i udregningen om den har Downs syndrom eller andre genetiske sygdomme. En båtnakke som Niko så poetisk udtrykte det. Risikoen var noget i retning af 1:21000 så det er jo meget godt.


Vi fik billeder med, og det er jo kun spændende hvis man er interesseret i det med babyer. Men det går jeg ud fra at du er, hvis du har fundet herind. Så her er de:

 Det første er nærbillede af hoved og hals. (hvorfor helvede kan jeg ikke rotere lortet?)

Og her er så moslebaby i full size. Med en meget tydelig rygrad. Og et herrestort hoved.

Nå jeg kan ikke rotere billederne. Du må bare lægge hovedet på skrå. 

Nu gik det lige så godt

14+0


Lang tid siden sidst...


Jamen jeg har jo været til scanning igen. Og fået rigtig fine tal. 1:21000. Det var en meget lang scanning med en ældre indisk herre som mumlede utrolig meget. Men han var sød og det var superfedt at se babyen nu i str. Duplomand ligge og karte rundt i livmoderen. Nikolaj sagde at den mindede om mig om natten. Jeg ligger også og dasker med både arme og ben når jeg sover.
Har også været hos jordemoder første gang. Hun var vældig sød.


Og Nikolaj og jeg har været på manøvrebane og køre i bil. Niko var selvfølgelig naturtalent, mens jeg kæmpede lidt mere. 


Og så var jeg i London. Med Rikke. Ovre for at besøge Christine. Det var en herrehyggelig tur hvor vi legede turister både i topløs bus og på rivercruise på Themsen., Vi fik shoppet i både tøjforretninger, Harrods og Hamleys. 


Inden afgangen til London var min kvalme faktisk forsvundet og jeg havde ikke kastet op i 14 dage. Men så vendte det. Kastede op flere gange på turen og også efter jeg er kommet hjem. Og det er ikke sådan noget morgenkvalme. Det er pludseligt opstået og så skal jeg bare ud med det samme. Meget nederen. Men det vender forhåbentlig også på et tidspunkt.

alienbaby

11+3


Som lovet. Billede af alienbaby. Ta dah!

tigerreje eller alien?

11+3

Jep, var til scanning i går, og fik rykket terminen, så er nu tilbage på 11+3, hvor jeg ellers troede jeg var 12+1. Det betyder jo ikke så meget i det store hele, udover at terminen nu er d. 22.april. Uha den rykkere tættere og tættere på Nikos fødselsdag. Han er herrebange for at hun fremover skal dele fødselsdag med nogen. Jeg går garntrisse langt over tiden anyway. Det bliver en maj-baby tror jeg.

Men altså, den var lille, 4,1 cm - på størrelse med en tigerreje. Og med 2 arme, 2 ben, 1 hoved og et hjerte der blinkede derudaf. Fik ikke lov at høre hjertelyden men det var fint nok. Kunne jo se at de stod og slog som det skulle. Men fosteret var for lille til at de kunne måle nakkefolden, så jeg skal tilbage i næste uge og scannes igen. Det er ok, men, kors hvor er Holbæk dog langt væk!

Jeg fik billeder, og det ene herunder viser tigerrejen fra siden. Man skal vide hvad man kigger efter, men den er der altså.

Jeg fik også et andet billede (det kan være det kommer på bloggen i morgen) af noget mig og Nikolaj kun kunne konstatere var en fløydiendof. Altså en udefinerbar klump. Det var en af mine mandlige kolleger der kunne se hvad det forestillede. Det var så fosteret set lige forfra. Det ligner så virkelig meget en lidt uhyggelig alien. Så det kan  glæde jer til at se.

jeg nærmer mig 12. uge med hastige skridt

11+4


Er ved at være godt træt af kvalme, ørl og træthed. Magter snart ikke mere. De kloge siger at de løjer af efter uge 12. Og det er på tirsdag. Så fingers crossed. 


På tirsdag skal jeg iøvrigt til nakkefoldsscanning. Det er der hvor man finder ud af om babyen har Downs syndrom. Og så kan man jo også se den og høre hjertelyd. Og det glæder jeg mig til. Især det sidste. Selvfølgelig er min indre neurotiker gået i overdrive, og jeg er nu bange for at der slet ikke er liv i den dersens baby. At den har tre arme eller er siamesiske tvillinger. Fuck mand.