Viser opslag med etiketten tutorial. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tutorial. Vis alle opslag

tirsdag den 9. juni 2015

Perledims - et kreaindlæg


I disse eksamenstider har jeg en del del værkstedsaktivitet på efterskolen. Dvs de elever der ikke har prøve den pågældende dag, skal vælge sig ind på en aktivitet. Jeg satser på det trygge og har lavet forskellige kreative værksteder. En af dem har været, med et elegant navn, Perledims. 
Det er i bund og grund arbejde med Hamaperler på nye måder. Perleplader er bandlyst, men nye måder at bruge de simple smelteperler er i højsædet.
Fokus har været på armbånd af smeltede perler og skåle. 
Det første er latterligt simpelt og giver et ret elegant resultat. 
Man stiller sine perler på en bageplade, og bager dem ved 200 grader i ca 5 minutter, eller indtil de er flade. Så trækker man dem på elastiksnor. Et voila. Et fint armbånd med et knapt så børnehavet udtryk end hvis de bare var trukket på elastiksnor som de var.

Den anden mulighed var skåle. Man skal bruge en lille skål der kan tåle at komme i ovnen, enten i metal eller de klassiske glasskåle som fås i en milliard størrelser. Start med en lille, det tager noget tid. Skålen skal fedtes ind, så perlen ikke sidder fast. Lidt madolie eller sprayfedtstof er smart. Den elegante skål fås ved nøjsommeligt at stille alle perlerne op. Start i bunden og arbejd dig op af siderne. Jeg er mest til et tilfældigt look, eleverne eksperimenterede med mønstre. De blev ret flotte. 
Man kan også lave den endnu mere tilfældig, hvis man bare hælder perlerne i skålen og fordeler dem så de er i et lag. Nogle står op, andre er på siden. Jeg er mest til den hvor de står op, men laver man skålene med mindre børn, kan det sagtens fungere med et mere tilfældigt look. 
Bag skålen ved 200 grader indtil den er færdig, 6-10 minutter. Stil skålen under den kolde hane, indtil perleskålen slipper af sig selv. 
Tilfældig skål, miniskål hvor perlerne er stillet op, og et armbånd. 

Skålene er velegnede til smådimser som fx øreringe, knapper, hårnåle, knappenåle, nøgler, mønter etc. Men ret uegnet som suppeskål...











fredag den 22. november 2013

Man skal aldrig gå ned på glimmer - Lises første kreaindlæg

Jeg købte en ret fin, men brun krans til døren i Søstrene Grene. Den er bundet af kogler. Jeg fik faktisk sådan kogleamok da jeg var der. I Søstrene Fnidder Fnadder (som Gitte ville have sagt) jeg har en masse ideer til julestads med kogler. Noget med at dyppe dem i maling, noget med en guirlande og fremfor alt noget med glimmer. Jeg fik ikke taget et billed af kransen inden den blev voldtaget med glimmer, men jeg tænker man kan forestille sig hvordan den så ud. Man kan garntrisse også binde den selv, det så ikke indviklet ud. Den kostede 35 kr. 

Jeg har 8 forskellige farver glimmer lige pt, så det blev de farver. Jeg er glad for det der er pangnoget, med fuld knald på farverne, men man kan jo også bare nøjes med en enkelt eller 2-4 farver. 

Man skal bruge
1 krans af kogler (køb fx i søstrene grene eller bind selv)
Skolelim i rigelige mængder
Pensel
Strøglimmer



1. 
Kom en generøs mængde lim på en enkelt kogle.

2.
Fordel limen godt på koglens mange overflader med en pensel. 

3.
Og drys! 

4. 
Et voila!
Farverne snyder lidt pga blitz og iPhone kamera. I virkeligheden er den røvflot. 

Bordet bliver helt fyldt med glimmer

Men så fedter man bare en fri kogle helt ind i lim og dækker den med mix glimmer

Jeg har endvidere forsøgt mig med at male kogler med akrylmaling og give dem et pift i glimmer. Her er et forsøg med neonpink og sølvglimmer
Igen snyder billedet. Den er ret flot in Real life. 

PS: Nikolaj sagde at han helst ikke ville have at jeg kom glimmer på HANS kogler...