Viser opslag med etiketten casa de juhl og jepsen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten casa de juhl og jepsen. Vis alle opslag

tirsdag den 28. juni 2016

At vende perspektivet ved hjælp af Facebook

Jeg er egentlig glad og optimistisk for det meste. Men sidste mandag kunne jeg mærke at min mojo var i bund. Jeg har røvforvirret, bitter og træt. Og istedet for at svælge i det (som jeg for ofte gør) forsøgte på en helt helt overfladisk social media-agtig måde at vende mit humør. Inspireret af Facebooks uendelige "læg 7 hverdagsbilleder op" og videre i den dur. Jeg holder meget af den slags. Nominer mig endelig. Jeg er jo social media nørd! Men i hvert fald tog jeg den grundide, og gav den mine egne regler. Nemlig at jeg skulle lægge et billede og en tekst op i 7 dage i træk med noget der gjorde mig glad. Det skulle være fra den pågældende dag, altså ikke samle til bunke, eller planlægge. Jeg ville tvinge mig selv til at finde mindst 1 ting hver dag som gør mig glad. Og det lyder poppet, når jeg sådan skriver det, men det gjorde faktisk en forskel. Jeg kunne mærke mig selv gå og tænke over hvad jeg skulle vælge den dag. Noget grundlæggende (som fx et billede af mine børn) eller noget poppet (som fx billede af kage) Der var ingen kriterier for om det skulle være dybe følelser og noget der var nede og røre ved mit kerneselv, det skulle bare være glæde i hverdagen.
Og jeg har haft en uge, hvor jeg HAR rutsjet rundt i følelserne. Der er sket nogle ting i mit professionelle liv, som hører til i et andet indlæg, eller måske slet ikke her i blogland. MEN jeg har formået at holde en grundtone af glæde, netop fordi jeg har tvunget mig selv til at fokusere på det.

Så nu, efter denne teksttunge indledning, kommer mine 7 glade dage, med billeder und alles!




MANDAG
Undervisning i dansk. Jeg elsker generelt at undervise, men dansk er og bliver mit yndlingsfag.

TIRSDAG
At læse bøger. Jeg får ikke læst særlig meget pga de dersens børn jeg har fået, men at begrave mig i god fiktion gør noget helt særligt ved mit humør. Lige nu er jeg i gang med en YA science fiction serie der hedder Unwind. Den er supergod og meget tankevækkende.

ONSDAG

Kage. Nuff' said.

TORSDAG
De tre her. Selvfølgelig. 😙
FREDAG
Ros og anerkendelse

Og nu kommer der noget der godt kan blive lidt selvsmagende. Men here goes: i dag blev et af mine hold færdige. Dem jeg har haft oppe i naturfag. Og de roste mig og min undervisning. Jeg er pikkedårlig til at tage imod komplimenter. Det er så akavet. Men jeg bliver glad. Og føler mig stolt og sikker på at det er det rigtige jeg laver. Jeg har jo været ude i en professionel rutsjetur det sidste år. Og tvivlet på om jeg overhovedet skulle være lærer.
Men når elever og kolleger direkte (og indirekte) tilkendegiver at jeg er god til mit arbejde, forsvinder den der tvivl. For hver gang jeg får en anerkendelse, bliver jeg faktisk bedre. Og det er en af grundene til at jeg ELSKER min arbejdsplads. Der bliver der nemlig anerkendt og rost. Og det skal vi huske. Fortæl din kollega når hun/han har gjort det godt. Fortæl det videre når en elev roser en kollega. Det kan virke akavet, men for Zlatan hvor har det gjort en forskel for både min arbejdsglæde, men faktisk også mit selvbillede. TAK til mine dygtige og vidunderlige kolleger. I ved hvem I er. Og tak til elever der også kan give positive tilkendegivelser til deres lærer. Det kræver nemlig et vist mod og modenhed at få den anden side af brok med. 

LØRDAG

Fridage med familien. 

Det er jo ikke fordi hverken mig eller Niko er specielt handy eller haveagtige. Men nogle gange kan vi spendere sådan en lørdag med at sætte nyt tag på skuret. Og æde jordbær lige fra planterne. Dybest set er jeg glad hvis Niko er hjemme. Han har normalt arbejde hver anden weekend. Og selvom det også kan være hyggeligt at være græsenke hver anden weekend, så er det ligesom om at vores to krudtugler er mere charmerende når begge deres forældre er der.


SØNDAG
At putte Martha. Det tager en krig, men det er der jeg får alvor får den der famøse kvalitetstid. De sidste par dage har vi haft interessante samtaler om fx døden. Hun forstår ikke helt det abstrakte koncept endnu, men var meget fascineret ved tanken om at man fik sin egen kiste. Skattekiste som hun kaldte det. 
Og i dag snakkede vi om hvor babyer kommer fra. Hun ville ikke helt godtage min forklaring om at det altså kun er piger der kan have en baby i maven. Enten hende eller Arnold måtte da komme fra far!

søndag den 10. august 2014

En overordentlig hyggelig lørdag eftermiddag


I går, lørdag, holdt vi housewarming/fødselsdag. Vi (oh who am I kidding, JEG) havde inviteret en masse masse mennesker. Vi fik temmelig mange afbud, da der typisk er ret meget run på sådan nogle sommerweekender. Men rigtig mange dejlige mennesker mødte også op. Pga min fede tilstand havde jeg skruet ned for traktementet. Til fødselsdage plejer den at stå på kagebord, og det er lige lidt mere arbejdskrævende end det vi fandt på, nemlig gør-det-selv-grillpølser, kartoffelsalat og frugt. Badebassinet blev til udendørsbar, og vi dækkede op på terrassen. Grillmeisterinden herself tændte op i fake-weberen og så var vi klar. Det PISSEDE ned. Men en decideret plan B havde vi ikke. Andet end, at vi så bare måtte krybe sammen indenfor. Det var tænkt som et uformelt åbent hus arrangement, så det ville gå an. 
Heldigvis vendte vejret en smule, så vi slap med en byge, hvor folk lige kunne krybe sammen under solsejl og parasol, samt lidt blæst. Hen ad aftenen blev det decideret solrigt og smukt. 
Min mor gav mig 2,5 kg matadormix i fødselsdagsgave/unwanted regift, og den fik sateme ben at gå på! Der var måske 200 gram tilbage da de sidste gæster var dampet af. 

Urter af egen avl til kartoffelsalaten

Værket!

Nogle af gæsterne, Gitte med lille Tove, kusine Jane, hendes mand Thomas, moster Birthe med min grandkusine Laura på skødet, onkel Ole og med ryggen til min lillebror Casper

Tror det her billede er taget under bygen, da folk står most sammen under parasollen

Martha og fætter Benjamin

Så samles de ved truget. Mine to kolleger Rikke og Thomas, Jesper og Heidi (svoger og svigerinde), oldefar (Nikos morfar), Theis og Mette (svigerinde + kæreste) og Mettes datter Emilie

Grillbill Tine

Kolleger og svigerforældre

Kong Kenneth i baren

Martha og Laura snakker

Bror, søster og mor

Min onkel gynger min datter

Rygerne samles....

Se, så kom solen frem. Og på bordet kan man skimte den allerede halvtomme matadormix

Yderst til højre sidder min moster Anne, som er mega strikkenørd. (Nørd er udelukkende positivt ment skal det lige tilføjes. Jeg ELSKER nørder)

Tredjeyngste gæst Tove kommer stolt og viser noget skrald hun har fundet.

Min kære veninde Maria nyder en dejlig pølse. 

Karl laver løjer i drivhuset

Male bonding (dette er i øvrigt y-kromosomerne i den legendariske Gyllegruppe)

Maria hard at work med at gynge hele to krævende tøser

Øh Casper, kunne du ikke lige give en hånd med hva'...?

Pæn kjole ikke? Hvem kan dog have købt den til sin lillesøster?

Maria og Tine

Men et billede af mig selv? Næh, jeg var jo vært/kok/fotograf....

Det var en rigtig skønnoella eftermiddag med nogle af mine yndlingsmennesker. Vi fik også en flok dejlige gaver, som jeg hermed vil benytte lejligheden til endnu en gang at takke for. 

Jeg/vi fik (med fare for at glemme nogle, da sedlen jeg lavede er pist borte...)

lilla loftslampe af Niko
neongule plexiglas fugleøreringe af Christine
champagneglas, iphonecover, halskæde, kaktusnålepude og 2,5 matadormix af mor
Clarins mascara af Casper
stort vægur af Maria ("flot, flot ur" siger Marty hver gang hun ser det) Marty fik sæbebobler
Allround dug, bog: Lars Frost: "Kongskilde NS 5100" og lilla Essie neglelak af Jane og Thomas, Martha fik en stribet kjole
lysestager af Birthe og Ole
Supernatural sæson 7 af Mette og ungerne
Supernatural sæson 8 + La Bocage deo af Svigerforældre + bedster/older
Mascara og 2 neglelak + sommerfuglebusk af The Krammagers
2 flasker rødvin af Micael
stor hortensia af Rikke og Thomas
oliventræ af naboerne Tina og Niels
perleplader og perler af Heidi og Jesper
perleplader, stofsaks, neglelakfjernerdims og ....af Tine
bog: Kim Leine: "Profeterne i evighedsfjorden" af The Jensens