DEL DIN DAG - dagbog for 6. september 2017

Nationalmuseet lavede i 1992 projektet "Del din dag" hvor de opfordrede danskere til at skrive en detaljeret dagbog over en helt almindelig eller ualmindelig dag. D. 6. september 1992. Min mor skrev dengang, og jeg kan huske jeg var ret fascineret af det. Det der med at blive en del af danmarkshistorien. Godt nok en lille del, but still. Teksterne fra dengang er ikke blevet digitaliserede, og ligger nu og samler støv et sted i en kælder. 

I år er det 25 år siden, og derfor gør NatMus det igen. Denne gang i den digitale tidsalder. Det kunne jeg jo ikke lade mere med at deltage i. Så herunder er min absolut uredigerede udgave af DEL DIN DAG

DEL DIN DAG –

Dagbog for onsdag d. 6.september 2017

Præsentation:

Jeg hedder Lise og jeg er 34 år. Jeg er gift med Nikolaj (38), og sammen har vi Martha (5) og Arnold (3). Vi bor i et hus i Slagelse. Begge børn går i børnehave, Nikolaj arbejder med køreplaner og drift i BaneDanmark, og jeg er læreruddannet og arbejder som underviser på ZBC/SOSU Sjælland.

”Biiip biiip biiip biiip” Klokken er 6.30 og vækkeuret ringer en HEL time senere end det plejer. Lækkert! Jeg står stilfærdigt op, og lader de tre andre koge videre. Børnene er nogle gange ekstremt morgenfriske og andre gange er de ikke til at drive ud af sengene. Det er vist en af de sidstnævnte dage i dag. Langt de fleste dage, er det mig der står for hele morgenrutinen, da Nikolaj normalt skal med toget ca. klokken 6. Men lige i disse dage, har han nogle af de sidste vagter i tårnet på hovedbanen, inden han går helt over til sin nye funktion i BaneDanmark. At lave noget med køreplaner, ude i den nybyggede bygning ved Dybbølsbro. Den vi kalder Lokumsrullen. Jeg har opgivet at sætte mig fuldkommen ind i hvad det sådan helt præcist er, han foretager sig.

Nå men i dag, har Niko børnevagten til morgen, og jeg skal kun tage vare på mig selv. Jeg spiser ikke morgenmad herhjemme, da jeg først plejer at blive sulten ved 10-tiden. Jeg kommer i tøjet, og det er surprise-surprise en sort kjole og sorte leggings. Det er min ”uniform”. Øv det regner, så må jeg hellere tage lukkede sko på. Jeg sætter håret. Hestehale i dag og lægger makeup. Jeg er sådan blevet underligt forfængelig indenfor det sidste år. Jeg har ellers aldrig gået frygtelig meget op i hår og makeup, og har i lange perioder, gået makeupfri og joggingbukseklædt på arbejde. Men i takt med at jeg er blevet mere selvbevidst, og har tænkt en masse tanker om det at være en tyk kvinde, er jeg begyndt at fokusere lidt mere på at være tjekket og præsentabel. Så jeg lægger en makeup. Det tager stadig kun 5 minutter, og sluttes af med en pang-rød læbestift. Jeg ELSKER læbestift!

Mand og børn er nu kommet ned i stuen, og de er bænket foran Paw Patrol med hver sin skål havregryn. Jeg kysser dem alle tre farvel, og sætter mig op på jernhesten. Jeg hører musik på Spotify. I dag en playliste med acapella popnumre. Der er 2½ km til arbejdet og det er bare op ad bakke hele vejen, og så regner det fandme også!

Så da jeg ankommer på SOSU Sjælland Slagelse kl. 7.30 er jeg pissevåd og pænt svedig. Jeg henter kaffe i frokoststuen i mit gigantiske termokrus. Folk kan nærmest ikke genkende mig uden den grønne ”pokal” i hånden. Jeg sludrer med mine kolleger, i takt med at de møder ind. Der er pædagogisk dag i dag. Dvs fælles forberedelse, koordinering, udvikling osv. Men øv bøv, jeg er skemalagt til dansk på Grundforløb 1, og da det er elever under 18, kan vi ikke ”bare” lave en selvstudieopgave til dem. De skal møde ind og have liveundervisning. Det er jo fint nok, i hvert fald set fra elevernes synspunkt, men jeg ville nu gerne have været med til pædagogisk dag. Too bad, jeg må være med til den næste.

En kollega har fødselsdag i dag, og jeg beder hende en forklaring på det lortevejr. Hun mener der er andre der har fødselsdag d. 6. september som har opført sig VILDT dårligt, og det faktisk kun er pga hende at det ikke er skybrud og orkan.

Jeg elsker mine kolleger. Da jeg arbejder på SOSU- og PA-uddannelsen er mine kolleger fra mange forskellige baggrunde indenfor sundhed og omsorgsområdet. Vi er faktisk kun 3 der er læreruddannede, resten er fx sygeplejersker (dem er der flest af), ergoterapeut, pædagog, ernærings- og husholdningsbachelor, SSA, cand.pæd.psyk osv) Jeg elsker at være sammen med mennesker der er eksperter på områder, jeg er uvidende på – og omvendt. Jeg er ekstremt nysgerrig, og en ren spørge-jørgen når mine sygeplejerskekolleger begynder at snakke fagsprog. Så meget at de er begyndt at sige at jeg da har valgt den forkerte uddannelse. Men det synes jeg nu ikke. Jeg synes faktisk det er helt perfekt, med den blanding jeg har nu. Jeg brænder for undervisning og formidling. Og jo længere jeg arbejder sammen med andre faggrupper, jo mere kan jeg suge til mig af viden. Vi har en humoristisk og lettere løssluppen stemning på fælleskontoret, men det er omvendt også nogle af de mest hårdtarbejdende undervisere jeg nogen sinde har mødt.

Jeg, og min kollega Trine ,går ind til hvert vores danskhold. Vi har planlagt og forberedt ALT i fællesskab, så vi kører 100% parløb. Det er guld! 

Dagens klasselokale - vel at mærke EFTER eleverne mente de havde ryddet op...

Eleverne er lidt præmenstruelle her til morgen. Det regner, og de er de eneste elever på skolen i dag, så jeg cykler lidt, for at få stemningen er vejret. Dagens tema er kommunikation, med særligt fokus på virtuel kommunikation. Jeg forsøger hele tiden at switche imellem opgavetyperne. Lidt tavleundervisning med input, så ud i grupper. Saml op ved at spørge specifikke elever ”Hvad snakkede I om til spørgsmål 4, Marie? Når eleverne har fået lov at arbejde med opgaven inden, må man spørge alle. Også dem der ikke har hånden oppe. Sådan får jeg alle til at åbne munden i mine timer. Simple as that. De skal diskutere nogle antagelser om kommunikation fx ”det er umuligt ikke at kommunikere” Jo mener de, bortset fra hvis man er i koma – eller død. OK, den får I….

Emnet er lidt svært og med mange nye fagudtryk. Jeg glemmer nogle gange at det er grundforløb 1. Dvs elever direkte fra 9. eller 10. klasse. Og vel at mærke elever der ikke har valgt en gymnasiel uddannelse. Jeg har stor respekt for at de vælger en erhvervsuddannelse i stedet. Og der er lige så mange grunde til det valg, som der er elever. Vi har mange dygtige elever, og så har vi også en del som ikke er så læringsparate. Som synes det der dansk og engelsk, bare er det værste i verden. Ofte fordi de har en masse dårlige oplevelser og erfaringer med sig i rygsækken. Mange af vores elever har valgt erhvervsuddannelsesvejen fordi de bare gerne vil i gang med at lave noget. Noget praktisk, med hænderne og kroppen. Og så er det lidt nedtur at skulle sidde ned, og have dansk. Jeg holder rigtig meget at vores grundforløbselever. De er livlige og charmerende og enormt umiddelbare. Men, ja, jeg skal lige huske niveauet. Et ord som ”relation” eller ”medie” var der kun få der kendte. Ingen kendte ordet ”kontekst”. Men det tror jeg nu nok de gør nu, hvor vi har tæsket det igennem på kryds og tværs.

Vi arbejdede med kommunikationsmodeller og overvejede styrker og svagheder ved forskellige slags virtuel kommunikation. De var, ikke overraskende, eksperter i sociale medier. Men både kritiske og selvbevidste omkring deres forbrug af disse.  Og vi havde en god debat der kom omkring hævnporno, afhængighed, trolling, shitstorm, hadekampagner, Fie Laursen, Justin Bieber, snapchat, emojis, offensimentum (”Whaaat Lise, du er den eneste voksne der ved hvad det er !”, Tumblr, Facebook, Instagram, Messenger, privatliv og meget mere. Det var rigtig fint.

Dagen mundede ud i et gruppearbejde, hvor de skulle forholde sig til at case om virtuel kommunikation, fx om en dreng der fik anonyme trusler på SMS, en pige der blev svinet til på Messenger og indforstået sprog mellem venner. Kan man fx tillade sig at joke om selvmord? De skulle også lave et lille rollespil om situationen, og komme med et råd til den krænkede part i de forskellige cases. En rigtig spændende, men også hård dag.

Der var kage i frokoststuen, i anledning af den der fødselsdag. Jeg arbejdede lidt videre, indtil lidt i fire. Jeg hjalp fx en kollega med at organisere noget tidsregistrering. Jeg har fået en ry, som lidt af en IT-ekspert. Det er jeg ikke, men jeg har ofte en god intuition i forhold til alt digitalt.

Jeg fik forberedt de sidste småting til min undervisning i morgen. Dansk med GF1’ene igen. Vi skal arbejde med faktionsgenren, specifikt om reality-TV. Det glæder jeg mig meget til.

Jeg cyklede igennem regnen ned til børnehaven. Med galopperende dårlig samvittighed over at de bliver hentet efter 16. Igen-igen. Martha var småsur, og absolut ikke begejstret for at skulle hjem, lige da hun var gået i gang med en god Lego-leg. Nå, ud fra storbørnsgruppen, og ned i mellemgruppen efter Arnold. Hans fjerde dag i børnehaven. Han havde haft en god dag, og pædagogerne er begejstrede for ham. Men han prøver BARE grænser af i øjeblikket. ”Nej, Arnold, du må skal ikke kravle rundt på puderne nu”, ”kom NU Arnold” ”Husk din taske Arnold” Jeg forsøger at stå fast, og give han de faste rammer og grænser, han så tydeligt ønsker sig. Det er et langt, sejt træk, der til tider føles som et rent sisyfosarbejde. 

Arnold med fingrene i nutellaglasset

Hjemme i det rodede hus, gik der ren ulvetime i den. Martha og Arnold så noget Paw Patrol og plagede og plagede om alt mulig mad. Jeg kiggede væk et øjeblik og så sad Arnold med nutellaglasset og dyppede fingrene i, og slikkede dem rene. Mums…  Jeg tillod mig at gå på toilettet, og så var han i gang med at splitte en spidskål ad. Først blev jeg sur, og så hørte jeg Martha sige ”mmm det smager godt mor” Kan man tillade sig at være sur på et barn der siger at kål smager godt? Dernæst tog Arnold det største kålblad på hovedet og brugte det som hat. Og det var jo noget af det mest åndssvage og nuttede jeg længe havde set. Så jeg samlede det der kunne reddes af kålen og lagde det nu dekonstruerede kålhoved tilbage i køleskabet. 

En flot kålhat

Jeg fik bikset en let aftensmad sammen. Pasta med tomatsovs og revet mozzerella. Det ville de heldigvis gerne spise. Ja altså indtil Arnold begyndte at lege madkunstner med røde og fedtede materialer. Nå, du på toilettet, og blive vasket. Martha skulle naturligvis skide lige midt i maden. Og jeg måtte længe beundre en kæmpe lort, som kunne stå selv, nede i toilettet…

Martha bad om vandmelon til dessert, og det synes jeg var et fint nok ønske. Jeg var så ikke hurtig nok til at skære den ud, så hun ville hjælpe mig. Med det resultat at hun tabte den store melon på gulvet, så den nærmest eksploderede. Så det måtte vi jo lige tørre op. Endelig var de klar til at indtage lidt melon på sofaen. Vi forsøgte at ringe til far og sige godnat. Han kunne ikke svare, så vi ringede i stedet både til mormor, onkel Casper og moster Tine for at sige godnat. Og så prøvede vi lige far igen. Jubii, han nåede at svare, og vi fik snakket og sagt godnat.

Ungerne fik børstet tænder og gennet op på værelset. To af de nye store Paw Patrol perleplader på væggen, var røget ned. Mere abesnot på dem!

Paw Patrol i hamaperler. Min mor og jeg har været fælles om projektet. 

Vi læste ”Mimbo Jimbo og den lange vinter” som Arnold lige har fået i fødselsdagsgave. De opførte sig upåklageligt og lå bare og hyggede i Marthas seng og lyttede opmærksomt. Jeg elsker at putte dem, når de er sådan.

Klokken ca 19.30, kunne jeg lukke døren med et ”Godnat, elsker jer!” Jeg skrev i min dagbog – en 5 års sag, hvor man skriver 5-6 linjer for hver dag.

Jeg gik ned for at starte på madpakkerne, og ryge en cigaret på terrassen. Gad faktisk ikke rigtig de madpakker. Dem må Niko ordne når han kommer hjem kl. 21.

Jeg arbejdede halvanden time med noget forberedelse til naturfag på fredag og forsøgte at få min nye ZBC-mail til at virke.

Nikolaj kom hjem, og vi så et afsnit af Mad Men – den sidste sæson, og fik gjort madpakkerne færdige. Og spiste noget bland-selv-slik og røg et par smøger. Dårlig vane. Den gad jeg godt slippe af med.

Jeg gik i seng ved 23.30-tiden og læste lidt i The Goldfinch, som jeg er ca halvvejs i. 700 sider, og jeg har været i gang siden slutningen af juli.

The Goldfinch, som jeg læser i øjeblikket

Gid jeg havde mere tid til at fordybe mig i bøger. Jeg lægger mig til at sove, da bogen falder ud af hånden og lige ned i masken på mig. Hov faldt vist i søvn midt i en sætning…

Sådan slutter de fleste dage. 

Lidt opskrifter

RØDT PASTAFAD

En simpel ovnret som altid holder to dage herhjemme. Der er en del grøntsager i, og man kan udelade mortadella, så bliver den vegetarisk

Ingredienser:

500 pasta

1 løg

1 bakke champignons

1 courgette

2 røde peberfrugter

3 fed hvidløg

2-3 dl hvidvin

1 dåse tomatpure

1 pakke passata

1 pakke mascarpone 

100-200 gram mortadella (helst den helt tyndtskårne)

2 kugler frisk mozzerella

Krydderurter efter smag - jeg bruger merian

Salt og peber

Fremgangsmåde

Kog din pasta

Steg løg i tern med hvidløg

Steg courgetten i tern med. 

Tilsæt vin og lad alkoholen koge væk

Tilsæt tomatpure og passata samt peberfrugt i tern og krydderierne

Kog det sammen et par minutter

Rør mascarponen i - yum!

Skær mortadella i brede strimler

Bland pasta, mortadella og sovs i et fad 

Skær mozzerella i skiver og fordel over retten

Bag i ovnen ca 200 grader til osten er smeltet

KYLLING I GRISEFRAKKE

Til 4 personer

Ingredienser

4 kyllingebryster

1 pakke pikantost

1 dusk frisk basilikum

2 pakker baconskiver

1 stor bakke cherrytomater eller cocktailtomater

Ris eller pasta til

Skær et snit på tværs af dit kyllingebryst, altså så det nærmest er flækket på langs, men stadig lige sidder sammen. 

Smør pikantost over hele kyllingefladen og læg nogle basilikumblade på den ene halvdel

Luk kyllingen som en sandwich over fyldet.

Rul baconstrips om kyllingebrystet. Der skal typisk bruges 3-4 stk pr bryst

I et ovnfast fad fordeles tomaterne og kyllingerne ligger så ovenpå tomaterne

Bag det hele 25-30 min v 200 grader

Server det hele med ris eller pasta

McCauli Cheese - ugens opskrift

Simpel, sund pastaret, som også kan laves i vegetarisk udgave. Bare undlad bacon

Til 6 personer

Ingredienser

500 gram pasta

1 blomkålshoved

1 broccoli

Ca 250 ml creme fraiche

200 cheddar

Krydderier du kan lide

1 pakke bacontern

4-5 skiver brød (gerne tørt og alligevel til skralderen)

Friske krydderurter (fx persille, basilikum, oregano el. Lign)

1 skvæt olivenolie

Kog pasta, broccolibuketter og blomkålsbuketter i saltet vand. Bare kog det hele i samme gryde. 

Steg baconen sprød

Riv cheddar og bland med creme fraiche og kogevandet fra pasta/kål. Krydr med salt, peber og krydderier (garam masala smager godt, paprika er velegenet og ellers tørrede krydderurter)

Kør det tørre brød sammen med lidt olie og friske krydderurter i foodprocessoren, indtil du har en slags grov halvfugtig rasp

Bland kål, pasta, bacon og ostesovs i en ovnfast fad

Fordel "raspen" over retten og bag i ca 20 minutter ved 200 grader. 

Et voila!

Kun lige skridtet over "Pasta Ketchup" eller "Verdens nemmeste Aftensmad"

Jep, endnu en opskrift.

Jeg får gode, originale, ideer til indlæg hele tiden, men med min pregnancy brain forsvinder de lige så hurtigt, og jeg kan kun tænke på mad. So here goes: 

Jeg har ind imellem serveret pasta med ketchup som aftensmad for mit yngel. Det er jo ikke just sundt og overskudsagtigt, men det fungerer. Hun kan lide det, det er nemt og hurtigt og man behøver ikke købe ind til det.

Dagens opskrift et stort set lige så enkel, men meget mere instagramvenligt. Den pimpede version kræver dog oftest lidt indkøb. Without further ado, I give you:

PASTA PESTO

Grundopskrift:

Pasta

Grøn pesto

Pimpet version

(Lækre sager man kan tilsætte hvis man har lyst)

Tomater (cherrytomater skåret i halve er min favorit)

Italiensk kødpålæg af en slags (prosciutto, mortadella, pancetta el. Lign)

Rucola

Stegte champignon

Stegte løg

Frisk basilikum revet i stykker

Drys revet parmesan over retten

Kog pastaen i rigeligt vand (saltet og med et skud olivenolie)

Tag den af når den er ret al dente

Tilsæt pesto og det du vil pimpe retten med, tomater kommes bare friske i, det samme med rucola og kød. 

Tilsæt er par skefulde pesto og varm retten op i 1-2 minutter

Server!

Dagens version er med tricolore pasta, tomat, mortadella og frisk basilikum

Tossebarnet gad ikke spise den vidunderlige mad, fordi det var vigtigere at puste bobler i mælken. 

Endnu en opskrift - helt ærligt Lise, hvor madfikseret har man lov at være?

Jep, det bliver til endnu en opskrift. En favorit her i hjemmet. Igen en relativt billig og nem ret at give sig i kast med. Nemlig ÆGGEKAGE

Den er på basis af biksemad, som man enten bare køber fra frost eller konstruerer selv ud af rester. Jeg er rimelig obs på madspild og at bruge mine rester, så dette er ofte en ret jeg planlægger efter et par dage hvor vi har fået egnede retter. Eneste ting der SKAL i er kartofler, men resten er op til dig. Frikadeller, pølser, skinke, bagte peberfrugter, oksesteg, bøffer, krebinetter, svensk pølseret osv egner sig alt sammen. Skær alle resterne ud i tern og steg sammen med et hakket løg og evt noget bacon. Krydr med de ting du kan lide. Urter som fx løvstikke eller basilikum er nice. 

Til ca 4 personer

ingredienser

1 pose frossen biksemad (eller hjemmelavet bix fra diverse rester) 

6-7 æg

Salt, peber, urter, paprika

1 pakke bacon

Et par tomater eller en bakke cherrytomater

Cheddarost (1 pose revet eller ca 200 gram hjemmerevet)

1 dusk purløg

-Steg din bix med gode krydderier

-Pisk æggene sammen med krydderier

-Hæld æggene ud over biksemaden og rør rundt

-Når æggene begynder at stivne for alvor, lader du massen ligge og hygge sig på panden ved mellem varme

-riv cheddar og fordel over æggekagen. 

- imens æggene stivner og osten smelter, steger du baconen sprød

- fordel sprød bacon, tomatskiver og hakket purløg over æggekagen når denne er stivnet. Det tager omtrent 20 minutter alt efter hvor tyk den er.

- og spis!

Pasta a la Verte

Jeg har opfundet en ret. Den er god. Hvis jeg selv skal sige det. Den er hurtig at lave, ca 15 minutter og består af ganske få ingredienser. En dejlig fyldig ret, som Marty også er vild med. 

Her er opskriften.

Til 4 personer

Ingredienser: 

500 gram pasta

1 flanksteak (hvidløgsmarineret) 400-500 gram

Grønne bønner (så mange du vil have)

1 pose pinjekerner

2 spsk grøn pesto

Parmesan efter smag

Kog pastaen

Steg din steak efter smag, lad den hvile et par minutter og skær så ud i strimler på 4-5 mm tykkelse

Steg bønnerne på samme pande som du stegte dit kød på

Steg til sidst pinjekernerne, så de lige bliver lysebrune på overfladen.

Bland kød, pasta og bønner med pesto

Skær parmesan i flager og drys disse flager og pinjekernerne over retten.

Et voila!

Yndlingssnack

Det der med at blive 30

Jeg fejrede min 30 års fødselsdag i Berlin. Jeg havde mange måneder forinden bestemt mig for at jeg ville vågne op et spændende lækkert sted, og ikke hjemme på Sct. Mikkelsgade. Ikke at der er noget galt med Sct. Mikkelsgade, det måtte bare gerne være lidt ekstraordinært når nu det var en rund fødselsdag. 

Fødselsdagsbarnet og mandse på kysseferie

Jeg har efterhånden ”fejret” mange fødselsdage ganz allein, fordi Nikolaj næsten altid har været på arbejde. Sidste år, da jeg blev 29, var noget med at jeg kørte til bageren om morgen. Hurra og tillykke. Jeg spiste et rundstykke med venstre hånd mens jeg ammede. Niko tog på arbejde, jeg nulrede rundt i byen med barnevogn og baby. Jeg kan huske jeg købte mig en is og spiste den helt alene. Om aftenen slæbte jeg Martha og Rikke med på Joci Sushi. Der er altså mindre sjovt at være på restaurant med baby der endnu ikke kan sidde i en høj stol…. Vi havde skråstolen med, og det var fint, men meget upraktisk at mosle rundt med. Efter sushi, gik jeg hjem og ammede og gik i seng. Alene. Altså ikke nogen dårlig fødselsdag, slet slet ikke. Men måske heller ikke en der går over i historiebøgerne.

Tillykke til mig

Is som jeg IKKE delte med babygirl

Se lige det sure fjæs på Joci Sushi

Rikke og Martha

Jeg havde kigget på forskellige steder vi kunne tage hen. Uden barn vel at mærke. Planen var egentlig at vende tilbage til Paris, hvor vi var på vores allerførste ferie sammen tilbage i 2004. Men det var ret dyrt. Jeg kiggede også på London, Dublin, Prag og Stockholm. Men jeg endte med Berlin, dels fordi jeg fandt en vældig billig flybillet med SAS, dels fordi vi kunne få et lækkert firestjernet hotel til en ret rimelig pris. Vi har været i Berlin to gange tidligere. Begge gange korte ture i januar. Så Berlin i juli var noget nyt for os begge.

Min mor blev hyret til at passe gøjen, og hun glædede sig helt vildt. Min mor altså. Martha vidste nok ikke helt hvad der foregik. Vi skulle være væk 2 nætter, som måske er lige i overkanten for en 1½-årig, men heller ikke børnemishandling. Det endte med at blive 3 nætter, da flyet afgik så tidligt om morgenen, at vi afleverede Gøgleren aftenen før, frem for at vække hende og køre hende ud til min mor klokken 3 om natten. Min lillesøster var også feriebarn hos min mor i de dage, og min bror var også forbi, så den unge dame har solet sig i udelt opmærksomhed, fra tre mennesker der synes hun er jordens ottende vidunder (hvilket hun naturligvis jo også er)

Feriebarnet børster tænder

gøgler rundt på et trappetrin med sin moster

bader

LEGOleg med onkel

morgenglad

...og aftenglad

elskede mormor!

Imens Martha voldhyggede med mormor, moster og onkel, nød mor og far livet i Berlin. Vi lavede ikke så meget. Sov længe, gik rundt i byen, drak kaffe, spiste mad, var på fint hotel og fik den bedste morgenmad jeg nogensinde har fået, nød ikke at have en klapvogn med. Vi savnede hende, men nød også at vi selv kunne sætte tempoet, og ikke hele tiden time alt hvad vi gjorde til middagslure og sengetider. Vi kunne sidde og snakke, drikke kaffe, kysse og kigge på mennesker, lige så længe vi ville. DET var dejligt. 

hvedeøl. Mums.

Virkelig stor "snackkurv" til forret

Chokobombekaffedrik

minibanan til fabulous morgenmad på Hotel Savoy

Niko stener over en portion Curry Wurst mit pommes

sjov med statue

U-bahn

ja det er jo næsten os...

Men det var også dejligt at komme hjem igen.

Nikolaj havde voldstresseren på hele turen fordi han ville finde en fødselsdagsgave til mig. Det fandt han aldrig. Han købte et fint Kranz&Ziegler armbånd et par efter vi kom hjem. Det var absolut i orden.

Og kan jeg så lige tilføje at Tegel lufthavn er the fucking værste sted på jorden. Hold nu kæft hvor dumt kan man indrette en lufthavn? Det gjorde det selvfølgelig ikke bedre at vores fly blev forsinket 2½ time.

To en halv time hvor vi sad i et lille varmt glasbur. Som noget kvæg. Der var en automat hvor man kunne trække en lun cola til 3 euro. Der var også et toilet. Dog. Pik mig i øret, det var skidt.

Hjemme igen, sås jeg med min veninde Anne Sofie, af hende fik jeg en GoodieBox (abonnement) dvs en dejlig kasse med dullegear i. Aaah.

I august holdt jeg fødselsdag for familie og nogle venner. Der var kage i lange baner og gaver til mig og min bror (som fyldte 28) Der var voldhygge og baby til låns og to små piger der hoppede og moslede rundt i vores seng. 

Mine gaver

Sort læderarmbånd med 2 sølvvedhæng

Goodiebox

Strygebræt, småkagedåse og

Stegetermometer og minutur

6 mindre opbevaringskasser

2 store opbevaringskasser

Den Fede Pingvin – brætspil

Gavekort til fysiurgisk massage

Gavekort til bøger

Gavekort til brunch med bobler

Dior Addict parfume, Lipfinity læbestift og neglelak

Hvad KAN det dog være? 

massagegavekort og gavekort til hjemmestrikkede sokker til os alle tre - fra verdens bedste Gitchen.

Nej, Mette, hun skal ikke drikke cola...

min voldfråderen brownie med chokosmørcreme

momse fodrer barnebarnet med kage

Det er kage det der. Ikke bæ. 

gulerodskage. jamen har I set hvor pææææn den er?

Casper og jeg kaster småtøser ned i dynerne, så de hviner af fryd

"og kilde kilde kilde kilde kilde kilde!"

Esther og Mama G får sig en snak

At kaste med en Esther

Bukser med håndtag

baby Tove fik mine æggestokke til at stå og klapre.

Og hvad så med den der trediveårskrise? Ja den har jeg altså ikke. Jeg har det rigtig rigtig fint med med liv og min alder lige nu. Nogle af mine veninder hintede at det var fordi jeg  ”havde det hele” Som i uddannelse, fast arbejde, mand og barn. Årh rend mig. Hvem er det der laver de der regler for hvad ”det hele” er? Og hvem har bestemt at man helst skal have det den dag man fylder 30. De samme som bilder os ind at et frieri skal foreståes af manden, på en romantisk, men endelig ikke fortærsket måde. Vi bestemmer selv hvad der er det rigtige for os.

Og så vil jeg lige skrue tiden 10 år tilbage. Til min 20 års fødselsdag. Jeg var ude hos min gymnasieveninde Kirstine. Vi havde siddet oppe hele natten og skrevet på et teaterstykke vi ville opføre. Hun havde sat et enkelt lys i en mazarinkage og dekoreret den med stykker af Kinder Maxi. Hun sang fødselsdagssang for mig da klokken slog tolv. Vi drak meget vin og besvimede i søvn henad morgenstunden. Jeg brugte det meste af dagen på at have tømmermænd. Det var også en smuk og dejlig dag.

taget ganske få dage før min 20 års fødselsdag. I haven't changed, eller hvad?

Lises, Nikolajs og Marthas helt fantastiske tur til Sardinien – eller ”historien om hvordan Hr og Fru Storbyferie gik på kompromis da de blev forældre til en lille gøj” DEL 3 - sidste del

DAG 5 – FREDAG

Vi skulle på sejltur til Capo Caccia så vi måtte have fat i vækkeuret, altså det rigtige, ikke bare det lille organiske… Båden sejlede fra marinaen ved den gamle bymur, en 30 minutters gåtur fra Buganvillea. Det var allerede røvvarmt, men vi havde pakket masser af vand og badetøj, men glemt solcremen. Nikolaj havde ikke engang smurt sig ind inden vi gik. Big Mistake!

Moren og faren slapper af

Martha beundrer de fine klipper

Det var en lille båd, ved navn Freccia, og der var omtrent 40 mennesker ombord. Det virkede umiddelbart lidt crowded, men da vi først sejlede af sted, flyttede en flok unge franskmænd af den larmende slags, sig op på taget, og folk flyttede lidt rundt, så der endte med at være fin plads. På båden var Antonio kaptajn, og Laura var medhjælper.

Antonio og Laura og Piccolo Capitano

 De lavede den der 8 timers sejltur med turister HVER dag i 6 måneder i træk. No wonder at de var nøddebrune begge to, men føj hvor ville jeg blive træt af det hvis det var mig. Laura var supersød og forelskede sig i Martha, som også var hendes søsters navn. ”When she smile, I melt. Like icecream”

Sol og vand

Capo Caccia

 Det var en smuk og lækker sejltur. Selvom solen bankede ned, var det behageligt fordi det jo luftede så rart derude på havet. Så vi sad der og hyggede i solen. Igen, big mistake.

Gøgleren gøglede rundt. Laura tog hende på tur ind i styrehuset. Der var vin, ost, vand og sol. Vi sejlede forbi masser af flotte, imposante klipper, ind i grotter og rúndt om små finurlige klippe”øer” på 4 kvadratmeter. Det lignede noget fra en James Bond film. 

klipper i modlys

Se lige det der turkise vand!

"Hullet" en lille klippeø, med hul i.

Vi sejlede forbi Grotto di Nettuno, som er en ret imponerende drypstenshule, som vi helt sikkert var taget til hvis vi havde børn der selv kunne gå ned af mange mange klippetrapper. Næste gang! Capo Caccia er en stor, høj klippe (100 meter) som ligner en sovende mand, når man kommer sejlende. Omme på den anden side af klippen kastede vi anker, og så kunne man bade. Oh, det var så fedt! Vandet var krystalklart og helt turkis. Ligesom på postkortene! Der var masser af fisk, mest grå, men jeg spottede også en blå og gul lille gut. Vandet var ca 5 meter dybt, og lidt koldere end jeg forventede. Men det var absolut skønt at svømme rundt i, særligt fordi det var så varmt, især når båden lå stille. Det havde helt sikkert været sjovere og hyggeligere hvis vores barn/børn havde været store nok til selv at ploppe i havet, så vi kunne have svømmet rundt og hygget alle sammen. Som det var nu, kunne kun en af os være i vandet ad gangen, da den anden jo skulle holde øje med barnet. Guiden, falske Steen, fyldte en tom køletaske med havvand. Til  ”den lille gut”. Det var et stort hit! Først stod hun bare og soppede med ble og body på, men vi smed den hurtigt, så hun kunne dyppe hele skroget. Det så herregrineren ud, når hun stod og grinede og *dyp* et lynhurtigt dyp af numsen. Og så stod hun der og åd brød og grinede og charmede alle. Fucking cute!

Jeg har været i vandet og Martha har fået sig en minipool

nu med bar røv

At spise brød med røven bar

Der blev serveret frokost. Pasta med rejer. Med hoveder på. DET var mere end Nikolaj kunne kapere. Han spiste slet ingenting. Ikke engang pastaen. Han synes sovsen smagte af rejer. Kræsne dyr! Martha og jeg smovsede det i os. Jeg er ikke megafan af pilselv-rejer pga de fedtede fingre, men det smagte supergodt.  

pasta med rejer til frokost

Der var abrikoser til dessert. Og masser af hvidvin, vand og sød sød kaffe. Så var der fiskning og mere badning. Der havde Niko og jeg ligesom fået nok af badning. Jeg havde i hvert fald skiftet til almindeligt tøj, så det blev lidt langt. Martha var efterhånden også småtræt. Hun faldt først i søvn i klapvognen, da vi sejlede igen. Motorlarmen og den vuggende fornemmelsen sendte hende durk i drømmeland. På dette tidspunkt havde Niko og jeg lagt mærke til at vi da var blevet lidt røde i det. 

Så freaking pænt altså!

Sardinien

Bendyp i Middelhavet

Og det blev bare værre og værre. Jeg måtte låne solcreme af en anden dansker på båden, men man svedte det bare af. Jeg fik febersymptomer, kvalme og svimmelhed af solskoldning. Vi krøb ind i de få skyggepletter der var på båden, og ville egentlig bare gerne hjem. Martha vågnede med det samme, da Antonio lagde anker igen. Så var der mere badning. Heldigvis var vandet pissekoldt så vi sejlede videre efter en halv time, men da var gøjen jo vågen. Og sur. Det er virkelig en killer at blive så solskoldet. At være i solen føltes som at bliver overhældt med kogende vand. Fy for satan hvor havde vi det skidt. Martha blev heldigvis ikke sådan rigtig rød, men hun var jo også blevet badet i faktor 50 inden afgang. Hun blev en lille smule lyserød på armene. Følte mig som verdens værste mor. Nu her efter hjemkomsten, kan jeg se at hun er blevet lysebrun på hænder, arme og fødder, så man kan altså godt blive (sundt) solbrændt med et tykt lag faktor 50.

Endelig var vi hjemme i Alghero. Vi spænede over i skyggen. Vi var helt ved siden af os selv. Solkulrede. Klokken var 17.30, dvs der var mindst en time til restauranterne begyndte at åbne. Vi trissede lidt rundt. I skyggen. Jeg købte is til os. På den anden side af gaden. Men det var på. Aldrig har man set en tyk, rød dame løbe så stærkt med to bægre is i hånden.

is i skyggen

Restauranterne begyndte at åbne, og Nikolaj vandrede fra den ene til anden og så til den næste. Han kunne ikke finde en han kunne lide. Han var opsat på at finde en der ikke specialiserede sig i fisk og skalddyr. Det gjorde de så alle sammen. Men HALLO, vi var ligesom på ferie i en havneby. Hvad havde han EGENTLIG regnet med? Jeg tror bare han var sulten og ville være sikker på at slippe for fisk, efter frokostskuffelsen. Jeg er jo næsten altædende, så jeg gik bare og brokkede mig som en teenager. ”Kom nuuuuu” ”helt ærligt, hvornår skal vi spise!?” Endte med en ristorante på et torv, som havde et velvoksent pizzakort. Ved bordet ved siden af sad, ja danskere selvfølgelig. Det er simpelthen så sært at tage til en lille, og for de fleste danskere, ukendt sardisk by, og så støde ind i danskere (og svenskere!) alle vegne. På båden var det forståeligt, da vi jo købte sejlturen via vores rejsebureau, men på restauranter i byen, i supermarkedet, på stranden, i toget til Sassari. Jeg er jo lidt mere eventyrlysten, især med mad, end Nikolaj så jeg bestilte en pastaret som jeg ikke anede hvad indeholdte. Den hed noget med trofie. Selvom menukortet var på engelsk var lige det der trofie, ikke oversat. Jeg sad og frygtede/frydede mig over at det måske betød kallun, altså komave. Jeg har længe gerne villet smage det, men var også bange for at jeg ikke ville kunne lide det. I supermarkedet solgte de alle de der dele af dyret som vi ikke rigtig kan/vil købe i Danmark. Mave og hjerne fx Og nosser. Kallun/mave er faktisk den der slimhinde der sidder på indersiden af mavesækken. Den er tyk, hvid og svampet i det. Og en ren delikatesse fx i Rom.

Hvad trofie er ved jeg stadig ikke, for min ret viste sig at være en ret ordinær, men meget lækker pastaret med noget tomatflødesovs, muslinger og salvie. Måske er trofie bare den form pastaen havde? I must google it.

OK, så googlede jeg det. Øv, det er bare pastaformen. Trofie is a short, thin, twisted pasta from Genova.

Trofie med muslinger, salvie og tomatflødesovs

Mart var præmiegøgler den aften. Vi fik sådan liiiidt lange løg af hende.

Vi gik hjemad ad Via Garibaldi og Via Lido. Solen var gået ned, så det var ikke så torturagtigt.

Freccia - båden vi havde sejlet med. I lidt mindre ond sol.

 Gøjen blev puttet og vi hyggede os på altanen. Jeg havde købt noget italiensk blandselvslik. Seriøst, det var gigastort! Og deres slikforretninger var sådan lidt Willy Wonka-magiske. I love it! Vi grinede og grinede. Og tog billeder af vores brændte lemmer. Nikolaj var nærmest lilla.

AV! Der findes også et billede taget forfra, med lange patter und alles. Det skal ALDRIG offentliggøres på nettet...

Gigaslik

lillatonet solskoldning

DAG 6 – Lørdag

Det var liiidt svært at sove ordentligt, pga røde rygge, men vi tog den mest stille og steneren dag på ferien. 

morgenmad lørdag. Med meget røde lemmer. Og Nikolaj havde også fået et myggestik på øjenlåget, så han lignede en kineser i den ene side af hovedet. 

Efter en lang, doven morgen slæbte vi os ned på Les Arenes i underetagen og spiste dejlig pastafrokost og drak en liter øl. 

Ichnusa hedder øllen. Den var udmærket. 

Vi tog isen med hjem i lejligheden, spiste den, og sov til middag alle tre. Vi må have haft brug for det, efter den varme, hårde dag, dagen før.

Men hen ad aften fik jeg cabinfever, og ville UD. Solen var ved at gå ned, så vi blev ikke tortureret af dens stråler. Det var en yderst smuk og stemningsfuld gåtur ind til byen. Vi tog flotte billeder og gik og nulrede omkring. 

Aften på Via Lido

Solnedgangsstemning ved stranden

Vi fandt et pizzeria, som vi havde luret på dagen før. De havde ikke en høj stol, men det gik. Martha voldgøjede rundt. 

Jeg var liiiidt træt af hendes gøglerier her.

Tjeneren Miguel syntes hun var åh så sød, så han slæbte rundt på hende, viste hende videoer på sin iPhone, og blev overhovedet ikke sur da hun fik pillet ved termostaten på køleskabet så alt vinen blev 3 grader for varm. Vi fik alle tre pizza. Mums!

Miguel og Martha ser Peppa the Pig videoer på Youtube

Slenterede hjemad, og der var SÅ mange mennesker nede ved havnen og på Via Garibaldi. Det var jo lørdag aften, så ALLE var bare ude. På alle bænke sad gamle italienere og kiggede på mennesker. Strandbarerne væltede ud over gaden, og der var glade mennesker alle vegne. Der lå en GIGA lystyacht i havnen. Vi drak frappé og grinede. Vi så den italienske Stephen Fry og manden med verdens største næse.

DAG 7 – SØNDAG

Sidste feriedag. PIV! Jeg startede dagen med en solosvømmretur i poolen. SKØNT! Og da jeg kom op, var kaffen og morgenmaden klar. Jeg elsker Nikolaj! <3

Vi startede med at tage på stranden. Der var rigtig mange mennesker i dag. Det var jo også søndag, og formiddag. 

Det var supersuperskønt og sjovt at bade med den lille vandhund. Hun var ikke til at drive op af vandet igen. Lidt ude i vandet var der nogle klipper, og jeg ville gerne lige svømme ud til dem. Niko gik ind i sandet med Mart. Det lignede ikke at de klipper var særlig langt væk, men afstande kan snyde i vand, for jeg synes jeg svømmede herrelangt. Jeg nåede aldrig derud. Men det var SÅ fedt at svømme i havet. Jeg vil vurdere at der var en 7-8 meter ned der hvor jeg nåede ud. Jeg følte mig så fri, stærk og sej der i vandet. Der var rigtig mange sky fisk, som man kunne kigge på. Jeg elsker at bade i havet!

Inde på stranden lå jeg lidt og voldsvedte, og så dappede vi op på hotellet og hoppede i poolen. Den skulle jo lige prøves en sidste gang, og så ER det altså den nemmeste måde at få sandet ud af sprækkerne på…. Gøjens trappemani inkluderede nu også poolstigerne.

Sidste tur i poolen

Vi gik op og skiftede, og jeg gik ned for at hente nogle panini. Da jeg kom tilbage var gøjen faldet durk i søvn. Det var selvfølgelig også hårdt at svømme både i hav og pool. De der panini var SÅ underlige. Meget kedelige sandwich. Bare hvide boller med fx mozzerella og tomat, og så lige salt for at´pifte den op. Ingen grøntsager, inden mayo. Nada. Niko fik en med pølse, pomfritter og ketchup. Det var overraskende nice. Hentede også is i Oops, og så tog vi også en lille lur.

Panini med pølse og pomfritter. Sært men godt. 

ishenteren

Til aften gik vi ind imod byen, og Niko fik os op ad en gade vi endnu ikke havde set. Den førte os ind til det ”rigtige” Alghero. Dvs der var dem der bare bor der, bor. Ikke en turist i sigte. Og vi var måske 300 meter væk fra bymuren og den gamle bydel,  som var turisterne var. Meget underligt, pludseligt at befinde sig i noget by som så helt anderledes ud end det vi havde set på hele ugen. ´Vi blev helt ærgerlige over først at have begivet os herind på den sidste dag. Too bad. Vi fandt en park med en legeplads, som vi gøjede rundt på længe. 

snurredims

kravlebræt

Der var dog ikke så mange spisesteder. I hvert fald kunne vi ikke finde dem. Det vi fandt var et sted med pizzaslices. Altså pizza tranchos. DET var lokalt. Der var kun italierne, der råbte og grinede og gestikulerede. Der var børn over det hele, og ingen kunne finde ud af at stå i kø. De stod i klumper. Men jeg fik bestilt nogle slices af lidt forskelligt. Og colaer til. 13 euro blev det i alt. Feriens billigste måltid. Den bedste var med noget gorgonzola og aubergine. Jeg vidste slet ikke at jeg godt kunne lide aubergine på pizza! Det var tykke bunde, men de var lækkert luftige, men mættende. Ret dejligt.

pizza tranchos med alle de lokale

På vej hjem fik vi granité. Som er en lækker udgave af slushice. Hjemme drak vi Asti og nød den sidste aften i Alghero.

et mandejob...

Dag 8 – MANDAG

Godmorgen, og farvel. Vi fik pakket det sidste, frådet morgenmad og så skulle vi af sted. Niko gik ned med skraldet. De gik MEGET op i skraldesortering. Svenskerne må have følt sig helt hjemme…

Men , jeg skulle hilse at sige at, det er noget nær umuligt at manøvrere to rullekurfferter, en rygsæk OG en klapvogn med barn i ned af trapper. Heldigvis findes der galante ældre herrer der gerne giver en hånd.  Turen hjemad gik helt fint. Transfer, fly osv var stille og roligt. 

Familien Tosse igen ombord på Atlantic Airways

Martha faldt i søvn og sov i hvert fald halvdelen af flyveturen. I Kastrup var der SÅ mange mennesker. Vi fik vores kuffert relativt hurtigt omstændighederne taget i betragtning, men klapvognen var ingen steder at se. Bånd 9, som slet ikke er et bånd, men en lille disk, som er der var ”bulky baggage” er. Dvs klapvogne osv. Der var der problemer. En port var gået i stykker mumlede nogen over højtaleren da vi havde stået der 40 minutter. Der kom flere og flere mennesker der skulle hente stor bagage, og alle var sure, svedige og stressede. Ikke mindst Martha. Vi fik heldigvis scoret os en lufthavnslåneklapvogn, som jeg et øjeblik tænkte om ”Vi skrider og tager den her med hjem, så kan lufthavnen få vores, når og hvis de finder den.” Martha sked og jeg måtte råbende informere menneskemassen ”Jeg skal skifte en ble, må jeg gerne komme igennem?” før nogen flyttede sig en millimeter. Alle skulle åbenbart stå og mase nede ved disken. 

Træt, sur, skiden og sulten Martha i lufthavnen. 

Så gik det nok stærkere…. Men hun fik en ren røv at trutte i, og jeg fik lidt luft, så et panikanfald blev undgået. ENDELIG kom klapvognen og en million milliard andre ting. De dygtige lufthavnsdudes formåede at vælte og smadre sådan en handicapscooter i processen. Flot…. Halvanden time gik der med det cirkus.

Vi var pikkesultne, så vi gik på BurgerKing og inhalerede noget junkfood.

Og så var vi endelig hjemme. Og i Danmark var der sgu næsten lige så varmt som på Sardinien.

Det var en FANTASTICO tur. jeg vil gerne tilbage igen om nogle år. Når vi kan cykle, snorkle og vandre i bjerge. Men jeg vil absolut også anbefale turen til andre med små børn. Der er rigeligt at tage sig til. De fleste børn elsker jo at bade, og Alghero bød på det helt rette mix af badning og kultur.