lørdag den 27. august 2011

angst

6+3


Jeg går rundt med en evig uro og angst. Jeg er simpelthen så bange for at der er noget galt. At denne her graviditet slutter før de 9 måneder. At jeg aborterer, at der er misdannelser, at min forfængelighed (farvede hår i sidste uge) kommer til at skade fosteret. Hver gang jeg har ondt i maven er jeg sikker på det er fordi der er noget alvorligt galt.
Jeg kommer hele tiden i tanke om ting jeg har gjort som er totalt no-go i forhold til hvad graviditetsbladene siger, fx spise sushi, drikke kaffe og føromtalte hårfarvning. Man må jo ingenting! Og helt ærligt det er ikke fordi jeg synes det er hårdt og uretfærdigt at jeg ikke må de der ting, jeg er bange for at komme til at gøre noget som jeg endnu ikke ved er "forbudt"
Jeg får det fysisk dårligt og bliver helt tør i munden hver gang jeg læser ordene: abort, ektopisk graviditet, misdannelser etc. Fuck mand, hvad nu hvis der er noget galt?
Jeg kan kun tænke på alle de forfejlede og problematiske graviditeter jeg kender til. Som at min mor tabte et barn der kunne have været født mellem min lillebror og min lillesøster. Som den bekendte jeg havde der glad annoncerede at hun var gravid da hun kun  var 6-7 uger henne - ligesom jeg er nu. Og hun mistede barnet få uger efter. Og det eneste folk kunne sige var; "man skal vente til efter 12.uge med at fortælle det!" Og oveni det hele gik hun og kæresten fra hinanden fordi det liv hun havde tabt kom imellem dem. Jeg tænker på min tætte veninde der fødte sin søn alt alt for tidligt. Jeg tænker på en pige jeg kender der glad på Facebook fortalte at hun nu var gravid for 3.gang, og få uger efter måtte skrive: "er ikke gravid længere" Jeg tænker gudhjælpemig på Courtney Cox der blev gravid igen og igen men gang på gang aborterede.


Men  for helvede, den præmature dreng har det fint idag. Det endte altsammen godt. Han og familien har det godt og han er den skønneste og sundeste lille knægt jeg kender. Courtney Cox fik en datter. Min mor fik tre børn istedet for 4. Og pigen ja hun er nu gravid igen. For 4.gang, med sit tredje barn, og hun er i uge 14 og det hele går godt.


De fleste historier ender faktisk ok, men det rører bare ikke ved det faktum at jeg er skidebange. Hele tiden.


Jeg glæder mig meget til uge 41 hvor jeg går ind i 2. trimester og derfor ikke behøver være helt så nervøs længere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar