2016 blev året hvor:

- jeg skiftede job igen og igen. Var et ultrakort smut omkring en anden lærerstilling, hvor jeg på ingen måde trivedes. 

• Jeg vendte tilbage til SOSU Sjælland til en ny tidsbegrænsede ansættelse. Som blev forlænget 2 gange. Det så længe ud som et farvel, da der var prikkerunde i organisationen. Men jeg har hele tiden fulgt mit hjerte og bevaret optimismen. Og det endte jo godt det hele. En måned før jul blev jeg tilbudt fastansættelse på SOSU Sjælland. 
• Martha blev blefri i dagtimerne. Natbleen tror jeg ryger i løbet af 2017. 
• Martha kom ud på den anden side af mini-puberteten aka selvstændighedsalderen. Hun er et helt nyt menneske, der kun går bing-bong-bananas et par gange om ugen, og ikke flere gange om dagen. Aaaah. 
• Arnold steppede elegant ind i den vidunderlige trodsalder. Nå nej, selvstændighedsfasen.... jeg nåede lige at fortrænge HVOR træls det kan være, før han begyndte. Messer dagligt til mig selv :"det er bare en fase, det er bare en fase, det er bare en fase!" 
• Nikolaj fik et nosejob. På privathospital. (Altså indeni næsen - noget med polypper) 
• Vi ikke havde sommerferie samtidig. At all. 
• Vi skrabede 5 sammenhængende dage i juli sammen, og tog på Tour de Jylland på sommerferie. Vi boede det meste af tiden hos Nikos lillesøster, og oplevede en masse jyske ting. Martha er smaskforelsket i sin store kusine, og der går ikke en dag hvor vi ikke hører om hende. Vi hang ud med oldemor, var ved stranden, spiste is, var i Djurs Sommerland, var på legeplads i Esbjerg, var i svømmehallen og Jyllands Park Zoo. Man kan nå meget på 5 dage. 
• De voksne i familien forsøgte at prioritere lidt kærestetid. Bare sådan ind imellem. 
• Jeg gav Nikolaj en kærestetur til Malmø. 36 timer uden børn i UDLANDET. Det lyder kinky. Sandheden er at vi sov 9 timer i træk og stadig synes vi var lidt i søvnunderskud. Vi åd en helvedes masse Polly, drak kaffe, gik hånd i hånd, spiste indisk mad, shoppede i Emporia og snakkede om vores søde børn. 
• Vi var i Tivoli på en helt almindelig hverdag i september. Og det var sådan en helt perfekt gylden dag. 
• Martha lærte at cykle. Hun har stadig støttehjul på det grønne lyn, men hun er både hurtig, selvsikker og ret tjekket i cykelsadlen. Og så ELSKER hun at cykle selv. 
• Martha får alvor blev Elsa-freak. Kors i skuret hvor har hun fået meget crap med hende i gave. 
• Arnold begyndte at tale. Det er ikke alt han siger vi forstår, men han sætter sætninger sammen med 3-4 ord, og forstår alt. Jeg synes han er lidt af et geni. 
• Vi ikke var inviteret til nogle bryllupper, men til gengæld en håndfuld barnedåber. 
• Nikolaj fik nyt job - stadig i BaneDanmark, men på kontor langt det meste af tiden. Det betyder fri hver weekend, næsten ingen aften og nattevagter og fremfor alt en gladere mand. 
• Jeg kom til den konklusion at jeg har fundet min rette hylde i det job jeg har nu. Jeg var rigtig glad for efterskolen, men jeg er faktisk endnu gladere nu. Nikolaj siger i hvert fald at han kan mærke at jeg er gladere. 
• Martha fik skoldkopper
• Nikolaj og Arnold fik lopper. 
• Jeg havde pink hår i tre uger i sommerferien. 
• Jeg havde jordens ondeste halsbetændelse, med en million graders feber. 
• Arnold faktisk var en glad lille trold det meste af tiden. Når han ikke får episk bitchflip over det helt helt helt forkerte pyjamas. 
• Jeg har læst alt for få bøger, men til gengæld set masser af gode TV-serier. Det er jo også en social aktivitet....
• Jeg blev 33 år, Niko blev 37 år, Martha blev 4 år og Arnold blev 2 år. 
• Jeg begyndte at deltage i quiznight på Upper Hill. 2 gange har vores hold vundet. 
• Vi ikke mistede nogle, men verden mistede en hel perlerække af fremtrædende personer fra populærkulturen. Jeg blev mest berørt af Alan Rickman og Carrie Fisher. 
• Jeg slet ikke kunne rumme Syrien, flygtningekrisen og Aleppo. Jeg kan ikke styre mine tårekanaler når jeg læser/ser indslag om det. Jeg er blevet markant mere grådlabil med alderen. De der historier om børn der er alene, udsat for vold og krig eller er på flugt. Jeg laver en 1:1 projicering til vores egen familie. Jeg har forsøgt at gøre lidt for at hjælpe, ved fx at donere penge til "Refugees welcome" som skaffer flybilletter så familier kan genforenes. Jeg har også doneret noget til Dansk Flygtningehjælp. Det er så uendelig lidt, og jeg kan sagtens undvære mere. Derudover bliver jeg decideret arrig når jeg hører/ser/læser racistiske udtalelser, og tænker i mit knapt så stille sind, at nogle mennesker er født uden empati. Jeg forsøger at de dele de positive historier om flygtninge jeg har mødt. Fx om den søde syriske familie i børnehaven, og om de MANGE dygtige, flittige, rare elever med flygtninge- eller indvandrerbaggrund, der kun lige har lært dansk, og som nu kæmper for at få en uddannelse, så de kan give noget igen til det samfund de er landet i.