onsdag den 12. juni 2013

Beware: Lise forsøger sig med tegninger på bloggen

Jeg er jo uddannet billedkunstlærer (godt nok med en 2-tal til eksamen, men min lærer var også en kost...) så den der skaberttrang har jeg altid haft. Da jeg var barn og teenager tegnede jeg meget, og var også rimelig god.
Så blev jeg voksen, og tegnede ikke lige så meget. Desuden mødte jeg mennesker der tegnede ekstremt meget bedre end jeg gjorde, og så mistede jeg lidt selvtilliden.

Men så begyndte jeg at læse blogs, bl.a Stinestregen som jeg ææææælsker. Og inspireret af Stine og et par andre tegnede blogs (fx MarenHverdagsnadiaRådne radisser og Simons efterskoleblog) gav jeg mine billedkunstelever på efterskolen til opgave at tegne sig selv som tegneseriefigurer i hverdagssituationer fra efterskolen. Det kom der det her ud af: Høng efterskole - tegneserier

Og når eleverne sad og tegnede, kunne jeg godt selv finde på at tegne med. Simpelthen finde ud af hvordan jeg skulle se ud hvis jeg var en tegneseriefigur. Det er jo en stor udfordring at simplificere og overdrive din egen fysiognomi på den helt rette måde, så du ender med en figur der både er letgenkendelig, udtryksfuld og så simpel at den kan tegnes igen og igen. Min Lise blev en tændstikdame med "fyld" altså nogle store bryster, altid kjole og en høj hestehale. Det passer meget godt. Går dog ikke altid med kjole, men for nemhedens skyld blev det tegnede Lises uniform.

Og så er der det med historierne. Nogle, som fx de ovennævnte blogs, er geniale til at trække det generelle, det morsomme, det almenmenneskelige ud af deres hverdagssituationer og præsentere det på en sjov og underholdende måde. Det er jo det standuppere kan, bare med ord.

Jeg valgte at lave et par tegninger om at skulle på skitur med efterskolen. Det er ikke lige mig, for nu at sige det mildt:






Håber I kan lide det. Jeg vil meget gerne lave flere, da jeg synes det er rigtig sjovt. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar