torsdag den 26. marts 2015

Arnold?! Hvorfor hedder han Arnold?

Ja det er ofte noget jeg har hørt. Jeg synes jo det er sådan et godt solidt navn, men vores omgangskreds har haft sværere ved at sluge det, end de havde med Martha. Men bare vent, jeg tror vi er totalt firstmovers. Arnold er på top 50 indenfor 10 år. Mark my words!

Jeg havde det helt helt perfekte pigenavn (Martha) klar til min første. Jeg var dog helt skråsikker på at det var en dreng der gemte sig. Da jeg så havde født og så at det sgu VAR en pige tænkte jeg som det første : "nå så er det jo nemt, så skal hun jo hedde Martha" men så syntes jeg slet ikke det passede til hende den lille lyserøde. 
Vi var omkring alle mulige navne der ikke engang havde været tæt på st være oppe at vende i navnediskussionen graviditeten igennem. Fx Molly, Sally og Lilli. 
Men så på femtedagen, midt i den helt store tudetur, gik det op for mig at hun skulle jo hedde Martha. Nu kunne jeg endelig se det.  
Hun er ikke opkaldt efter nogen, men vi kan begge to vældig godt lide den gamle danske film Martha. Martha er i dette tilfælde et gammelt rustent skib. "Martha, Martha din dejlige skude!" 

Nikolaj er kæmpe Beatlesfan, så at en af hans favorit-Beatler har skrevet en sang om en Martha er ret perfekt. McCartneys Martha My Dear handler om hans hund, men indeholder skønne sætninger, alle piger (hundepiger og menneskepiger alike) kan bruge. "Just hold your head up, you silly girl" 

Vi havde en ide om at vores næste barn også skulle være/have en Beatlesreference. Så vi forfattede en liste over alle de pige- og drengenavne der bliver nævnt i Beatlessange. 

Da jeg var gravid anden gang havde vi igen det bedste pigenavn klar. (Hemmeligt, just in case at man skulle få sig en pige til på et tidspunkt) Denne gang var jeg mindre skråsikker på kønnet. Det viste sig at være en dreng og vi grublede og grublede over hvad han mon hed. Der var ingen af vores ideer der ligesom passede. Vi var omkring Alfred, men det var på Top 30. Hvad så med Georg, Harald eller Sigurd? Alle sammen dejlige navne, men bare ikke sådan lige det rigtige. I en måned hed den unge herre alt muligt fjollet Goplemanden, Stanley Stenvom, Mogens Poopenstein, Gokke, The Poopster etc. 
Og så som en ren indskydelse tænkte jeg "man kan jo også hedde Arnold" vi havde lige set The Wonder Years hvor hovedpersonen hedder Kevin Arnold, så det er primært der inspirationen ligger. Udenat han dog på nogen måde er opkaldt efter nogen. 

Så nej, det passer ikke hvis I hører at vi er store Swarzenegger-fans. En usandhed min veninde har gået og spredt ude i byen. Hilarious Rikke! 

Der er heller ikke nogen decideret Beatlesreference. Jo lidt, men den er lidt søgt. George Harrison har boet på vejen Arnold Grove....

Nå jeg vil gå ud i køkkenet for at bage en kage til i morgen, hvor Martha my dear holder afslutning i dagplejen. Hun er ligesom nået til der hvor man skal i børnehave. Allerede. Hun karter rundt med Arnolds hue og en motorsav (ja altså en legetøjs- vi er jo ikke sindssyge) og det lugter lidt som om nogen har lagt en brun gave i hendes ble, Arnold himself ligger på gulvet og siger "da da da da da" mens han gnasker på en spilleræv. 

But now, pictures af henholdsvis selvsiddende baby og tumling i møde med hundehvalp. 





søndag den 15. marts 2015

Martha fiser kral!


The Munchkin er jo 3 år lige om et øjeblik, og når jeg tænker tilbage på samme tid sidste år, så er der sket SÅ meget med hendes sprog (også med alt muligt andet naturligvis) 
På sin to-års fødselsdag kunne hun måske 10-20 ord. Enkeltord vel at mærke. Hun kunne forstå alting, men det var meget lidt forståeligt der kom ud af munden på hende. Hej, far, mor, nej og den slags var cirka hvad det blev til. I begyndelsen af maj fik hun lagt dræn i begge ører og det gjorde en gigantisk forskel. Ikke nok med at hun blev mere glad og rolig, i løbet af få uger kunne hun pludselig sige et helt væld af ord. Og i løbet af sommeren begyndte hun at sætte dem sammen. Først kun to ord ad gangen, men det er teknisk set en sætning, og nu her et års tid senere tre og flere ord i grammatisk (næsten) korrekte sætninger. Der kommer ind i mellem en lang lang sætning på volapyk, men det er sjældent. Hun fortæller løs og kommenterer på ALT omkring sig. Jeg plejer st kalde det synstolkning "Martha står her" "Martha løber rigtig stærkt" fx. Hun papegøjer ting hun hører og kan huske mærkelige ting man har fået sagt til hende. Fx sammenlignede hun sin seng med en båd. Hun har en obsession med bl.a. Både i øjeblikket. Og så sagde jeg helt poetisk "så kan du sejle ud i natten" Rimelig lame at sige, men den har i den grad sat sig fast i det lille hovede, så hun nu dagligt snakker om at sejle ud i natten. Hun kategoriserer ting, og sidder fx tit for sig selv og deler ting op i bunker "den er til mor, den er til far, den er til Arnold, den er til Martha" 
Hun omtaler konsekvent sig selv i tredjeperson, "Martha vil gerne have spegepølsemad", men det er vist ret normalt for alderen. Jeg hører dog oftest versionen "mig vil gerne have..." 
Som de fleste andre rollinger elsker hun gentagelser, og vil gerne have læst de samme bøher igen og igen og igen og så lige igen. De er allerbedst når man kan dem udenad. Og hun synes stadig de gamle pegebøger uden ord er sjove. Nu kan hun bare fortælle lange historier om flodhesten, klovnen og toget, hvor vi i sommers kun kunne få at vide hvad der var på billedet og måske hvilken farve det havde.
Så det kører derudaf i ekspresfart det der sprog. Men hun laver stadig talefejl. Virkelig nuttede talefejl.

HRULADE er fortsat betegnelsen for chokolade

DUMMISTØVLER er naturligvis gummistøvler, hvilket fik Nikolaj til at komme med dette farhumorfuldkorn: "det passer meget godt, nogle gange er hun lidt dum i støvler"

ARLOL er lillebror. Så nuttet er denne talefejl faktisk at jeg selv kommer til at kalde ham det på daglig basis

FISER betyder spiser

KRAL er makrel

FLYVERGRAGT er endnu et eksempel på det svære D og G der så let kan forveksles

GRÅBER er dråber, i særdeleshed Arnold D-vitamindråber

UGOK er yoghurt. I sommers hed det UDDE, gad vist om hun nogensinde rammer det rigtige?

RULLERUL er lyserød. Den eneste farve hun ikke kan udtale. 





























søndag den 8. marts 2015

Løjer Martha har bedrevet på sådan en helt almindelig lørdag

:
-råbt med meget vred stemme med Vileda-moppe i hånden: "MARTHA VASKER GULV!"
-skvattet over sin fars ben og knaldet hagen ned i en brandbil
-hældt et glas mælk ud på gulvet. Med vilje. 
-omhældt mange glas vand og mælk til diverse ting fx decilitermål, gryde, plasticspand, vinglas, dukkevogn, tallerken
-proklameret at hendes glas med mælk var "av varm" fordi det havde stået inde i brændeovnen. Det er jo løgn Martha...
-siddet i sit badekar og set Rasmus Klump på iPaden. Altså uden vand i karret. 
-taget strømper på efter kun 7 timers overtalelse
-slået Arnold i hovedet fordi han pillede ved "MIN iPad" (igen løgn Martha, det er mors iPad)
-delt vildt mange krammere ud til Arnold
-svaret med et "schyyysss" da far spurgte hvad hun lavede. Hun legede med saltet. Igen. 
-været i bad med sin lillebror og i samme omgang gennemblødt sin mors tøj i ren plaskende begejstring. 
-tømt en hel pose saltstænger ud i gulvtæppet og trampet rundt i dem. 
-startet dagen med helt artigt at komme ind i soveværelset og sagt "godmorgen far, godmorgen Arlol"
-lært sig selv at sige "Martha er smuk" (jeg havde ellers indoktrineret hende med sætningerne "mor er smuk, far er flot")
-for første gang husket alderen på alle fire i familien rigtigt og ikke lavet hilarious fejl såsom "Martha er femogtredive" 
-gået på line på alverdens streger
-rendt længe rundt i undertrøje og gummistøvler
-haft heftigt morgenhår