10+5
Nikolaj er jo lidt af en rimsmed og han kom idag med et par rim om det at være gravid
"Rognen i vognen"
"Det gommen har puttet i vommen"
"Han skød haletudsen op gennem k****n
søndag den 25. september 2011
Monstertræt
10+5
Siden sidst har jeg faktisk fået det bedre på kvalmeområdet. Kaster op hver dag men er ellers ikke voldsomt plaget af kvalme. Ikke på den samme massive måde som de sidste par uger ihvertfald. Jeg er stadig monstertræt. Hele tiden. Går herretidligt i seng og sover til middag for at tage det værste, men går bare lis'som rundt i en døs dagen lang.
Denne weekend har trukket tænder ud. Igår havde jeg vagt samtidig med at der var forældredag på skolen. Så det betød tryk på dagen lang med 100 elever og 200 forældre. Og ídag har det været efterskolernes dag, hvor jeg har afholdt samtaler med 8 potentielle efterskoleelever + deres familier. Blev helt træt af lyden af min egen stemme efter de 4 timer.
Siden sidst har jeg faktisk fået det bedre på kvalmeområdet. Kaster op hver dag men er ellers ikke voldsomt plaget af kvalme. Ikke på den samme massive måde som de sidste par uger ihvertfald. Jeg er stadig monstertræt. Hele tiden. Går herretidligt i seng og sover til middag for at tage det værste, men går bare lis'som rundt i en døs dagen lang.
Denne weekend har trukket tænder ud. Igår havde jeg vagt samtidig med at der var forældredag på skolen. Så det betød tryk på dagen lang med 100 elever og 200 forældre. Og ídag har det været efterskolernes dag, hvor jeg har afholdt samtaler med 8 potentielle efterskoleelever + deres familier. Blev helt træt af lyden af min egen stemme efter de 4 timer.
lørdag den 17. september 2011
Bange
9+4
Jeg er bange. For abort. Er bange for at jeg har jinxet det hele ved glad at udbrede mig til alle om graviditeten. Der var gensynsdag på efterskolen idag og alle eleverne fra sidste år var på besøg. Og de kom i hobetal og sagde tillykke og spurgte og gramsede på vommen. Og nu har jeg det så svært ved det. Ifølge alle min graviditets-apps på telefonen er denne uge og de næste 2 de allermest udsatte i forhold til spontan abort. Er åbenbart skrøbelig som en krystalvase i denne tid. Der står "take care of yourself" og "be careful" Ja det er fint, men hvordan? Jeg er godt klar over at jeg ikke skal løbe en marathon (ha ha som om jeg kunne det...) men hvad betyder det ellers? Jeg kan jo ikke pakke mig selv ind i vat. Havde mareridt i går nat om at jeg begyndte at bløde.
Og hvordan kan man passe på sig selv når man hart det ad helvede til fysisk? Jeg vågner 3-4 gange hver nat. Selvom jeg går tidligt i seng er jeg udmattet konstant. Jeg har kvalme hele tiden. 24/7. Og kaster op hver eneste morgen. It doesn't seem healthy.
Måske mener de bare at man skal være endnu mere striks med sig selv omkring de ting man ikke må under graviditet: hårde løft, alkohol. cigaretter, sushi, hårfarve etc. Eller hvad?
Jeg er bange. For abort. Er bange for at jeg har jinxet det hele ved glad at udbrede mig til alle om graviditeten. Der var gensynsdag på efterskolen idag og alle eleverne fra sidste år var på besøg. Og de kom i hobetal og sagde tillykke og spurgte og gramsede på vommen. Og nu har jeg det så svært ved det. Ifølge alle min graviditets-apps på telefonen er denne uge og de næste 2 de allermest udsatte i forhold til spontan abort. Er åbenbart skrøbelig som en krystalvase i denne tid. Der står "take care of yourself" og "be careful" Ja det er fint, men hvordan? Jeg er godt klar over at jeg ikke skal løbe en marathon (ha ha som om jeg kunne det...) men hvad betyder det ellers? Jeg kan jo ikke pakke mig selv ind i vat. Havde mareridt i går nat om at jeg begyndte at bløde.
Og hvordan kan man passe på sig selv når man hart det ad helvede til fysisk? Jeg vågner 3-4 gange hver nat. Selvom jeg går tidligt i seng er jeg udmattet konstant. Jeg har kvalme hele tiden. 24/7. Og kaster op hver eneste morgen. It doesn't seem healthy.
Måske mener de bare at man skal være endnu mere striks med sig selv omkring de ting man ikke må under graviditet: hårde løft, alkohol. cigaretter, sushi, hårfarve etc. Eller hvad?
fredag den 16. september 2011
torsdag den 15. september 2011
Delte kage ud på arbejdet i anledning af den kage jeg selv har i ovnen.
9+2
Så er nyheden ude. På arbejdet og på Facebook. Har fået 50 kommenaterer og 40 likes. Det er sgu da meget fedt. Jeg elsker da den der tillykke-stemning.
Jeg har det stadig temmelig skidt, især om formiddagen. Har meget kvalme og har kastet op hver dag. Så kan ikke rigtig spise noget indtil sen eftermiddag hvor jeg til gengæld voldspiser fordi jeg jo er megasulten. Meget mystisk.
Men d. 4. okt går jeg ind i 12. uge, og der skulle kvalmen gerne mindskes og over tid forsvinde og til den tid kan jeg også trække vejret lidt mere roligt. Er stadig meget angst for alt det der kan gå galt.
Så er nyheden ude. På arbejdet og på Facebook. Har fået 50 kommenaterer og 40 likes. Det er sgu da meget fedt. Jeg elsker da den der tillykke-stemning.
Jeg har det stadig temmelig skidt, især om formiddagen. Har meget kvalme og har kastet op hver dag. Så kan ikke rigtig spise noget indtil sen eftermiddag hvor jeg til gengæld voldspiser fordi jeg jo er megasulten. Meget mystisk.
Men d. 4. okt går jeg ind i 12. uge, og der skulle kvalmen gerne mindskes og over tid forsvinde og til den tid kan jeg også trække vejret lidt mere roligt. Er stadig meget angst for alt det der kan gå galt.
mandag den 12. september 2011
fed start på dagen alligevel
8+6
Så var det idag jeg skulle til sygeplejerskeren og have taget en allerhelvedes masse prøver. Blodprøver bl.a.. Og som jeg før har fortalt før, går der totalt Maude i den for mig når nogen forsøger at tappe lidt blod ud af mit legeme. Og jeg kan virkelig ikke finde en forklaring. Det er en ren fysisk reaktion på - tror jeg - TANKEN om at der tappes blod. Det er jo ikke fordi det gør særlig ondt, mest som at blive nevet, og jeg er heller ikke "bange for blod" Alligevel kan jeg overhovedet ikke kigge på hvad hun laver. Sidder demonstrativt og glor ind i væggen. Og idag blev jeg svimmel, fik (mere) kvalme, kampsvedte og det sortnede for øjnene. Jeg skal ikke kunne sige om det gjorde det værre at jeg lige inden jeg kom havde kastet op og stadig var ret kvalmøs. Det gjorde det ihvertfald ikke bedre.
Men mine tal var gode, på alt det hun kunne aflæse med det samme: blodtryk, blodsukker, blodprocent, vægt og alle de andre. Så so far går det som det skal i den hersens graviditet.
Glæder mig til om en måneds tid hvor kvalmen skulle forsvinde, og som en added bonus; risikoen for spontan abort falder drastisk.
Så var det idag jeg skulle til sygeplejerskeren og have taget en allerhelvedes masse prøver. Blodprøver bl.a.. Og som jeg før har fortalt før, går der totalt Maude i den for mig når nogen forsøger at tappe lidt blod ud af mit legeme. Og jeg kan virkelig ikke finde en forklaring. Det er en ren fysisk reaktion på - tror jeg - TANKEN om at der tappes blod. Det er jo ikke fordi det gør særlig ondt, mest som at blive nevet, og jeg er heller ikke "bange for blod" Alligevel kan jeg overhovedet ikke kigge på hvad hun laver. Sidder demonstrativt og glor ind i væggen. Og idag blev jeg svimmel, fik (mere) kvalme, kampsvedte og det sortnede for øjnene. Jeg skal ikke kunne sige om det gjorde det værre at jeg lige inden jeg kom havde kastet op og stadig var ret kvalmøs. Det gjorde det ihvertfald ikke bedre.
Men mine tal var gode, på alt det hun kunne aflæse med det samme: blodtryk, blodsukker, blodprocent, vægt og alle de andre. Så so far går det som det skal i den hersens graviditet.
Glæder mig til om en måneds tid hvor kvalmen skulle forsvinde, og som en added bonus; risikoen for spontan abort falder drastisk.
fredag den 9. september 2011
nyhedsspredning
8+3
De sidste par dage er jeg gået amok i spredning af Det Glade Budskab. Altså mit glade budskab.
Nikos forældre fik at vide at de skulle være bedsteforældre igen. De blev glade og ønskede tillykke og snakkede så videre om arbejde og den slags og viste os billeder af et af de andre børnebørn.
Min mor, søster og bror blev vildt glade og både bror og mor græd lidt. Jeg tror min mor er lidt i chok stadig væk. Hun har snakket om projekt Mormor i hvad der føles som en evighed, og nu skete det endelig. Og så tror jeg simpelthen ikke hun kunne finde en grimasse der ku' passe. Jeg glæder mig sådan til at se dem som mormor, moster og morbror ...nå nej Brormand insisterer på at blive kaldt Onkel da det lyder sejere.
Og så får vores lille Reje jo også en hel flok Bonus-tanter. Mine gode og søde veninder.
Der er hende jeg kender fra Seminariet, som er en ret tjekket storbytype. Vi er egentlig ret forskellige, men har nogle helt vildt sære ting til fælles, fx elsker vi begge to hjerter i flødesovs. Og så er vi begge to ca lige højtråbende og til tider småskingre.
Så er der den nyeste tilføjelse, som jeg også lærte at kende på seminariet, men først på den sidste årgang. Så vi har kendt hinanden i kun ca 2 år. Hun er mor til to, og bor i København men er jyde. På alle måder. Grounded og fornuftig (for det meste) men samtidig ligeså fjollet som jeg er.
Og så er der min gamle veninde. Som jeg har gået både i folkeskole, gymnasium og seminarium med. Vi har nærmest kendt hinanden altid men det betyder ikke at vi har været tætte veninder siden dengang i 1989 hvor vi begyndte i samme klasse. I perioder har vi været tætte, i andre bare nærmest bekendte. Men indenfor de sidste par år har vi fundet hinanden igen. Nogle gange kender vi hinanden for godt og glemmer at vi altså begge to har udviklet os.
Og så er der veninden i London. Som også er tilbage fra folkeskole+gymmasiet. Hende mødte jeg på stationen den dag hvor jeg havde taget tre positive tests men stadig ikke rigtig troede på det selv. Det fik jeg sagt til hende fordi det kogte over i hovedet. Og idag bekræftede jeg det.
Og de blev alle sammen glade og rørte. For med undtagelse af Nyeste Veninde er jeg den første i omgangskredsen der er gravid. More or less.
Og så er der alle de andre: gammel venínde, kollega, andre kolleger, fremmede mennesker, min frisør. Det er sgu lige til at blive afhængig af det her.
And another thing.....
Jeg har idag købt noget til baby. Bare en lillebitte lyskæde med frøer fra Tiger.
så.
......
nu MÅ der altså ikke gå noget galt de næste måneder!
De sidste par dage er jeg gået amok i spredning af Det Glade Budskab. Altså mit glade budskab.
Nikos forældre fik at vide at de skulle være bedsteforældre igen. De blev glade og ønskede tillykke og snakkede så videre om arbejde og den slags og viste os billeder af et af de andre børnebørn.
Min mor, søster og bror blev vildt glade og både bror og mor græd lidt. Jeg tror min mor er lidt i chok stadig væk. Hun har snakket om projekt Mormor i hvad der føles som en evighed, og nu skete det endelig. Og så tror jeg simpelthen ikke hun kunne finde en grimasse der ku' passe. Jeg glæder mig sådan til at se dem som mormor, moster og morbror ...nå nej Brormand insisterer på at blive kaldt Onkel da det lyder sejere.
Og så får vores lille Reje jo også en hel flok Bonus-tanter. Mine gode og søde veninder.
Der er hende jeg kender fra Seminariet, som er en ret tjekket storbytype. Vi er egentlig ret forskellige, men har nogle helt vildt sære ting til fælles, fx elsker vi begge to hjerter i flødesovs. Og så er vi begge to ca lige højtråbende og til tider småskingre.
Så er der den nyeste tilføjelse, som jeg også lærte at kende på seminariet, men først på den sidste årgang. Så vi har kendt hinanden i kun ca 2 år. Hun er mor til to, og bor i København men er jyde. På alle måder. Grounded og fornuftig (for det meste) men samtidig ligeså fjollet som jeg er.
Og så er der min gamle veninde. Som jeg har gået både i folkeskole, gymnasium og seminarium med. Vi har nærmest kendt hinanden altid men det betyder ikke at vi har været tætte veninder siden dengang i 1989 hvor vi begyndte i samme klasse. I perioder har vi været tætte, i andre bare nærmest bekendte. Men indenfor de sidste par år har vi fundet hinanden igen. Nogle gange kender vi hinanden for godt og glemmer at vi altså begge to har udviklet os.
Og så er der veninden i London. Som også er tilbage fra folkeskole+gymmasiet. Hende mødte jeg på stationen den dag hvor jeg havde taget tre positive tests men stadig ikke rigtig troede på det selv. Det fik jeg sagt til hende fordi det kogte over i hovedet. Og idag bekræftede jeg det.
Og de blev alle sammen glade og rørte. For med undtagelse af Nyeste Veninde er jeg den første i omgangskredsen der er gravid. More or less.
Og så er der alle de andre: gammel venínde, kollega, andre kolleger, fremmede mennesker, min frisør. Det er sgu lige til at blive afhængig af det her.
And another thing.....
Jeg har idag købt noget til baby. Bare en lillebitte lyskæde med frøer fra Tiger.
så.
......
nu MÅ der altså ikke gå noget galt de næste måneder!
onsdag den 7. september 2011
hilsen fra sundhedssektoren
8+1
Ja så blev jeg indrulleret i sundhedssektoren. Mødte op med stadig lun urin i et glas hvor der kort forinden havde været benfrie sild. Sygeplejersken podede og dryppede og den var god nok. Tillykke du er gravid! Hurra. Og så fik jeg ellers tre milliarder papirer som skulle udfyldes med ting som fx "Barnefars arbejde", "tidligere aborter" " "Højde" og *GYS* "vægt" o.lign mens der til læge og jordemoder er plads til at afkrydse om vi er sådan nogle kommunen skal holde øje med. Jæs jæs. Det var den såkaldte Vandrejournal og Svangerskabsjournal.
Jeg fik også en liste med alle de millarder af undersøgelser jeg skal til hos egen læge, hos jordemoder og på freaking Holbæk sygehus. Damn you politikere som har lukket fødeafdelingen her i Slagelse. Troede jo bare jeg kunne cykle til de der scanninger, men næh nej. Decentralisering FTW åbenbart. Pis mig i øret! Her havde det været væsentligt nemmere hvis man var i besiddelse af bil og medfølgende kørekort.
Jeg kan umiddelbart se på mængden af de der undersøgelser de næste 32 uger at jeg må se at komme mig over min nåleangst. Det er nemlig helt absurd så meget min krop forrråder mig når der skal tages blodprøver. Jeg VED med min hjerne at det ikke gør MEGET ondt og at det er overstået på et øjeblik. Jeg er ikke bange for blod for jeg er totalt sårpiller der alt for ofte ender med blod ned af benene fordi jeg liiiige skulle pille en sårskorpe af før tid. Synes bare det ser lidt uhygiejnisk ud men det er ikke noget der gør mig dårligt tilpas.
Men når jeg skal have taget blodprøve bliver jeg helt svimmel og får syns- og høreforstyrrelser. Så jeg, som en anden skrøbelig prinsessetype, lige må ligge lidt ned bare fordi en yderst kompetent sygeplejerske tapper en dl. blod fra mit legeme. Mit værste anfald af blodprøvetagningsskræk var faktisk engang hos min læge hvor hun ikke engang nåede at stikke fordi hun ikke kunne finde en egnet blodåre så hun sad bare og masserede albuehulen og bandede lidt over mine dybtliggende arterier og vener. Og så dånede jeg fandme næsten. Det er bare så pinligt når en ellers streetsmart og tough voksen kvinde som jeg pludselig laver en Maude.
Så ja, det skal jeg bare komme mig over, måske det sker af sig selv når man skal stikkes i så meget som jeg skal de næste mange måneder. Altså jeg vil jo også gerne have den der epiduralblokade. Og det er altså at man jager en kanyle IND I RYGMARVEN!
Nå men idag kommer min familie forbi til lunner og der vil vi overbringe dem det glade budskab. Jeg glæder mig.
Ja så blev jeg indrulleret i sundhedssektoren. Mødte op med stadig lun urin i et glas hvor der kort forinden havde været benfrie sild. Sygeplejersken podede og dryppede og den var god nok. Tillykke du er gravid! Hurra. Og så fik jeg ellers tre milliarder papirer som skulle udfyldes med ting som fx "Barnefars arbejde", "tidligere aborter" " "Højde" og *GYS* "vægt" o.lign mens der til læge og jordemoder er plads til at afkrydse om vi er sådan nogle kommunen skal holde øje med. Jæs jæs. Det var den såkaldte Vandrejournal og Svangerskabsjournal.
Jeg fik også en liste med alle de millarder af undersøgelser jeg skal til hos egen læge, hos jordemoder og på freaking Holbæk sygehus. Damn you politikere som har lukket fødeafdelingen her i Slagelse. Troede jo bare jeg kunne cykle til de der scanninger, men næh nej. Decentralisering FTW åbenbart. Pis mig i øret! Her havde det været væsentligt nemmere hvis man var i besiddelse af bil og medfølgende kørekort.
Jeg kan umiddelbart se på mængden af de der undersøgelser de næste 32 uger at jeg må se at komme mig over min nåleangst. Det er nemlig helt absurd så meget min krop forrråder mig når der skal tages blodprøver. Jeg VED med min hjerne at det ikke gør MEGET ondt og at det er overstået på et øjeblik. Jeg er ikke bange for blod for jeg er totalt sårpiller der alt for ofte ender med blod ned af benene fordi jeg liiiige skulle pille en sårskorpe af før tid. Synes bare det ser lidt uhygiejnisk ud men det er ikke noget der gør mig dårligt tilpas.
Men når jeg skal have taget blodprøve bliver jeg helt svimmel og får syns- og høreforstyrrelser. Så jeg, som en anden skrøbelig prinsessetype, lige må ligge lidt ned bare fordi en yderst kompetent sygeplejerske tapper en dl. blod fra mit legeme. Mit værste anfald af blodprøvetagningsskræk var faktisk engang hos min læge hvor hun ikke engang nåede at stikke fordi hun ikke kunne finde en egnet blodåre så hun sad bare og masserede albuehulen og bandede lidt over mine dybtliggende arterier og vener. Og så dånede jeg fandme næsten. Det er bare så pinligt når en ellers streetsmart og tough voksen kvinde som jeg pludselig laver en Maude.
Så ja, det skal jeg bare komme mig over, måske det sker af sig selv når man skal stikkes i så meget som jeg skal de næste mange måneder. Altså jeg vil jo også gerne have den der epiduralblokade. Og det er altså at man jager en kanyle IND I RYGMARVEN!
Nå men idag kommer min familie forbi til lunner og der vil vi overbringe dem det glade budskab. Jeg glæder mig.
mandag den 5. september 2011
Bvadr!
7+6
Øv er træt af kvalme og af at kaste op. især når det foregår henne på det der arbejdet. Det er sgu da pinligt at stå og råbe derude på toilettet og tænke enormt meget på hvad andre tænker om lyden. Når de at tænke "Hov en af lærerne er syg" eller endnu værre "Hov en af lærerne har bulimi"
Og altså efter...akten så at sige...er man, eller jeg er ihvertfald ikke, særlig præsentabel. Helt svedig og rød i hovedet med blodskudte øjne og mascara ned af kinderne og så den der umiskendelige syrlige ånde. Læks. Jeg har jo ikke tandbørste eller frisk mund pastiller med på lokum.
Så øv for kvalme!
Men imorgen skal jeg se min læge som forhåbentlig kan bekræfte det jeg allerede ved. Og så har vi aftalt at vi gerne må fortælle det til de nærmeste. Min mor, bror og søster kommer forbi til lunner i overmorgen og der siger vi det. De bliver glade!
Øv er træt af kvalme og af at kaste op. især når det foregår henne på det der arbejdet. Det er sgu da pinligt at stå og råbe derude på toilettet og tænke enormt meget på hvad andre tænker om lyden. Når de at tænke "Hov en af lærerne er syg" eller endnu værre "Hov en af lærerne har bulimi"
Og altså efter...akten så at sige...er man, eller jeg er ihvertfald ikke, særlig præsentabel. Helt svedig og rød i hovedet med blodskudte øjne og mascara ned af kinderne og så den der umiskendelige syrlige ånde. Læks. Jeg har jo ikke tandbørste eller frisk mund pastiller med på lokum.
Så øv for kvalme!
Men imorgen skal jeg se min læge som forhåbentlig kan bekræfte det jeg allerede ved. Og så har vi aftalt at vi gerne må fortælle det til de nærmeste. Min mor, bror og søster kommer forbi til lunner i overmorgen og der siger vi det. De bliver glade!
lørdag den 3. september 2011
Uuuulrik!
7+4
Ja så skete det jeg havde ventet på. Kvalmen udløste ægte bræk. Læks. Fuck det er ikke behageligt. Nikolaj var heldigvis meget sød men huskede mig på:
"Om 7½ måned skal der noget andet ud - i den anden ende, og det gør garanteret mere ondt"
Så tak for det.
Ja så skete det jeg havde ventet på. Kvalmen udløste ægte bræk. Læks. Fuck det er ikke behageligt. Nikolaj var heldigvis meget sød men huskede mig på:
"Om 7½ måned skal der noget andet ud - i den anden ende, og det gør garanteret mere ondt"
Så tak for det.
fredag den 2. september 2011
Alle er seriøst gravide.
7+3
Dengang for 2-3 år siden da jeg gik og var forlovet og skulle giftes lige om lidt synes jeg også der var bryllupper alle vegne. De kendte og veninderne, alle skulle bare giftes åbenbart.
Og nu, nu er der gravide alle vegne. Gamle bekendte uploader scanningsbilleder få Face og de kendte og kongelige er med rogn som aldrig før:
hende der Marie
Beyoncé
Jennifer Aniston
Jennifer Garner
Elizabeth Banks
Denise Richard
Mel B
Hilary Duff
Jessica Alba
Tori Spelling
Emily Deschanel
Keri Russell
January Jones
Alyssa Milano
Ivanka Trump
Selma Blair
Aishwarya Rai
Bryce Dallas Howard
Lily Allen
Og alle de der damer får deres babyer før mig!
Dengang for 2-3 år siden da jeg gik og var forlovet og skulle giftes lige om lidt synes jeg også der var bryllupper alle vegne. De kendte og veninderne, alle skulle bare giftes åbenbart.
Og nu, nu er der gravide alle vegne. Gamle bekendte uploader scanningsbilleder få Face og de kendte og kongelige er med rogn som aldrig før:
hende der Marie
Beyoncé
Jennifer Aniston
Jennifer Garner
Elizabeth Banks
Denise Richard
Mel B
Hilary Duff
Jessica Alba
Tori Spelling
Emily Deschanel
Keri Russell
January Jones
Alyssa Milano
Ivanka Trump
Selma Blair
Aishwarya Rai
Bryce Dallas Howard
Lily Allen
Og alle de der damer får deres babyer før mig!
kvaler og kvalmer
7+3
Føj hvor har jeg kvalme. Hele tiden. Men hvis det så bare kunne forhindre mig i at spise så meget som jeg plejer, så jeg kunne blive sådan en fiks og lækker gravid... Men nej, kan stadig spise, har bare kvalme og bliver ekstremt køresyg. Og skal tisse HELE TIDEN
Ja der er meget galt. Men for helvede der er altså lige før det overskygger glæden ved at være gravid at jeg skal have det så dårligt. Og jeg kan ikke engang snakke med nogen om det, for det er jo en hemmelighed noget tid endnu.
På tirsdag skal jeg til lægen til første undersøgelse/bekræftelse. Og efter der har vi aftalt at så må vi godt sige det til de nærmeste. Det bliver for fedt! Og først når jeg er over 12.uge, dvs i uge 41, kan jeg fortælle det på arbejdet, Facebook etc. Så nu skal jeg bare vente.
Føj hvor har jeg kvalme. Hele tiden. Men hvis det så bare kunne forhindre mig i at spise så meget som jeg plejer, så jeg kunne blive sådan en fiks og lækker gravid... Men nej, kan stadig spise, har bare kvalme og bliver ekstremt køresyg. Og skal tisse HELE TIDEN
Ja der er meget galt. Men for helvede der er altså lige før det overskygger glæden ved at være gravid at jeg skal have det så dårligt. Og jeg kan ikke engang snakke med nogen om det, for det er jo en hemmelighed noget tid endnu.
På tirsdag skal jeg til lægen til første undersøgelse/bekræftelse. Og efter der har vi aftalt at så må vi godt sige det til de nærmeste. Det bliver for fedt! Og først når jeg er over 12.uge, dvs i uge 41, kan jeg fortælle det på arbejdet, Facebook etc. Så nu skal jeg bare vente.
Abonner på:
Opslag (Atom)