lørdag den 31. december 2016

2016 blev året hvor:


- jeg skiftede job igen og igen. Var et ultrakort smut omkring en anden lærerstilling, hvor jeg på ingen måde trivedes. 

  • Jeg vendte tilbage til SOSU Sjælland til en ny tidsbegrænsede ansættelse. Som blev forlænget 2 gange. Det så længe ud som et farvel, da der var prikkerunde i organisationen. Men jeg har hele tiden fulgt mit hjerte og bevaret optimismen. Og det endte jo godt det hele. En måned før jul blev jeg tilbudt fastansættelse på SOSU Sjælland. 
  • Martha blev blefri i dagtimerne. Natbleen tror jeg ryger i løbet af 2017. 
  • Martha kom ud på den anden side af mini-puberteten aka selvstændighedsalderen. Hun er et helt nyt menneske, der kun går bing-bong-bananas et par gange om ugen, og ikke flere gange om dagen. Aaaah. 
  • Arnold steppede elegant ind i den vidunderlige trodsalder. Nå nej, selvstændighedsfasen.... jeg nåede lige at fortrænge HVOR træls det kan være, før han begyndte. Messer dagligt til mig selv :"det er bare en fase, det er bare en fase, det er bare en fase!" 
  • Nikolaj fik et nosejob. På privathospital. (Altså indeni næsen - noget med polypper) 
  • Vi ikke havde sommerferie samtidig. At all. 
  • Vi skrabede 5 sammenhængende dage i juli sammen, og tog på Tour de Jylland på sommerferie. Vi boede det meste af tiden hos Nikos lillesøster, og oplevede en masse jyske ting. Martha er smaskforelsket i sin store kusine, og der går ikke en dag hvor vi ikke hører om hende. Vi hang ud med oldemor, var ved stranden, spiste is, var i Djurs Sommerland, var på legeplads i Esbjerg, var i svømmehallen og Jyllands Park Zoo. Man kan nå meget på 5 dage. 
  • De voksne i familien forsøgte at prioritere lidt kærestetid. Bare sådan ind imellem. 
  • Jeg gav Nikolaj en kærestetur til Malmø. 36 timer uden børn i UDLANDET. Det lyder kinky. Sandheden er at vi sov 9 timer i træk og stadig synes vi var lidt i søvnunderskud. Vi åd en helvedes masse Polly, drak kaffe, gik hånd i hånd, spiste indisk mad, shoppede i Emporia og snakkede om vores søde børn. 
  • Vi var i Tivoli på en helt almindelig hverdag i september. Og det var sådan en helt perfekt gylden dag. 
  • Martha lærte at cykle. Hun har stadig støttehjul på det grønne lyn, men hun er både hurtig, selvsikker og ret tjekket i cykelsadlen. Og så ELSKER hun at cykle selv. 
  • Martha får alvor blev Elsa-freak. Kors i skuret hvor har hun fået meget crap med hende i gave. 
  • Arnold begyndte at tale. Det er ikke alt han siger vi forstår, men han sætter sætninger sammen med 3-4 ord, og forstår alt. Jeg synes han er lidt af et geni. 
  • Vi ikke var inviteret til nogle bryllupper, men til gengæld en håndfuld barnedåber. 
  • Nikolaj fik nyt job - stadig i BaneDanmark, men på kontor langt det meste af tiden. Det betyder fri hver weekend, næsten ingen aften og nattevagter og fremfor alt en gladere mand. 
  • Jeg kom til den konklusion at jeg har fundet min rette hylde i det job jeg har nu. Jeg var rigtig glad for efterskolen, men jeg er faktisk endnu gladere nu. Nikolaj siger i hvert fald at han kan mærke at jeg er gladere. 
  • Martha fik skoldkopper
  • Nikolaj og Arnold fik lopper. 
  • Jeg havde pink hår i tre uger i sommerferien. 
  • Jeg havde jordens ondeste halsbetændelse, med en million graders feber. 
  • Arnold faktisk var en glad lille trold det meste af tiden. Når han ikke får episk bitchflip over det helt helt helt forkerte pyjamas. 
  • Jeg har læst alt for få bøger, men til gengæld set masser af gode TV-serier. Det er jo også en social aktivitet....
  • Jeg blev 33 år, Niko blev 37 år, Martha blev 4 år og Arnold blev 2 år. 
  • Jeg begyndte at deltage i quiznight på Upper Hill. 2 gange har vores hold vundet. 
  • Vi ikke mistede nogle, men verden mistede en hel perlerække af fremtrædende personer fra populærkulturen. Jeg blev mest berørt af Alan Rickman og Carrie Fisher. 
  • Jeg slet ikke kunne rumme Syrien, flygtningekrisen og Aleppo. Jeg kan ikke styre mine tårekanaler når jeg læser/ser indslag om det. Jeg er blevet markant mere grådlabil med alderen. De der historier om børn der er alene, udsat for vold og krig eller er på flugt. Jeg laver en 1:1 projicering til vores egen familie. Jeg har forsøgt at gøre lidt for at hjælpe, ved fx at donere penge til "Refugees welcome" som skaffer flybilletter så familier kan genforenes. Jeg har også doneret noget til Dansk Flygtningehjælp. Det er så uendelig lidt, og jeg kan sagtens undvære mere. Derudover bliver jeg decideret arrig når jeg hører/ser/læser racistiske udtalelser, og tænker i mit knapt så stille sind, at nogle mennesker er født uden empati. Jeg forsøger at de dele de positive historier om flygtninge jeg har mødt. Fx om den søde syriske familie i børnehaven, og om de MANGE dygtige, flittige, rare elever med flygtninge- eller indvandrerbaggrund, der kun lige har lært dansk, og som nu kæmper for at få en uddannelse, så de kan give noget igen til det samfund de er landet i. 



fredag den 29. juli 2016

Tour de Jylland - 2. etape "I vandets tegn"


De hvide mænd

Vi sov længe, rigtig længe. Men hvis man tager i betragtning at vi alle sammen først kom i seng ved 1-tiden, så giver det mening. Vi spiste morgenmad sammen, og kunne rigtig se huset vi var landet i. Theis (og Mette) har lavet rigtig meget selv. Det var et decideret håndværkertilbud, men nu står der et dejligt hus med mange flotte detaljer. 

Vi havde egentlig planlagt at skulle på Fiskeri- og Søfartsmuseet OG Esbjerg Svømmestadion, men vi gad ikke stresse, så vi tog den med ro, og valgte svømmehallen. 
Klar til svømmehallen 

Emilie styrer sin fætter og kusine med sikker hånd

Se lige hvor søde de er!
Det er jo den fedeste svømmehal! Vi havde forventet tonsvis af mennesker. Det var jo søndag i sommerferien. Men fordi det var så varmt, har de badetrængende søgt mod stranden. 
Desværre kan, og må, man jo ikke tage billeder INDE i svømmehallen, men jeg vil male et billede med ord. Der er først og fremmest den store olympiske pool, med hæve/sænkebund. Der er nærmest ingen mennesker i det her kæmpe lokale. Derudover springbassin, og en løbemåtte ud over vandet. Der var et stort varmtvandsbassin, som var indrettet til kørestole. Der lå jeg og delte 34 grader varmt vand med Morten Stig Christensen. Yes, vi mødte nogle A-list celebs på vores ferie! 
Der var romersk bad, men endnu et varmtvandsbassin, og en kold pool på 15 grader, og et spabad på 38 grader. Niiiiice! Men det bedste var det store tropeland. Der var modstandspool, bølgebassin, rutsjebaner i flere højder og verdens bedste opfindelse, en lille babypool, med rimelig varmt vand, og 30-40 cm dybde. Arnold tog en million milliard ture på en lille rutsjebane der. Martha flintrede rundt og prøvede den store rutsjebane, bølger, en medium rutsjebane, alverdens badelegetøj og blev en rimelig habil hundesvømmer. Ungerne var ikke til at drive op af vandet. Vi gik først da ikke bare fingrene, men hele hånden var blevet fuldstændig rosinrynket. 
pigeomklædning
Efter den heftige omgang saltvand, tænkte vi at vi måtte prøve en anden Esbjergensisk tradition, nemlig is fra Stryhns. 
Vi vendte bilerne mod Hjerting Strand. Det er Nikolajs barndoms strand, men for mig en helt ny oplevelse. Selvom det er Vesterhavet, er det en meget rolig strand, med en ikke særlig bred gullig sandstrand, og meget roligt vand. Ret lækkert. Fanø ligger jo og skærmer mod de der kæmpebælger man finder andre steder på Vestkysten. 
Vi fik dejlige store is. Og så gør jyderne noget, som jeg synes sjællænderne bør adoptere ASAP. De kommer guf NED i vaflen også. Altså ned mellem kuglerne (tø hø) Og det var god is, helt sikkert. De var store, men det var altså bare Premier. Vi frådede vores is i solen på den lange fine strandpromenade. 
Uh de nyder livet

Jeg elsker guf!

En lillebitte smule fedtet

Is på promenaden

Arnold og Farnold spiser is.
De der vand så bare så indbydende ud, så vi afklædte begge unger og lod dem hoppe i. Benjamin badede vist i shorts. "Jeg går commando" som han sagde. Vi voksne soppede kun. Martha startede med at tisse... Flot. 
Arnold sad bare og var lykkelig. Igen var de ikke til at slæbe op af vandet. Det  var SÅ dejligt det vand. Helt varmt og bare let bølget. Tidevandet kom mens vi var der, og var lige ved at æde mine sandaler. 
der tisses i vandet på eleganteste vis

Jeg nyder Vesterhavet

Martha vandhund

jeg er i vandet med ungerne

Inden vi kørte hjem til huset skulle vi lige tanke og forsøge at fjerne den insektmassakre der var på vores forrude. Seriøst jeg har aldrig set så mange splattede insekter før.
Der skrubbes

Martha var whiny fordi Emilie tillod sig at sidde i en anden bil...

Til sidst kørte vi hjem til huset, og spiste mørbrad, og smed ungerne i karbad. I sandhed en dag i vandets tegn. 
karbad baby!
Arn var herretræls at putte. Han knoklede rundt og vi måtte ligge stramt på hver sin side af ham for at få ham til at blive liggende i sengen. (Han ligger i tremmeseng derhjemme) Vi kom først op fra kælderen 22.30, hvor vi drak et par øl og så en film. 

og sådan her lå Martha da vi kom ned igen. 

Tour de Jylland - 1. etape: Djurs Sommerland

Årets sommerferie blev ikke noget langt udlandseventyr, men lidt har også ret. Niko have ferie i juni, så 5 sammenhængende dage i min (tvungne) sommerferie var hvad vi kunne skrabe sammen. Vi har siden 2013 snakket om at tage på roadtrip i Danmark igen. Og i år blev det så til noget. 

kusiner
Vi startede lørdag d. 23. med at pakke alle vores millioner af børn og kufferter ind i bilen og køre mod Djurs Sommerland. Det tog ca. 3 timer inkl. tissepauser. Martha er jo relativt nylig blefri, så det var da med lidt betænkeligheder at vi drog afsted på lang biltur, men alt i alt er det gået godt.  
corndogs

the bringer of food

klatretraktor


se lige hvor god hun er med ham Arnold!

Vi ankom ca. kl. 13. Det var pikkevarmt, og vi var allerede trætte og sultne, og så var der langt at gå op til udlejning af trækvogne og indgangen. Men da der ligesom var betalt en mindre formue, og vi mødtes med Mette, Theis og ungerne gik det fint. Vi skulle bo hos dem i Esbjerg, og lave ting sammen feriens tre første dage. Og DET var fandme et hit. Mette er Nikolajs lillesøster, som bor i Esbjerg med sin kæreste Theis og sine to børn Emilie på 10 og Benjamin på knapt 7. Ungerne har råhygget sammen og Martha har et gedigent kusinecrush på Emilie. Hun er numero uno i Marthas hjerte lige i øjeblikket. 


Mette havde lavet sandwiches, så vi spiste og kiddos bumlede rundt på nogle trampoliner. 
madpakker

og børneborde

hoppehoppehoppehoppe

Emilie og Arnold

medbragte tyskerøl

Djurs Sommerland er stort. Så stort at vi langt fra nåede det hele. Ikke engang det halve faktisk. Vi nåede fx ikke engang ned i den ende hvor der er vandland. Vi var der en varm lørdag i uge 29, så der var pænt mange mennesker. Vi ventede en mindre evighed på at Theis og Benjamin skulle prøve en rutsjebane. Men fordi stedet er så stort er der stadig god plads og masser af bænke og græsplæner man kan sidde på.  Generelt er det meget børnevenligt og let at gå til. Der er masser af toiletter, og de fleste har endda et toilet og en vask i børnestørrelse. 
træt, men lurnægtende søn

heste i Westernland

karrusel i højden - far er oppe med Martha

Tog mellem 3 af landene, inkl særlig til klapvogne eller kørestole

Og resten af slænget i toget

Men vi fik prøvet en række af de småbørnsvenlige rides. Der var faktisk et par stykker selv Arnold måtte prøve. Parken er delt op i en række temaer. I bondegårdsland var der mange ting for de mindste. 


Martha havde en supergod dag, hvor hun flintrede rundt med Emilie og kørte i rutsjebaner og karruseller. Der var et kæmpe udvalg af mad, is, snacks osv Og da det er ferie skulle vi naturligvis have både is og det der er værre (eller bedre - det kommer an på øjnene der ser...)

Slushice til Martha

is til Far

Den tid er forbi hvor han stiller sig tilfreds med den mindste softice uden drys. Den gad han da ikke æde, når der var guf og jordbæris hos mor, vingummibamer på Marthas is og en flødebolle på fars. 

Jeg ÆÆÆÆLSKER is!

Det klassiske "jeg har spildt is på patværket"

Der bliver kørt variationer over koldt sukkerstads ind. Love it!

Vi blev der lige 2 timer for meget til at det var rart for en 2- og 4-årig. De blev relativt mugne om aftenen, men vi var jo 8 mennesker, og så må alle gå lidt på kompromis. 
Arn hygger på en legeplads

jeg er hoppet i en andebåd med 3 rollinger

selvfølgelig skulle hun køre i den med Emilie!

en Arnoldvenlig karrusel

Arn kigger længselsfuldt efter en rutsjebane han var 2 cm for kort til. 

rimelig actionpacked

svineridderne

højt til vejrs

alt hvad Emilie gør, gør Martha også...

Vi var først i Esbjerg 23.30, så vi kørte i drive-in, spiste McD, og crashede alle 4 på Emilies værelse. Arnold var en gemen lille sengeterrorist der knoklede rundt til ved 2-tiden. Thanks a lot!

og så gad hun bare heller ikke mere!

bonusinfo: Martha havde tisset lidt i sine underbukser, så hun sidder med bar røv på fars skuldre

2 timer til Esbjerg.