lørdag den 29. august 2015

Et studie i brunt - kapitel 2

Jeg har lige spulet mine fødder. Igen. Jeg synes de bliver ved med at lugte. 
Af sure tæer? 
Nej da. 
De lugter da af lort. 
Min egen lort? 
Nej da.
En treårigs lort.
You guessed it!

Efter et par dages relativ ro på Marthas numsehulskunst ved aftentide, fik vi i dag the grand show.

Geniet gøglede rundt på førstesalen, efter at være blevet genputtet adskillige gange. Det var blevet min tur til at smide tossen i seng. Igen. Hun sad ude på reposet og voldlarmede med legomænd og legemad. Jeg synes godt nok der smålugtede derude, men tænkte det var noget der hang i luften fra aftenen før. Hun havde stadig bleen på, så jeg tænkte at der var fri bane. Jeg fulgte hende i seng. Syntes også der hørmede lidt derinde. Mystisk. Jeg satte mig ned, og vi snakkede lidt om legomanden som også skulle puttes under dynen. Hvorfor fanden lugtede der sådan? Jeg slog en skid. Den lugtede også. Hmm, her lugter altså af lort. Jeg tjekkede bleen igen og så denne gang et bremsespor. Nå en prut med lidt fyld. Vi måtte hellere lige ned og skifte bleen. Og så var det jeg opdagede at min venstre fod var smurt ind i noget brunt. Det var sgu nok for naivt at håbe på at det var nutella. Jeg fik rejst mig og....

OH THE HORROR! 

På stedet hvor min røv lige havde været var der en stort udsmurt brun stinkende plamage. Oh dear god! 

JEG HAVDE SAT MIG På LORTEN!

Det lille geni havde med klør fem gravet lorten ud af bleen, lagt den på gulvet, og fortsat sin leg. 
Det var knapt så pæne gloser der forlod min mund. Jeg kom vist også til at foreslå at hun blev afleveret ved abeburet i zoologisk have i morgen. Så kunne hende og de andre primater kaste lort på hinanden. 
Nikolaj havde en kende svært ved at skjule sit smørrede grin da vi bumlede ned af trappen. Martha glad og speedsnakkende, mig med ret meget lort på bukserne. Jeg havde ret svært ved at joint ham i grinet, og sendte ham derfor med moppen på førstesalen. 
Barnet blev vasket på hænder, fødder og numse og kom så i seng. "Far har vasket gulv, Martha gliiiiider!" "Ja det har han, og gå SÅ i seng!" 
Legomanden blev puttet sammen med bækunstneren, og nu sidder jeg her og synes jeg kan lugte lort alle steder. 

Note: det var mine briller der lugtede. What the actual fuck?!

Sød ser hun jo ud....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar