At vende perspektivet ved hjælp af Facebook

Jeg er egentlig glad og optimistisk for det meste. Men sidste mandag kunne jeg mærke at min mojo var i bund. Jeg har røvforvirret, bitter og træt. Og istedet for at svælge i det (som jeg for ofte gør) forsøgte på en helt helt overfladisk social media-agtig måde at vende mit humør. Inspireret af Facebooks uendelige "læg 7 hverdagsbilleder op" og videre i den dur. Jeg holder meget af den slags. Nominer mig endelig. Jeg er jo social media nørd! Men i hvert fald tog jeg den grundide, og gav den mine egne regler. Nemlig at jeg skulle lægge et billede og en tekst op i 7 dage i træk med noget der gjorde mig glad. Det skulle være fra den pågældende dag, altså ikke samle til bunke, eller planlægge. Jeg ville tvinge mig selv til at finde mindst 1 ting hver dag som gør mig glad. Og det lyder poppet, når jeg sådan skriver det, men det gjorde faktisk en forskel. Jeg kunne mærke mig selv gå og tænke over hvad jeg skulle vælge den dag. Noget grundlæggende (som fx et billede af mine børn) eller noget poppet (som fx billede af kage) Der var ingen kriterier for om det skulle være dybe følelser og noget der var nede og røre ved mit kerneselv, det skulle bare være glæde i hverdagen.
Og jeg har haft en uge, hvor jeg HAR rutsjet rundt i følelserne. Der er sket nogle ting i mit professionelle liv, som hører til i et andet indlæg, eller måske slet ikke her i blogland. MEN jeg har formået at holde en grundtone af glæde, netop fordi jeg har tvunget mig selv til at fokusere på det.

Så nu, efter denne teksttunge indledning, kommer mine 7 glade dage, med billeder und alles!

MANDAG

Undervisning i dansk. Jeg elsker generelt at undervise, men dansk er og bliver mit yndlingsfag.

TIRSDAG

At læse bøger. Jeg får ikke læst særlig meget pga de dersens børn jeg har fået, men at begrave mig i god fiktion gør noget helt særligt ved mit humør. Lige nu er jeg i gang med en YA science fiction serie der hedder Unwind. Den er supergod og meget tankevækkende.

ONSDAG

Kage. Nuff' said.

TORSDAG

De tre her. Selvfølgelig. 😙

FREDAG

Ros og anerkendelse

Og nu kommer der noget der godt kan blive lidt selvsmagende. Men here goes: i dag blev et af mine hold færdige. Dem jeg har haft oppe i naturfag. Og de roste mig og min undervisning. Jeg er pikkedårlig til at tage imod komplimenter. Det er så akavet. Men jeg bliver glad. Og føler mig stolt og sikker på at det er det rigtige jeg laver. Jeg har jo været ude i en professionel rutsjetur det sidste år. Og tvivlet på om jeg overhovedet skulle være lærer.
Men når elever og kolleger direkte (og indirekte) tilkendegiver at jeg er god til mit arbejde, forsvinder den der tvivl. For hver gang jeg får en anerkendelse, bliver jeg faktisk bedre. Og det er en af grundene til at jeg ELSKER min arbejdsplads. Der bliver der nemlig anerkendt og rost. Og det skal vi huske. Fortæl din kollega når hun/han har gjort det godt. Fortæl det videre når en elev roser en kollega. Det kan virke akavet, men for Zlatan hvor har det gjort en forskel for både min arbejdsglæde, men faktisk også mit selvbillede. TAK til mine dygtige og vidunderlige kolleger. I ved hvem I er. Og tak til elever der også kan give positive tilkendegivelser til deres lærer. Det kræver nemlig et vist mod og modenhed at få den anden side af brok med. ❤

LØRDAG

Fridage med familien. 

Det er jo ikke fordi hverken mig eller Niko er specielt handy eller haveagtige. Men nogle gange kan vi spendere sådan en lørdag med at sætte nyt tag på skuret. Og æde jordbær lige fra planterne. Dybest set er jeg glad hvis Niko er hjemme. Han har normalt arbejde hver anden weekend. Og selvom det også kan være hyggeligt at være græsenke hver anden weekend, så er det ligesom om at vores to krudtugler er mere charmerende når begge deres forældre er der.

SØNDAG

At putte Martha. Det tager en krig, men det er der jeg får alvor får den der famøse kvalitetstid. De sidste par dage har vi haft interessante samtaler om fx døden. Hun forstår ikke helt det abstrakte koncept endnu, men var meget fascineret ved tanken om at man fik sin egen kiste. Skattekiste som hun kaldte det. 
Og i dag snakkede vi om hvor babyer kommer fra. Hun ville ikke helt godtage min forklaring om at det altså kun er piger der kan have en baby i maven. Enten hende eller Arnold måtte da komme fra far!