torsdag den 10. september 2015

Random facts om mig

Fordi

Hvorfor ikke? Og alle andre gør det. Jeg vil jo bare være med i hulen Mulle. 

- jeg elsker bland selv slik. Helt vildt meget. Mine poser er store og heavy on the vingummi. Altid et hit: vingummikræs, mørke chokorosiner, store bjørne (specielt de sorte), kirsebær, spejlæg, romkuler, fransk nougat, sure kastanjer, laserstråler, eldoradomix, sure stjerner og store fluffy skumfiduser.

- jeg var involveret i en trafikulykke i marts 2014. Faktisk var jeg skyld i den. Jeg lavede et venstresving og kørte durk ind i en anden bil. Det var myldretid, jeg var træt, forvirret og ukoncentretet. Jeg er stadig bange for trafik, og får dårlige nerver når jeg kører med nogle. Fordi det var min skyld fik jeg kørselsforbud, og skal generhverve mit kørekort. Havde jeg haft kørekortet bare tre måneder længere havde jeg "kun" fået klip. Nu går jeg tager mig alvorligt sammen til den der generhvervelse, da det skal gøres inden tre år. Men jeg er stadig ret traumatiseret. 

-jeg elsker Starwars. Jeg så Return of the Jedi på svensk TV da jeg var 8-9 år, og har bare været hooked siden. Jeg var MEGET forelsket i Luke Skywalker da jeg var en ung pige. Og jeg glæder mig psykologer til episode 7 The Force Awakens som kommer i biffen lige om lidt.

- jeg har boet 10 forskellige steder i mit liv. Alt mellem 1 måned og 16 år. 
Færøvej, Slagelse (1983-1988) 
Garvergårdsvej, Slagelse (mit barndomshjem 1988-2004), 
Partridge Road og Tewkesbury Place, Cardiff (2001-2002),
 Hesseløgade (kollegie i 2 måneder - 2004) 
Thorvaldsensvej, Slagelse (svigerforældres/kærestes hjem, hvor vi boede i kælderen i et par år (2004-2006),
 Ravnsholt Roskilde (første hjem med kæreste (2006-2007), 
Lauritz Sørensensvej, Frederiksberg (endelig flyttede vi til København! 2007-2009), 
Håbets Alle, Brønshøj (2009-2010), 
Sankt Mikkelsgade Slagelse (2010-2013)
Vestre Ringgade Slagelse - nuværende hjem, Wuhuu og så voksent at det er et hus vi har KØBT!

- Nikolaj, min mand, har til gengæld har vildt mange adresser. Hans familie flyttede jævnligt, også henover Storebælt da han var barn. Han har boet i Esbjerg, Vejen, Høje Taastrup, Nivå, Frederiksberg, Helsingør og Slagelse inden vi mødte hinanden. 

- Jeg er gift. Vi blev gift i 2009, efter 5 år sammen, jeg friede til ham i 2008 på skuddagen. Vi er nu nået så langt at vi har været gift længere tid end vi var kærester inden, da vores 6 års bryllupsdag nærmer sig med hastige skridt. Det var kirkebryllup og fest på en feriekoloni. Et bryllup på budget, men fandme en af de bedste og sjoveste dage i mit liv. 

-jeg har ingen bedsteforældre, og kun en forælder tilbage. Min vidunderlige mor. 

-Min mormor døde da Martha var 8 måneder, (i 2012) så hun nåede lige at blive oldemor. Og selvom hun var let dement var det absolut noget hun var glad for. Siden er der kommet to oldebørn mere. 

- Jeg har virkelig mange neglelakker, men bliver altid vildt glad for at få nye i gave.

- jeg er sindssygt dårlig til holdsport. Er boldspasser, i dårlig form og mega konkurrencemenneske, og det er BARE en dårlig kombi.

- Jeg elsker elsker elsker brætspil, særligt noget med paratviden fx Bezzerwizzer eller TP. Jeg har 5-6 udgaver af TP, og virkelig mange andre brætspil, men får desværre ikke spillet så meget. Måske man skulle lave en spilleklub, med andre voksne der er lige så bidt af en gal spillebrik som mig? 

- Jeg bruger kontaktlinser eller briller. Har gjort det siden jeg var 10 år. 

- Jeg har aldrig været populær eller cool. Jeg var i hele min skoletid den nørdede, lidt mærkelige, tykke pige. Jeg har brugt mange timer alene og i terapi på at finde ud af hvem hende der den mærkelige var, og på at finde ud af at nogle gange er det ikke en selv den er gal med, men bare verden der ikke kan se hvor fantastisk man egentlig er. Nogle mennesker er bare ude af sync med deres jævnaldrende. Det var jeg. Jeg har nok altid været en gammel dame. Først på seminariet fandt jeg mig selv som ligeværdig med dem omkring mig. Pludselig søgte folk mig, og det var for en gangs skyld ikke mig der desperat og ensomt forsøgte at finde nogle at hægte mig på. Anyone really. På seminariet følte jeg for første gang at jeg ikke var den kiksede tykke pige. Her var jeg bare Lise. Bedrevidende, sarkastiske, omsorgsfulde, nørdede og fjollede Lise. Men her var der nogle mennesker der faktisk gerne ville hænge ud med mig. Som den jeg var (og er)

-jeg har utrolig mange bøger, som jeg har et meget afslappet forhold til. Jeg er ikke så bange for fedtfingre, æselører og knækkede rygge. Jeg nyder ligefrem at "tage bogens mødom" ved at knække ryggen på den. 

-jeg har været grøn pigespejder i 10 år. Fra jeg var 7 til ca 17. Jeg elskede det, især lejrlivet og nogle af de vidunderlige veninder jeg fik. Jeg stoppede da det ikke var sjovt længere. Jeg savner det stadig, men synes det er lidt svært at vende tilbage til. Spejdergrupper kan godt være noget indspiste, og jeg har ikke pt mod på at skulle ind i sådan en gruppe. Det, og så at de dersens børn vi har, gør at tiden til hobbies udenfor hjemmet, er begrænset.

-Jeg savner at synge. I et kor eller et band eller en vokalgruppe. Anything really. Det er ikke nok at synge for mine unger mens jeg cykler. Jeg vil gerne have mere. 

-Jeg elsker at vi har fået have. Skønt at man bare åbner døren og så BANG er der frisk luft og græs. Men jeg elsker ikke havearbejde, og jeg bliver nok aldrig sådan en der for alvor går op i haven. Den er der, og det er dejligt, but that's it. 

-Jeg kradser i sår når jeg er stresset. Eller bare keder mig. Jeg har også psoriasis, så det er ikke så smart. 

- Jeg fik børnesår/stafylokokker da jeg var gravid med Martha fordi jeg havde kradset i et sår. Flot...

-Jeg er gift med min første kæreste. Og jeg ryster i bukserne ved den forfærdelige tanke at måske måske måske skal vi ikke være sammen indtil vi dør (det er jeg nu ret sikker på at vi skal!) men tænk nu hvis? 

-Jeg er fuldstændig tosset med sushi. Og Nikolaj hader det. 

-Jeg er meget lidt kræsen men der er få ting jeg virkelig ikke bryder mig om. Fx: risengrød, rosenkål, flødeboller med kokos, kokosmakroner, flødeskumskager, rå rødbede, risalamande og  peperoni. 

- Jeg er stadig i gang med at læse Lord of The Rings. Jeg begyndte i januar 2002, og bogmærket sidder 3-4 kapitler inde i Return of the King. Any Day now!

- Jeg elsker Topmodel og Project Runway. Men gider virkelig ikke hverken Vild med Dans eller Bagedysten. 

- Jeg kører med cykelhjelm, og har gjort det siden vi boede i København. 

- Jeg har et tilbagevendende mareridt om at jeg skal gå i enten 9. Klasse eller gymnasiet igen. Noget med et fag jeg mangler, eller noget med for meget fravær. Det er tit sådan noget med at jeg helt har glemt at komme til timerne i et bestemt fag i et helt år, og så skal jeg lære det hele på to uger. Det er tit underlige fag som "Hollandsk" eller "religiøs symbolik" Så styrter jeg rundt i drømmen som grown ass woman og skal navigere det at gå i skole sammen med teenagere. Det er altid vildt ubehageligt og stressende. 

lørdag den 29. august 2015

Et studie i brunt - kapitel 2

Jeg har lige spulet mine fødder. Igen. Jeg synes de bliver ved med at lugte. 
Af sure tæer? 
Nej da. 
De lugter da af lort. 
Min egen lort? 
Nej da.
En treårigs lort.
You guessed it!

Efter et par dages relativ ro på Marthas numsehulskunst ved aftentide, fik vi i dag the grand show.

Geniet gøglede rundt på førstesalen, efter at være blevet genputtet adskillige gange. Det var blevet min tur til at smide tossen i seng. Igen. Hun sad ude på reposet og voldlarmede med legomænd og legemad. Jeg synes godt nok der smålugtede derude, men tænkte det var noget der hang i luften fra aftenen før. Hun havde stadig bleen på, så jeg tænkte at der var fri bane. Jeg fulgte hende i seng. Syntes også der hørmede lidt derinde. Mystisk. Jeg satte mig ned, og vi snakkede lidt om legomanden som også skulle puttes under dynen. Hvorfor fanden lugtede der sådan? Jeg slog en skid. Den lugtede også. Hmm, her lugter altså af lort. Jeg tjekkede bleen igen og så denne gang et bremsespor. Nå en prut med lidt fyld. Vi måtte hellere lige ned og skifte bleen. Og så var det jeg opdagede at min venstre fod var smurt ind i noget brunt. Det var sgu nok for naivt at håbe på at det var nutella. Jeg fik rejst mig og....

OH THE HORROR! 

På stedet hvor min røv lige havde været var der en stort udsmurt brun stinkende plamage. Oh dear god! 

JEG HAVDE SAT MIG På LORTEN!

Det lille geni havde med klør fem gravet lorten ud af bleen, lagt den på gulvet, og fortsat sin leg. 
Det var knapt så pæne gloser der forlod min mund. Jeg kom vist også til at foreslå at hun blev afleveret ved abeburet i zoologisk have i morgen. Så kunne hende og de andre primater kaste lort på hinanden. 
Nikolaj havde en kende svært ved at skjule sit smørrede grin da vi bumlede ned af trappen. Martha glad og speedsnakkende, mig med ret meget lort på bukserne. Jeg havde ret svært ved at joint ham i grinet, og sendte ham derfor med moppen på førstesalen. 
Barnet blev vasket på hænder, fødder og numse og kom så i seng. "Far har vasket gulv, Martha gliiiiider!" "Ja det har han, og gå SÅ i seng!" 
Legomanden blev puttet sammen med bækunstneren, og nu sidder jeg her og synes jeg kan lugte lort alle steder. 

Note: det var mine briller der lugtede. What the actual fuck?!

Sød ser hun jo ud....

fredag den 21. august 2015

Lortesagaen - et studie i brunt

Lort er sjovt. Ja, men også rimelig anstrengende i de mængder vi dealer med lige i øjeblikket.

Aften 1: Martha var blevet puttet, men knoldede rundt. Vi hørte hende stå ude på reposet og kalde. Og hvilket syn der mødte os. Hele hendes dør var smurt ind i lort. Oh dear. Hun havde taget bleen af, og på en måde fået lort på hænderne, som hun så dekorerede døren med. Jeg ved ikke hvor meget der var sjov a la "Martha maler!" og hvor meget der bare var et forsøg på at få det af fingrene. Hun kom i bad og døren blev vasket. 

Aften 2: efter en dag hvor hun adskillige gange havde smidt bleen (dog kun med tis i) håbede vi stærkt på en lortefri aften. No such luck. Der blev puslet fra førstesalen. På reposet var der en stor pøl af tis. Med splashZone langt ned af trappen. Please please please vær bare tis! 
No Way. Denne gang hvor lorten smurt ud over gulvet. Hun havde smidt bleen, lorten var landet på gulvet hvor hun havde fået trådt i den. Oh crap for en stank! Barn i bad, gulv i bad. Og SÅ godnat!

Aften 3: endnu en dag med mange blesmidninger, men ingen interesse i at sidde på toilettet eller potten. "nej ikke 'lettet!" Puslen på førstesalen. Pøl af tis på reposet. Check. Åh nej, hvilket syn mon skulle møde os os på værelset? Oh thank god, lorten lå intakt i bleen på gulvet. Skidegodt Martha (No pun intended) 
I et forsøg på damage control placerede vi potten på værelset (hvis du skal tisse eller lave lort, så sæt dig på potten!" Og så leverede damen en tissetår i potten. Dygtiiiig! Hun plejer ellers at være ret så uinteresseret i den der åndssvage potte. Barn og interiør slap for bad. Og så godnat.

Aften 4: Damen smed bleen under aftensmaden. Og med en heftig årvågenhed og adskillige "Martha hvis du skal tisse eller lave lort er det ude på toilettet. Kald på mor og far" trissede hun rundt i bar røv. Hun er også i en periode hvor det der med at sidde ned og spise aftensmad er den værste tortur hun kan forestille sig. Det er en anden historie og en anden udfordring vi OGSÅ arbejder heftigt på i øjeblikket. 
Men uanset hvor årvågne vi begge syntes vi var, nåede frøkenen at sprede balderne og levere en dej lige midt på stuegulvet. Goddamit Alexis! 
Men da aftenens skidning nu var overstået, var resten af aftenen lortefri. Halleluja.

Delkonklusion: 4 dages lortefest, men med en lille progression. Damen er tydeligvis på vej til at blive blefri, men på en ret så træls måde. Det kunne være rart, hvis hun snart fik lært at sige til, før bleen blev flået af. Vi ville også sætte pris på at hun gad sidde på toilettet, og det mindste FORSØGE af levere i tønden. Nogle gange kan hun lokkes derop, men det er meget begrænset hvor meget der sker. En bittelille tissetår en gang eller to og så ellers iPad med tegnefilm, og rigeligt brok og råb og hysteri. Vi forsøger at tvinge hende derop i forbindelse med aftentoilette og i løbet af dagen når hun indikerer at bleen irriterer hende (9 ud af 10 gange er det, at hun har flået den af - mundtlig kommunikation gør hun ikke meget i) Alle aftener har hun været træt og brugt, og fået en rimelig hyggelig og rolig godnatlæsning, så det er så røvtræls, at hun så ikke lægger sig til at sove og gemmer den bæ til næste morgen. Men nej nej, hun skal da knolde rundt, rode, larme, rode, råbe, synge, rode spille musik og nå ja...rode. 

Aften 5: det er i dag. Martha pøllede lige før aftensmaden, så vi håbede inderligt at vi kunne få en lortefri hyggeaften. Det er jo fredag... Jeg havde en hyggelig og rolig aftentoilette med Martha. De andre aftener har haft noget brok, skrig og gråd. Når mor og far er stressede og sure, smitter det så frygteligt af på afkommet. Men i dag var rolig og rar. Og det håbede jeg virkelig ville gøre, at det trætte barn ville lægge sig ned og sove nogenlunde med det samme. Afskidning på toilettet blev det ikke til. Hun pure nægtede at nærme sig tønden. Nå, fingers crossed. Måske lægger hun sig til at sove med det samme?
Enormt hyggelig putning. Masser af kys og kram, vi sang og læste og hun lagde sig artigt på puden. 
En halv time senere. Hmm Martha støver rundt på førstesalen. Bare hun ikke vækker Arnold. Nå der blev stille. En time senere. Temmelig meget knolden rundt på førstesalen. Goddammit hvorfor sover det barn ikke? Op af trappen. Krydsede fingre. Please please please. No more shit please!

Brunt helvede på reposet! Brunt helvede på barnet. Der var lort über alles! Hendes hænder var smurt ind. Der var lort på benene, armene, i håret. Ud over hele gulvet (altså reposet er ret lille, en halv kvadratmeter - but still), på karme og diverse. "DU RØRER IKKE NOGET MARTHA!" Ned af trappen med lortebarnet. Helt glad og lidt forvirret var hun. Og lidt irriteret over ikke at måtte bruge hænderne. Holy moly! Det er et under at jeg ikke brækkede mig. Det er nok det klammeste jeg har oplevet, sådan in real life. Ud i brusebadet. Jeg spulede og spulede og spulede, men det sad bare fast på hænderne. Nå, så måtte jeg jo selv gnide det af med rigelige mængder sæbe. Føj føj føj. Da hænderne var hudfarvede igen, røg hun i badekarret. Hun syntes det var herrehyggeligt sådan at komme i bad. Hun snakkede og snakkede om alt muligt, imens jeg forsøgte med tydelige ord at banke denne sætning ind i knolden på hende: "når du skal lave lort, skal du kalde på mor og far" . Jeg gentog det igen og igen og igen og hun jammede bare over "vandet løber ned i kloakken" "man skal bruge sæbe" "lort på alle hænderne" etc. Selektiv hørelse? Ja det tror jeg nok lige! 
Nikolaj fik den anden lortetjans. Og han var sur. Martha var kærlig og sød og ville bare kramme og sidde og nusse i håndklædet. 
Nu sover hun og vi sidder her og jeg synes her lugter af lort overalt. 

Teorier? Masser. 
-Hun søger opmærksomhed. Negativ såvel som positiv. Når man kommer i bad langt over sin sengetid er det masser af dejlig solotid med mor og far. 
-hun kan ikke lide at have bleen på når der er noget i den. Så meget har vi forstået. Men hun har ikke forstået at hun har behov for voksenhjælp når den er fyldt. Hun tror hun bare kan styre det selv.
-hun skal skide fast før sengetid, men har ikke knækket koden med toilet eller potte. 
-hun har ikke føling med sin krop i forhold til at sige til eller på anden måde reagere FØR hun tisser eller skider, så at droppe bleen helt er ikke en mulighed endnu. 
-der er låge øverst på trappen, så hun kan ikke komme ned. Det kræver at hun kalder på os. Men hun råber, snakker, dimser så meget rundt (og om alt muligt andet), at det kan være svært at høre hvornår det er the Real deal. Og hun har jo endnu ikke mundtligt kommunikeret noget med fyldt ble, så hvad pokker skal vi lytte efter?
-vi vil fremover holde lågen åben om aftenen. Hun kommer helt 100 rendende med alle mulige andre ærinder, men måske kan vi må at fange en lortesituation før den udvikler sig.  

So there you have it. Lort, lort og lidt mere lort. Man må gerne grine. Det ville jeg også selv have gjort. Oh og hvilken tale jeg skal holde til hendes 18-års fødselsdag! 
Men konkrete råd, tips og opmuntring er også velkomne. 

Morgendagens bæ in the making

tirsdag den 9. juni 2015

Perledims - et kreaindlæg


I disse eksamenstider har jeg en del del værkstedsaktivitet på efterskolen. Dvs de elever der ikke har prøve den pågældende dag, skal vælge sig ind på en aktivitet. Jeg satser på det trygge og har lavet forskellige kreative værksteder. En af dem har været, med et elegant navn, Perledims. 
Det er i bund og grund arbejde med Hamaperler på nye måder. Perleplader er bandlyst, men nye måder at bruge de simple smelteperler er i højsædet.
Fokus har været på armbånd af smeltede perler og skåle. 
Det første er latterligt simpelt og giver et ret elegant resultat. 
Man stiller sine perler på en bageplade, og bager dem ved 200 grader i ca 5 minutter, eller indtil de er flade. Så trækker man dem på elastiksnor. Et voila. Et fint armbånd med et knapt så børnehavet udtryk end hvis de bare var trukket på elastiksnor som de var.

Den anden mulighed var skåle. Man skal bruge en lille skål der kan tåle at komme i ovnen, enten i metal eller de klassiske glasskåle som fås i en milliard størrelser. Start med en lille, det tager noget tid. Skålen skal fedtes ind, så perlen ikke sidder fast. Lidt madolie eller sprayfedtstof er smart. Den elegante skål fås ved nøjsommeligt at stille alle perlerne op. Start i bunden og arbejd dig op af siderne. Jeg er mest til et tilfældigt look, eleverne eksperimenterede med mønstre. De blev ret flotte. 
Man kan også lave den endnu mere tilfældig, hvis man bare hælder perlerne i skålen og fordeler dem så de er i et lag. Nogle står op, andre er på siden. Jeg er mest til den hvor de står op, men laver man skålene med mindre børn, kan det sagtens fungere med et mere tilfældigt look. 
Bag skålen ved 200 grader indtil den er færdig, 6-10 minutter. Stil skålen under den kolde hane, indtil perleskålen slipper af sig selv. 
Tilfældig skål, miniskål hvor perlerne er stillet op, og et armbånd. 

Skålene er velegnede til smådimser som fx øreringe, knapper, hårnåle, knappenåle, nøgler, mønter etc. Men ret uegnet som suppeskål...











torsdag den 26. marts 2015

Arnold?! Hvorfor hedder han Arnold?

Ja det er ofte noget jeg har hørt. Jeg synes jo det er sådan et godt solidt navn, men vores omgangskreds har haft sværere ved at sluge det, end de havde med Martha. Men bare vent, jeg tror vi er totalt firstmovers. Arnold er på top 50 indenfor 10 år. Mark my words!

Jeg havde det helt helt perfekte pigenavn (Martha) klar til min første. Jeg var dog helt skråsikker på at det var en dreng der gemte sig. Da jeg så havde født og så at det sgu VAR en pige tænkte jeg som det første : "nå så er det jo nemt, så skal hun jo hedde Martha" men så syntes jeg slet ikke det passede til hende den lille lyserøde. 
Vi var omkring alle mulige navne der ikke engang havde været tæt på st være oppe at vende i navnediskussionen graviditeten igennem. Fx Molly, Sally og Lilli. 
Men så på femtedagen, midt i den helt store tudetur, gik det op for mig at hun skulle jo hedde Martha. Nu kunne jeg endelig se det.  
Hun er ikke opkaldt efter nogen, men vi kan begge to vældig godt lide den gamle danske film Martha. Martha er i dette tilfælde et gammelt rustent skib. "Martha, Martha din dejlige skude!" 

Nikolaj er kæmpe Beatlesfan, så at en af hans favorit-Beatler har skrevet en sang om en Martha er ret perfekt. McCartneys Martha My Dear handler om hans hund, men indeholder skønne sætninger, alle piger (hundepiger og menneskepiger alike) kan bruge. "Just hold your head up, you silly girl" 

Vi havde en ide om at vores næste barn også skulle være/have en Beatlesreference. Så vi forfattede en liste over alle de pige- og drengenavne der bliver nævnt i Beatlessange. 

Da jeg var gravid anden gang havde vi igen det bedste pigenavn klar. (Hemmeligt, just in case at man skulle få sig en pige til på et tidspunkt) Denne gang var jeg mindre skråsikker på kønnet. Det viste sig at være en dreng og vi grublede og grublede over hvad han mon hed. Der var ingen af vores ideer der ligesom passede. Vi var omkring Alfred, men det var på Top 30. Hvad så med Georg, Harald eller Sigurd? Alle sammen dejlige navne, men bare ikke sådan lige det rigtige. I en måned hed den unge herre alt muligt fjollet Goplemanden, Stanley Stenvom, Mogens Poopenstein, Gokke, The Poopster etc. 
Og så som en ren indskydelse tænkte jeg "man kan jo også hedde Arnold" vi havde lige set The Wonder Years hvor hovedpersonen hedder Kevin Arnold, så det er primært der inspirationen ligger. Udenat han dog på nogen måde er opkaldt efter nogen. 

Så nej, det passer ikke hvis I hører at vi er store Swarzenegger-fans. En usandhed min veninde har gået og spredt ude i byen. Hilarious Rikke! 

Der er heller ikke nogen decideret Beatlesreference. Jo lidt, men den er lidt søgt. George Harrison har boet på vejen Arnold Grove....

Nå jeg vil gå ud i køkkenet for at bage en kage til i morgen, hvor Martha my dear holder afslutning i dagplejen. Hun er ligesom nået til der hvor man skal i børnehave. Allerede. Hun karter rundt med Arnolds hue og en motorsav (ja altså en legetøjs- vi er jo ikke sindssyge) og det lugter lidt som om nogen har lagt en brun gave i hendes ble, Arnold himself ligger på gulvet og siger "da da da da da" mens han gnasker på en spilleræv. 

But now, pictures af henholdsvis selvsiddende baby og tumling i møde med hundehvalp. 





søndag den 15. marts 2015

Martha fiser kral!


The Munchkin er jo 3 år lige om et øjeblik, og når jeg tænker tilbage på samme tid sidste år, så er der sket SÅ meget med hendes sprog (også med alt muligt andet naturligvis) 
På sin to-års fødselsdag kunne hun måske 10-20 ord. Enkeltord vel at mærke. Hun kunne forstå alting, men det var meget lidt forståeligt der kom ud af munden på hende. Hej, far, mor, nej og den slags var cirka hvad det blev til. I begyndelsen af maj fik hun lagt dræn i begge ører og det gjorde en gigantisk forskel. Ikke nok med at hun blev mere glad og rolig, i løbet af få uger kunne hun pludselig sige et helt væld af ord. Og i løbet af sommeren begyndte hun at sætte dem sammen. Først kun to ord ad gangen, men det er teknisk set en sætning, og nu her et års tid senere tre og flere ord i grammatisk (næsten) korrekte sætninger. Der kommer ind i mellem en lang lang sætning på volapyk, men det er sjældent. Hun fortæller løs og kommenterer på ALT omkring sig. Jeg plejer st kalde det synstolkning "Martha står her" "Martha løber rigtig stærkt" fx. Hun papegøjer ting hun hører og kan huske mærkelige ting man har fået sagt til hende. Fx sammenlignede hun sin seng med en båd. Hun har en obsession med bl.a. Både i øjeblikket. Og så sagde jeg helt poetisk "så kan du sejle ud i natten" Rimelig lame at sige, men den har i den grad sat sig fast i det lille hovede, så hun nu dagligt snakker om at sejle ud i natten. Hun kategoriserer ting, og sidder fx tit for sig selv og deler ting op i bunker "den er til mor, den er til far, den er til Arnold, den er til Martha" 
Hun omtaler konsekvent sig selv i tredjeperson, "Martha vil gerne have spegepølsemad", men det er vist ret normalt for alderen. Jeg hører dog oftest versionen "mig vil gerne have..." 
Som de fleste andre rollinger elsker hun gentagelser, og vil gerne have læst de samme bøher igen og igen og igen og så lige igen. De er allerbedst når man kan dem udenad. Og hun synes stadig de gamle pegebøger uden ord er sjove. Nu kan hun bare fortælle lange historier om flodhesten, klovnen og toget, hvor vi i sommers kun kunne få at vide hvad der var på billedet og måske hvilken farve det havde.
Så det kører derudaf i ekspresfart det der sprog. Men hun laver stadig talefejl. Virkelig nuttede talefejl.

HRULADE er fortsat betegnelsen for chokolade

DUMMISTØVLER er naturligvis gummistøvler, hvilket fik Nikolaj til at komme med dette farhumorfuldkorn: "det passer meget godt, nogle gange er hun lidt dum i støvler"

ARLOL er lillebror. Så nuttet er denne talefejl faktisk at jeg selv kommer til at kalde ham det på daglig basis

FISER betyder spiser

KRAL er makrel

FLYVERGRAGT er endnu et eksempel på det svære D og G der så let kan forveksles

GRÅBER er dråber, i særdeleshed Arnold D-vitamindråber

UGOK er yoghurt. I sommers hed det UDDE, gad vist om hun nogensinde rammer det rigtige?

RULLERUL er lyserød. Den eneste farve hun ikke kan udtale. 





























søndag den 8. marts 2015

Løjer Martha har bedrevet på sådan en helt almindelig lørdag

:
-råbt med meget vred stemme med Vileda-moppe i hånden: "MARTHA VASKER GULV!"
-skvattet over sin fars ben og knaldet hagen ned i en brandbil
-hældt et glas mælk ud på gulvet. Med vilje. 
-omhældt mange glas vand og mælk til diverse ting fx decilitermål, gryde, plasticspand, vinglas, dukkevogn, tallerken
-proklameret at hendes glas med mælk var "av varm" fordi det havde stået inde i brændeovnen. Det er jo løgn Martha...
-siddet i sit badekar og set Rasmus Klump på iPaden. Altså uden vand i karret. 
-taget strømper på efter kun 7 timers overtalelse
-slået Arnold i hovedet fordi han pillede ved "MIN iPad" (igen løgn Martha, det er mors iPad)
-delt vildt mange krammere ud til Arnold
-svaret med et "schyyysss" da far spurgte hvad hun lavede. Hun legede med saltet. Igen. 
-været i bad med sin lillebror og i samme omgang gennemblødt sin mors tøj i ren plaskende begejstring. 
-tømt en hel pose saltstænger ud i gulvtæppet og trampet rundt i dem. 
-startet dagen med helt artigt at komme ind i soveværelset og sagt "godmorgen far, godmorgen Arlol"
-lært sig selv at sige "Martha er smuk" (jeg havde ellers indoktrineret hende med sætningerne "mor er smuk, far er flot")
-for første gang husket alderen på alle fire i familien rigtigt og ikke lavet hilarious fejl såsom "Martha er femogtredive" 
-gået på line på alverdens streger
-rendt længe rundt i undertrøje og gummistøvler
-haft heftigt morgenhår




lørdag den 28. februar 2015

Træt i ansigtet

Man kan godt blive lidt træt i sit ansigt, når klokken kun er tolv og man allerede har
-vasket afsindig meget nutella af datters ansigt
-afmonteret en kæmpe lorteble på søn
-forsøgt at afmontere endnu en lorteble, men fået smurt så meget bæ op af ryggen på spædbarn at han måtte i bad for at komme det hele til livs
-sagt til datter, i varierende tonelejer, at hun skulle tage tøj på, mindst en million gange
-levet med at strømpebukserne kom bagvendt på
-afmonteret lorteble på datter
-suget episke mængder snot ud af søns næsebor.
-heppet længe på at datter skulle tisse en lille tår i toilettet. No such luck.
-støvsuget en hel pakke salt op fra køkkengulvet, efter datter havde leget med salt. Igen.
-kasseret en hel skål tørret frugt fordi datter havde hældt salt ud over den.
-lagt søn til at sove til middag i decideret gaskammer (far sover ud efter nattevagt)
-tørret mere nutella af datters fjæs
-fravistet drikkedunk fra datter fordi jeg ikke syntes hun skulle drikke den sure mælk der var i den.
-tørret op efter at datter havde malet med mælk på gulvet
-ammet søn
-lagt melonske og knivsliber på plads efter datters percussionkoncert med disse genstande
-vasket Bamse for gylp
-sat potteplanter på plads efter disse blev forflyttet til stuegulv
-fodret søn med kæmpe mængde boghvedegrød
-været lortemor, der lokkede datter med nutellamad for at tage tøj på. (Det virkede!)
-undersøgt hvor fanden man kan købe perleløg i Slagelse. Uden held. 
-spist chokolademadder til morgenmad
-samlet alle bønnerne der ellers lå i blød op fra køkkengulvet, efter datter havde hældt dem ud der,
-føntørret kogebog med opskrift på bønneret

torsdag den 22. januar 2015

Chocolate chip cookies - farligt gode!

Min nyeste craving er disse chocolate chip cookies. Det er en opskrift jeg har lavet baseret på flere forskellige fundet online, og tilpasset mig. De er afsindigt gode.

Ingredienser:
250 gram smør
1,5 dl sukker
2,5 dl brun farin
1 tsk vaniljesukker
2 æg
5,5 dl hvedemel
En knivspids salt
1/2 tsk kardemomme
1 tsk bagepulver
Evt skallen af en appelsin
200 gram mørk chokolade
200 gram nødder eller mandler (det smager tæskelækkert med saltmandler!)

Smelt smørret, og bland det dernæst med sukker og vanilje. Rør rundt
Rør begge æg i. 
Hak chokolade og mandler/nødder ret groft
Bland mel, kardemomme, salt og bagepulver og fintrevet appelsinskal (hvis du er til citrus)
Bland nu det hele sammen.
Sæt 9 spiseskefulde dej på en bageplade. Evt 6 hvis du vil have lidt større cookies. Dejen rækker til 24 store eller 36 mindre + nok til også at fråde noget dej. 
Bag ved 175 grader i 12-16 minutter. De skal lige blive lysebrune i kanten, så er de halvsprøde i kanten, men bløde i midten. Yum!