18+5
På torsdag d. 1. dec. skal jeg til scanning på Holbæk Sygehus. Og bagefter skulle jeg have været til udefinerbar "samtale". På de der indkaldelser står der ikke en skid. Bare "mød op der og der". Jeg kan egentlig godt lide at vide hvad det er jeg skal.
Nå men så fik jeg et brev om at den der samtale ikke kunne blive d. 1. alligevel. Men flyttet 5 dage frem. Grrr! Som om jeg bare kan få fri igen og igen for at rakke frem og tilbage til fucking Holbæk! Det tager faktisk 1½ time HVER VEJ hvis jeg da ikke er så heldig at min svigermor kan køre mig.
Nå men så ringede jeg derop for at sige at det med at komme derop d. 6. december det var ikke så smart. Og så siger de bare noget med at "man har jo ret til at få fri til graviditetsundersøgelser" Ja ja, men det er da ikke cool når det er flere gange om måneden. Så svært er det altså heller ikke at være gravid!
Og så kunne jeg også få at vide hvad det egentlig var jeg skulle deroppe. "Det er en samtale med en læge, fordi du har højt BMI"
Nå ok, så en læge skal fortælle mig at jeg er tyk og så spørge om jeg kender de 8 kostråd, ligesom de to jordemødre også kunne fortælle mig. Excuse me, men hvilke nye oplysninger kan den der læge give mig?
Ja jeg ved godt jeg er tyk, men det betyder altså ikke jeg er ubegavet. Men det må jeg jo være siden jeg stadig er tyk. Jeg hader at blive talt ned til!
Jeg kunne ikke slippe uden om den samtale, for sekretæren kørte noget skyld med skyld på: "det er jo et tilbud til dig..." så nu skal Tykke til Holbæk d. 27.december. Watch this space!
lørdag den 26. november 2011
onsdag den 16. november 2011
der er noget der fylder
17+2
Jeg er stadig ikke sikker på at jeg har mærket liv. Måske? Måske var det bare luft i maven? Men der er noget der er anderledes. Jeg kan mærke at der er noget der ligesom fylder i maven. Altså jeg er jo ikke vokset ud af endnu. Alle bukserne er stadig løse, for jeg har tabt mig et par kilo de første par måneder. Men det er ligesom maven er fyldt ud, som om man er meget mæt. Bare hele tiden, og også når jeg kan mærke at jeg er sulten. Kunne det være den dersens livmoder der ligger og fylder. Den har jo udvidet sig til 3x normal størrelse allerede. Det har jeg jo mærket med alle mine ligamentsmerter. Og Kleine er jo på størrelse med en avocado nu.
Det må være det.
Jeg er stadig ikke sikker på at jeg har mærket liv. Måske? Måske var det bare luft i maven? Men der er noget der er anderledes. Jeg kan mærke at der er noget der ligesom fylder i maven. Altså jeg er jo ikke vokset ud af endnu. Alle bukserne er stadig løse, for jeg har tabt mig et par kilo de første par måneder. Men det er ligesom maven er fyldt ud, som om man er meget mæt. Bare hele tiden, og også når jeg kan mærke at jeg er sulten. Kunne det være den dersens livmoder der ligger og fylder. Den har jo udvidet sig til 3x normal størrelse allerede. Det har jeg jo mærket med alle mine ligamentsmerter. Og Kleine er jo på størrelse med en avocado nu.
Det må være det.
søndag den 13. november 2011
Fri i en uge - Hurra
16+6
Så så man lige mig og Niko have fri en hel uge, sådan mens alle andre arbejder ude i virkeligheden. Jeg havde fri, fordi der er projektuge/brobygningsuge på skolen, og derfor kun behov for 5-6 lærere. Jeg havde i øvrigt projektugen sidste år, og det var rigtig fedt. Men i år var det nogle andres tur, og jeg kunne holde fri. Nikolaj havde fået fri, fordi jeg havde det. Egentlig fordi jeg havde en skummel plan om at vi skulle tage en afbudsrejse til sydens sol. En sidste kæresteferie inden vi bliver forældre. Men der var ikke rigtig penge til det alligevel, og måske ville det også være helt rart at nusse rundt herhjemme sammen.
Og det blev det, altså rart. Vi har ikke rigtig lavet så meget. Været til nogle køretimer (mest mig), jordemoder (også mest mig) og set en helvedes masse afsnit af Lost, som vi har opdaget 7 år efter resten af verden. Jeg har allerede kørt to gange ude i trafikken og har til min egen store overraskelse fundet ud af at det var jeg faktisk god til. Nu er jeg jo slet ikke ekspert endnu, og uden detaljeret og pædagogisk kommentarspor i højre øre fra vores søde kørelærer var jeg gået (endnu mere) i panik. Men jeg er blevet mere sikker, ikke helt så stiv som et bræt, og jeg er blevet ret effen til at skifte gear. Er foreløbig kun gået i stå en enkelt gang (midt i trepunktsvending på blind vej), og dyttet af en enkelt gang (i relativt langsom U-vending i stort kryds)
Helt ærligt medbilister; det er fandme ufint at dytte af en skolevogn - man bliver jo pikkeforskrækket!
Jordemodertingen kan jeg mærke er sådan noget laveste fællesnævner. Hun var sød og alt det der men jeg fik INTET nyt at vide. Det var bare sådan noget: "kender du de otte kostråd?" og så en masse om at jeg jo var lidt tyk i det. "Gud jamen sødeste ven det havde jeg SLET ikke opdaget selv!" Rend mig i røven.
Fredag havde vi mor, Casper og Tine til forsinket Mortensand. Det var fandme hyggeligt. Med kyndig vejledning fra kommende Momse fik jeg præpareret og stegt en and - selv.
Graviditetswise er der ikke sket andet et jeg er definitivt færdig med boller i karry - 'nuff said!
Så så man lige mig og Niko have fri en hel uge, sådan mens alle andre arbejder ude i virkeligheden. Jeg havde fri, fordi der er projektuge/brobygningsuge på skolen, og derfor kun behov for 5-6 lærere. Jeg havde i øvrigt projektugen sidste år, og det var rigtig fedt. Men i år var det nogle andres tur, og jeg kunne holde fri. Nikolaj havde fået fri, fordi jeg havde det. Egentlig fordi jeg havde en skummel plan om at vi skulle tage en afbudsrejse til sydens sol. En sidste kæresteferie inden vi bliver forældre. Men der var ikke rigtig penge til det alligevel, og måske ville det også være helt rart at nusse rundt herhjemme sammen.
Og det blev det, altså rart. Vi har ikke rigtig lavet så meget. Været til nogle køretimer (mest mig), jordemoder (også mest mig) og set en helvedes masse afsnit af Lost, som vi har opdaget 7 år efter resten af verden. Jeg har allerede kørt to gange ude i trafikken og har til min egen store overraskelse fundet ud af at det var jeg faktisk god til. Nu er jeg jo slet ikke ekspert endnu, og uden detaljeret og pædagogisk kommentarspor i højre øre fra vores søde kørelærer var jeg gået (endnu mere) i panik. Men jeg er blevet mere sikker, ikke helt så stiv som et bræt, og jeg er blevet ret effen til at skifte gear. Er foreløbig kun gået i stå en enkelt gang (midt i trepunktsvending på blind vej), og dyttet af en enkelt gang (i relativt langsom U-vending i stort kryds)
Helt ærligt medbilister; det er fandme ufint at dytte af en skolevogn - man bliver jo pikkeforskrækket!
Jordemodertingen kan jeg mærke er sådan noget laveste fællesnævner. Hun var sød og alt det der men jeg fik INTET nyt at vide. Det var bare sådan noget: "kender du de otte kostråd?" og så en masse om at jeg jo var lidt tyk i det. "Gud jamen sødeste ven det havde jeg SLET ikke opdaget selv!" Rend mig i røven.
Fredag havde vi mor, Casper og Tine til forsinket Mortensand. Det var fandme hyggeligt. Med kyndig vejledning fra kommende Momse fik jeg præpareret og stegt en and - selv.
Graviditetswise er der ikke sket andet et jeg er definitivt færdig med boller i karry - 'nuff said!
mandag den 7. november 2011
Creepy barn
16+0
I nat drømte jeg at jeg havde en baby. Godt så, om et halvt år er det jo en realitet. Men for satan jeg håber ikke barnet bliver som det jeg drømte om.
Det startede godt, jeg var til babysvømning med ret nyfødt barn. Som i en uge gammelt. Det gik godt. Og så i omklædningsrummet begyndte barnet at tale. I fulde sætninger og med sådan en nedladende tone. Det var noget med at jeg skulle tegne en åkande til barnet, men den var ikke god nok. Barnet vidste nok lissom bedre hvordan sådan en åkande så ud.
Jeg nåede at blive imponeret over at barnet allerede kunne tale i en alder af en uge, men nåede så at blive irriteret på den bedrevidende lille skid.
Nå underbevidsthed hvad er det du prøver at fortælle mig? At mit barn bliver ligesom mig da jeg var lille, altså gammelklog og ret bedrevidende på den øretæveindbydende måde?
Niko kunne selvfølgelig ikke se problemet. Han sagde bare; "jamen barnet får jo begge vores utrolig høje intelligens, kombineret så det er klart at det bliver et fremmeligt barn"
Nå, ok så.
I nat drømte jeg at jeg havde en baby. Godt så, om et halvt år er det jo en realitet. Men for satan jeg håber ikke barnet bliver som det jeg drømte om.
Det startede godt, jeg var til babysvømning med ret nyfødt barn. Som i en uge gammelt. Det gik godt. Og så i omklædningsrummet begyndte barnet at tale. I fulde sætninger og med sådan en nedladende tone. Det var noget med at jeg skulle tegne en åkande til barnet, men den var ikke god nok. Barnet vidste nok lissom bedre hvordan sådan en åkande så ud.
Jeg nåede at blive imponeret over at barnet allerede kunne tale i en alder af en uge, men nåede så at blive irriteret på den bedrevidende lille skid.
 |
| sådan ser en åkande ud.... |
Nå underbevidsthed hvad er det du prøver at fortælle mig? At mit barn bliver ligesom mig da jeg var lille, altså gammelklog og ret bedrevidende på den øretæveindbydende måde?
Niko kunne selvfølgelig ikke se problemet. Han sagde bare; "jamen barnet får jo begge vores utrolig høje intelligens, kombineret så det er klart at det bliver et fremmeligt barn"
Nå, ok så.
Abonner på:
Opslag (Atom)