onsdag den 7. september 2011

hilsen fra sundhedssektoren

8+1


Ja så blev jeg indrulleret i sundhedssektoren. Mødte op med stadig lun urin i et glas hvor der kort forinden havde været benfrie sild. Sygeplejersken podede og dryppede og den var god nok. Tillykke du er gravid! Hurra. Og så fik jeg ellers tre milliarder papirer som skulle udfyldes med ting som fx "Barnefars arbejde", "tidligere aborter" "  "Højde" og *GYS* "vægt" o.lign mens der til læge og jordemoder er plads til at afkrydse om vi er sådan nogle kommunen skal holde øje med. Jæs jæs. Det var den såkaldte Vandrejournal og Svangerskabsjournal.
Jeg fik også en liste med alle de millarder af undersøgelser jeg skal til hos egen læge, hos jordemoder og på freaking Holbæk sygehus. Damn you politikere som har lukket fødeafdelingen her i Slagelse. Troede jo bare jeg kunne cykle til de der scanninger, men næh nej. Decentralisering FTW åbenbart. Pis mig i øret! Her havde det været væsentligt nemmere hvis man var i besiddelse af bil og medfølgende kørekort.
Jeg kan umiddelbart se på mængden af de der undersøgelser de næste 32 uger at jeg må se at komme mig over min nåleangst. Det er nemlig helt absurd så meget min krop forrråder mig når der skal tages blodprøver. Jeg VED med min hjerne at det ikke gør MEGET ondt og at det er overstået på et øjeblik. Jeg er ikke bange for blod for jeg er totalt sårpiller der alt for ofte ender med blod ned af benene fordi jeg liiiige skulle pille en sårskorpe af før tid. Synes bare det ser lidt uhygiejnisk ud men det er ikke noget der gør mig dårligt tilpas.
Men når jeg skal have taget blodprøve bliver jeg helt svimmel og får syns- og høreforstyrrelser. Så jeg, som en anden skrøbelig prinsessetype, lige må ligge lidt ned bare fordi en yderst kompetent sygeplejerske tapper en dl. blod fra mit legeme. Mit værste anfald af blodprøvetagningsskræk var faktisk engang hos min læge hvor hun ikke engang nåede at stikke fordi hun ikke kunne finde en egnet blodåre så hun sad bare og masserede albuehulen og bandede lidt over mine dybtliggende arterier og vener. Og så dånede jeg fandme næsten. Det er bare så pinligt når en ellers streetsmart og tough voksen kvinde som jeg pludselig laver en Maude.


Så ja, det skal jeg bare komme mig over, måske det sker af sig selv når man skal stikkes i så meget som jeg skal de næste mange måneder. Altså jeg vil jo også gerne have den der epiduralblokade. Og det er altså at man jager en kanyle IND I RYGMARVEN!


Nå men idag kommer min familie forbi til lunner og der vil vi overbringe dem det glade budskab. Jeg glæder mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar