Jeg blev helt ramt af et nostalgitrip, og tænkte at jeg ville lave min egen liste, ud fra et dansk synspunkt. Men også lidt ud fra et Lisecentrisk synspunkt.
1.Hårmascara
Uh det var så smart! Striber i håret uden at skulle gå til frisøren. Og ens hår blev jo slet ikke stift og fedtet i det....
2. Saronger
Indisk klædedragt til mænd blev i midt- og sluthalvfemserne supertrendy som nederdel til piger/kvinder. I princippet jo en smart beklædningsgenstand der kan bruges på mange måder. Man kunne sno, og dreje og binde den så den både kunne være en kjole, et tørklæde eller en nederdel. Det krævede lige lidt snilde og måske et par sikkerhedsnåle at få det lange stykke stof til at makke ret. Jeg havde 3-4 stykker, og jeg var mest glad for en i kækt grøn-orange-lilla mønster. Jeg brugte den KUN som nederdel, mest den gulvlange, men når jeg følte mig modig foldede jeg lige kalorius en gang, og fik en kort nederdel.
Det blev egentlig først kikset da Bilka begyndte at sælge dem med praktiske bindebånd. Så var det ikke så fedt og etnisk længere.
3. Virkelig heftige striber i håret
Hvorfor betale sin frisør i dyre domme for striber i håret hvis man ikke kunne se dem?Diskrete reflekser var ren science fiction. Tigerlooket var the shit. Jeg havde det ikke selv (fordi jeg ikke måtte for min mor) men der var mange Slagelsepiger (og -drenge) med de lyseste striber i det mørkeste hår. Et stykke ind i nullerne lavede jeg selv striber i mit hår med sådan et do-it-yourself kit fra Matas. Første farvede man hele manken, og så lagde man "reflekser" ind med afblegning på en klodset mascarabørste. Jeg synes selv det var herrepænt.
4. Gardinhår
Og nu vi er ved hår, kan man ikke komme udenom gardinhåret til drengene. Nick Carter var forbilledet. Håret blev delt lige i midten og skulle hænge som flotte gardiner rundt om hovedet. Der skulle gerne en ooooordentlig gang daxwax i draperingerne.
5. Plastik elastikagtig "tatoverings"-halskæden
SÅ classy! Det lignede jo man havde en tatovering rundt om halsen!
6. Chokerhalskæde i fløjl med emaljevedhæng
I min omgangskreds gik den under navnet "luderhalskæde" Jeg havde en variation af den, nemlig en med lædersnøre og en et vedhæng med Kenny fra South Park.
7. masser af perlekæder
 |
| Skolefoto 2.G - 2000 |
Og det var ikke engang da der var flest. Jeg var oppe på mindst dobbelt op af det på billedet, da jeg var allermest into this. Den med vedhænget er en Thors hammer, og den hvide er glow-in-the-dark Hamaperler.
8. gulvlange nederdele
Og så endda i lilla camouflage! Jeg havde en hel masse, men mine var næsten alle sammen fra genbrugen. Nogle var kjoler jeg syede om. Min yndlings var en lilla i sådan noget let plisseret lækker polyester. Den faldt bare så pænt, og jeg syntes den passede til alt! Den har siddet fast i min cykelkæde MANGE gange, hvorfor der er huller og oliepletter flere steder. Men ved I hvad? Den ligger stadig i min nederdelskuffe. Jeg tror ikke lige jeg kommer til at bruge den nogen sinde igen, men man skiller sig ikke af med dem man elsker!
 |
| stolerækken, nr 2 fra venstre |
Jeg gav min veninde Maria en gulvlang nederdel i fødselsdagsgave. Det var en ex-genbrugskjole jeg syede om til nederdel. Den var sort og havde nogle røde blomster på. Hun gik så meget med den at jeg døbte den "uniformen" <3
9. Leonardo DiCaprio
Jeg er ret sikker på at jeg havde præcis den her plakat. Og at min mor vist nok syntes det var upassende med den cigaret. Det ville ihvertfald ikke ske i 2016 at et teenageidol laver et photoshoot med en smøg i munden. Uh, der var vist en form for fællescrush på ham Leo!
10. Plakater, masser af plakater
Også i loftet. Jeg delte værelse med min lillesøster (suk!) så mit hjørne oppe i overkøjen var decideret tapeseret af plakater. Jeg dyrkede især Leonardo, Brad Pitt, X-files, Star Wars, Johnny Depp og sikkert en række pinlige jeg har fortrængt. Den bedste plakat jeg havde var en filmplakat fra Titanic med autografer på! OMG!
I andre pigeværelser hang metervis af Backstreet Boys, Hanson, Boyzone, Take That, Avril Lavigne, Kelly Family etc. Alt godt fra Bravo.
11. Jeans med broderier
Og nå ja, der var også noget med trompetbukser. Mine totallo yndlingsjeans var lyse, som dem på billedet, men vist bare almindeligt bootcut. Og så var der en flot lille bort med noget rød og noget mønster nede omkring anklen. De passede til alt! Og blev slidt i laser før jeg skilte mig af med dem.
12. Solbærvodka
Føj føj føj! Altså i dag. Dengang: mums mums mums. Blandet med Sprite og så lige ned i løgneren! Jeg har haft nogle dræbertømmermænd og kastet ret meget op af det stads, så bare lugten for det til at vende sig i mig.13. En totalt overfyldt helt personlig kalender, der er en direkte forlængelse af din personlighed
Kalenderens kernefunktion var at holde styr på lektier, og det gjorde den såmend også, men åh hvor gjorde den så meget mere! Der var ikke et opslag hvor der ikke var stukket noget ind, fotos, tegninger, breve, noter, dimser etc. Der var skrevet hilsener, sangtekster, tegnet, doodlet over det hele. Jeg malede hele sider i en bestemt farve, eksperimenterede med neglelak på papiret. Pyntede med klistermærker og lavede collager af fotos til for- og bagside. De 3 gymnasieår var der hvor jeg gik mest til den, og de har været en 17-19 cm tykke når året var omme. Den kunne i hvert fald knapt lukkes. Glemte jeg den et sted, gik jeg nærmest i panik, for den var netop en forlængelse af personligheden, og den der holdt styr på ALT. Fyldt med billeder, underholdning, minder og alt muligt crap. Det kan sammenlignes med at glemme/miste sin telefon i dag. (Jeg fik min første mobil da jeg var 17, i 2001. Jeg gik i 2.G. Det var en Motorola, med plads til 10 beskeder, og uden intelligent ordbog, og en batteritid på 14 timer.)
Det der med at have et nært og varmt forhold til sin papirkalender er noget jeg har taget med mig ind i den digitale tidsalder, hvor den slags jo slet ikke er nødvendigt længere. Jeg har ALTID en papirkalender, hvor jeg skriver det meste ned i. Dog er der knapt så mange tegninger af hunde og kække fotos i kalenderen 15/16...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar