lørdag den 11. februar 2012

No way back

29+5


Jeg kom til at se et program på DR1. Det hedder "Hjælp vi skal føde" Det skulle jeg aldrig have set. Eller måske var det meget godt. Der gik pludselig noget op for mig. De kloge kunne finde på at sige at det burde jeg nok have sagt mig selv. Men altså. Jeg skal jo føde - selv. man kan jo ikke sætte nogle andre til det. Eller give op halvvejs og sige "nej ikke alligvel - jeg magter det ikke" Man kan ikke sætte det på pause eller få Nikolaj til det. 


Da jeg så den stakkels kvinde ligge og skrige som et såret dyr og hendes kæreste var ude og ryge, fik jeg det helt dårligt. Jeg vil ikke vurdere at jeg er specielt bange for smerter, men det er bare så grænseoverskridende. Der skal presses et barn på 2,5 kilo ud af mig. Og jeg skal selv sørge gøre det, barnet kan jo ikke ligefrem selv gøre arbejdet. 


Fuck nu af - det er skræmmende!


Jeg har fået at vide at pga mit høje BMI lægger man et epidural i god tid. Forebyggende hvis der skulle opstå behov for akut kejsersnit. Og som lægen sagde "så kan du jo også bruge den som smertelindring undervejs" Fint fint. Jeg er slet ikke nogen moder-jord-type så det med smertelindring er A-Okay med mig. Men indtil har det eneste jeg har gået og haft lidt hyggeangst over, var at få lagt den der epidural, som jo en en lang satan af en nål man stikker direkte ind i rygsøjlen. Er bare ikke glad ved nåle, og jeg synes det er lidt creepy. 
At få lagt en epidural-blokade


Men altså at få lagt en epidural er jo ikke toppen af smerte og grænseoverskridende handlinger der sker omkring sådan en fødsel. Hvis det virkelig gjorde så ondt at få lagt der jo er smerteLINDRENDE var der vel ikke så mange der fik det gjort. Vel?


Snakkede længe med Papa om det, og han er virkelig sød sød sød lige i øjeblikket. Meget interesseret og støttende. Og han lovede at han ikke ville gå ud for at ryge når fødslen var godt igang. Men indrømmede dog at han ville foretrække at blive far i 50'erne hvis han fik valget. Altså at vente udenfor og gå frem og tilbage. Og så dele cigarer til de andre fædre ud når arvingen var kommet til verden. 
Helt ærligt, jeg ville også hellere være 50'er-far, eller alternativt hente babyen på Posthuset. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar