31+1
Jeg havde den bedste køretime i dag. Havde ro og overblik og selvom jeg lavede småfejl lod jeg mig ikke slå ud af det. Det har jeg ellers tendens til. Glemmer jeg at blinke eller lign. er resten af timen lige til at smide i skraldespanden. Så er jeg totalt nervebundt der spasser rundt og er meget langt fra køreprøven. Men i dag var det anderledes. Jeg følte jeg havde styr på det og min selvtillid var i top. Hvilket er mærkeligt eftersom min selvtillid er det jeg har kæmpet mest med de sidste par dage. Grundet det med dramaholdet.
Jeg har været modløs og selvkritisk og bare haft lyst til at quitte alting. Jeg var træt af at skulle præstere, at stå til ansvar og have ansvar for andre end mig mig selv. At blive bedømt og vurderet. Alt gjorde mig deprimeret. Og så faldt jeg over denne artikel fra Information om de vanvittige (usynlige) krav der stilles til forældre om perfektion.
"Jeg vil gerne sige undskyld for, at mine børn ikke var de bedste til at ligge på maven, de første til at kravle, de højeste eller dem med det mest hjemmestrikkede tøj, de mest økologiske bleer, de korteste dage i institution. Undskyld, at jeg ikke kan deltage i konkurrencen om det perfekte forældreskab"
Den gjorde virkelig indtryk på mig, for ja, du bliver målt og vejet i hoved og røv af hele den velmenende sundhedssektor. Og det er jo lige præcis min kæphest og akilleshæl. Jeg var fandme vred da jeg jeg skulle til samtale i outlaw Holbæk fordi jeg har et højt BMI, for så måtte jeg jo være småt begavet og implicit en (kommende) dårlig mor. Den samtale, som jeg jo glemte (ikke med vilje!), og det viste sig at kunne overstås på 12 minutter over telefonen, og naturligvis havde den ikke noget nyt eller revolutionerende indhold. Det var IGEN sundhedsvæsenet der skulle kigge mig over skulderen.
And don't even get me started on ammepolitik. Ja for det hedder det gudhjælpemig. Det kan godt være de spørger, hvad du overvejer omkring amning, som om du havde et frit valg, men det har du bare ikke. Du SKAL amme, for det står der i ammepolitikken. Og hvis ikke du kan/magter/vil er du en dårlig mor. Ja tak for skyld med skyld på... Og ja, jeg ved godt det er i den bedste mening. Jeg brækker mig bare over den grad af formynderi.
Hmm ja, og alle de her tanker, om alt det verden vil tænke om mig når jeg bliver mor, og om at det aldrig nogensinde vil blive godt nok, det gør mig deprimeret og frustreret. Jeg bliver aldrig nogen perfekt mor. Og jeg VIL heller være perfekt - for perfektion eksisterer ikke. Men jeg kan ikke undgå at blive påvirket af alt hvad der skrives og tales om.
Og så, midt i alt hængedyndet og tanker såsom "jeg får fandme aldrig det kørekort, jeg kan ikke finde ud af NOGET SOM HELST" så gik det altså bare helt fantastisk med den køretime. Så godt at min kørelærer sagde "det begynder at lugte af køreprøve"
Så!, nu har jeg garntrisse jinxet det...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar