Ligningen der ikke går op.

 Så står den på hjemmeskole og hjemmearbejde - igen

Holy moly hvor er min røvis blevet flad og øm. Og det er altså ikke kontorstolens skyld...

Jeg arbejder HELE tiden. Sidste uge kom jeg op på 43 timer, og denne uge bliver formentlig ikke så anderledes.

 

Noget der virkelig går mig på i øjeblikket, er den der udviskning mellem arbejdsliv og privatliv. Der er INGEN grænser lige nu. Mit arbejdsliv er lige her, midt i mit privatliv. Og mit privatliv maser sig ind i mit arbejdsliv. Når jeg har møder med eleverne over TEAMS, kommer der ofte et barn vandrende med uopsættelige behov, såsom "Må jeg spille Among us på din telefon?" - "Jeg vil gerne have varm kakao" - "Hvornår er du færdig med at arbejde mor?" - "Du havde lovet vi skulle bage kage!" - "Hvornår skal vi lave barbietøj?" - "mor, jeg vil gerne have et nyt rumraketspil på min tablet" - "moar, jeg er ude at skide, kom og tør efter!" - "jeg vil spille klaver NU!" - "Hvorfor virker lyden ikke?" osv i det uendelige. 

Og omvendt, så plinger det ind med lige så uopsættelige behov fra elever og kolleger, når jeg forsøger at være noget for min familie. Der i øvrigt tæller to børn i indskolingen, som jo ligesom bør lave skole/undervisningsaktiviteter i dagtimerne - altså der hvor jeg forsøger at passe mit lønarbejde....  

Det er ligningen der ikke går op. 

Fuldtidsarbejde som underviser (lønarbejdet) under nye vilkår, hvilket betyder at forberedelsen tager længere tid end den plejer. Alt det materiale jeg har er jo tænkt til en situation hvor vi er sammen. Jeg kan ikke bare sige swupti, og så blev det virtuelt/digitalt. Min undervisning, især i naturfag er bygget enormt meget op omkring at eleverne øver sig i at forklare, tegne og formidle begreber og figurer for hinanden. At udføre praktiske forsøg, for at gøre det rent skrevne både visuelt, auditivt og taktilt. Det lader sig ikke bare sådan lige oversætte. Man KAN godt gøre en masse spændende ting med det virtuelle, men det kræver tid og mulighed for fordybelse. Og der er bare en million deadlines lige om lidt. I dag, har jeg fx haft engelsk med en lille hold, hvilket har givet mig mulighed for samtidig at producere videogennemgang og opgaver jeg skal bruge på mandag i naturfag. Men med en million afbrydelser. Jeg har ikke været "in the zone" siden november. In the Zone, er den der magiske tilstand hvor verden udenfor ikke eksisterer og forberedelsen bare kører for fedt, og det hele bare giver mening, og kreativiteten får lov at flyde. 

 

+ fuldtidsarbejde som indskolingslærer at home: Martha i 2.klasse på 1 skole. De kører fuldt skema ish, så udover dansk, engelsk og matematik ligger der også opgaver til musik, natur/teknik, kristendom, idræt og billedkunst. Og det er jo ikke fordi jeg ikke synes de små fag også skal til fadet - jeg er trods alt selv underviser i både billedkunst og Natur/teknik, som jo må betegnes som små fag. jeg har bare virkelig svært ved at overskue at planlægge en dag for hende med alle de her aspekter. Lærerne laver fine opgaver, jeg synes de er både kreative og relevante. Jeg kan bare ikke fungere indskolingslærer SAMTIDIG med at jeg passer mit lønarbejde. 

Arnold går i 0.klasse på en anden skole, og der er fokus på dansk og matematik. De er lidt mindre krævende i forhold til hvad vi skal nå, og har også meldt videomøderne med klassen og lærerne ud mindst et par dage før. Så vi faktisk havde mulighed for at forberede det de skulle bruge til det. 

I praksis betyder det at der ikke er mulighed for fordybelse i hverken privatliv eller arbejdsliv. Der er ALTID lige noget der forstyrrer og nogle behov der skal opfyldes. 

+ Nå ja...nogens mor...og nogens kone: Det skal jo OGSÅ passes. Der er dælme en grund til at jeg ikke har lyst til at hjemmeundervise mine børn på daglig basis. Linjen mellem skole og fri er udvisket. Og jeg skal agere indpisker meget mere end jeg bryder mig om. Som forælder er man jo OGSÅ en indpisker ("Så dækker vi lige bordet børnis" - "Du skal lave dine lektier Martha" osv) men også alt muligt andet. Jeg synes kun jeg er indpisker lige i øjeblikket,. Og i mange af døgnets  timer er min hjerne alle mulige steder - som ikke er det hvor mine børns behov er. Jeg har skidesvært ved at slukke computeren og slukke arbejdshjernen og bare VÆRE. 

SUK - jeg glæder mig til vi må komme ud igen. 

Serier du ikke vil fortryde at se snarest

Niko og jeg har kværnet os igennem flere serier i 2019 end jeg nåede at læse bøger i samme periode.

Serier vi begge to kan anbefale efter bingewatching i 2019:

Vores favotitter her i år har været:

 På Netflix:

Big mouth:

Animeret serie om at være teenager. Nok det mest realistiske bud på hvad pubertet egentlig er. Samtidig vildt sjov og upassende. Hvis jeg nu fortæller at karakterene inkluderer Hormonmonsteret Maurice, Pubeshår 1, Pubeshår 2, Jessis Vagina m.m.

Kan klart anbefales, det eneste er karakteren Coach Steve som vi finder unødvendig og usjov. Resten en top notch. 

 

Black Mirror:

Den bedste serie jeg nogensinde har set. Hvert "afsnit" er en kort film. Fra 25 minutter til over en time i længde. Der kommer mellem 3 og 6 "afsnit" pr sæson. 

Alle fortællingerne handler om menneskets forhold til teknologi. Det er svært at vælge et favoritafsnit blandt så mange geniale, tankevækkende, velproducerede, misantropiske fortællinger, men "Nosedive" der handler om et samfund hvor man giver andre mennesker scores (som et trustpilot for mennesker) og hvor din score er altafgørende for hvilke muligheder du har i samfundet. 

"Be Right Back" hvor en ung enke bearbejder sorgen over sin døde mand gennem en reproduktion af ham (først telefonsamtaler, senere en decideret robot/android) baseret på alt det han som levende har efterladt sig af spor online. 

Men det bedste er nok "White Christmas" med Jon Hamm i hovedrollen og hvor vi møder konceptet med at man kan kopiere hele sin bevidsthed ind i en dims. Denne dims ved ikke den er en kopi, og lever og føler som et ægte menneske. Gør det den til et menneske? Dette koncept er genbesøgt flere gange i andre afsnit, men her møder man det første gang. Historien gjorde et kæmpe indtryk på mig. 

Der er inden andre serier der som Black Mirror kan sætte tankerne og snakken igang. Skal ikke bringes, men nydes i små bidder. 

 F is for Family: 

Animeret komedieserie om en familie i 1970'erne. Vildt sjovt, upassende, skarp og overraskende hjertevarm. 

Mindhunter:

David Fincher slow thriller om virkelighedens seriemordere. Tilbage fra da man fandt på termen seriemorder. Serien følger en lille gruppe efterforskere og en psykolog (muligvis CIA? Husker det ikke lige) som undersøger hvad seriemordere er, har de noget til fælles? Serien har en lækker 70'er æstetik, der minder en del om filmen Zodiac. 

The Americans:

2 KGB agenter deep deep undercover som et helt almindelig amerikansk ægtepar. De bliver gift og får børn og har et liv i USA. Og hele tiden skal de udføre missioner. Grænsen mellem arbejde, kald og ægte følelser er udvisket. Datteren gennemskuer dem, men vælger Rusland og KGB til. Meget tankevækkende og med en outstanding 80'er æstetik. De to hovedrolleindehaver er overdrevet gode begge to. 

Modern Family: 

Good old. Jeg synes stadig den holder, selvom de tidligere sæsoner står lidt skarpere end de seneste. 

Midnattssol:

svensk/fransk/samisk nordic noir krimi med en dejligt gory forbrydelse som anslag. 

The OA:

Fuldstændig mærkelig og intellektuel sci fi, som BTW er noget af det bedste på Netflix. Det er mærkeligt, klogt, smukt. Forsøg ikke at forstå ALLE scenerne, men nyd en multiverse fortælling om nærdødsoplevelser og forbundne sjæle. Og Jason Isaacs (you Know Malfoy senior) som seriøst evil scientist. 

Sex Education: 

Britisk komedieserie der har en skør American High School vibe. Basically unge mennesker der eksperimenter, undersøger og erfarer begyndelsen på sexlivet. + liderlig pinlig mor Gillian Anderson. 

IZombie:

Fjollet skør actionpacked zombie komedie. Med verdens bedste sidekick i form af meget britisk retsmediciner. 

Santa Clarita Diet:

Endnu en zombiekomedieserie. Fun and silly. Drew Barrymore og Timothy Oliphant som et halvkedeligt ægtepar der har visse udfordringer med at hun pludselig bliver zombie og har brug for at spise menneskekød. Ups. 

Living with yourself:

Foreløbig kun 1 sæson af denne skæve komedie om Paul Rudd og Paul Rudds klon. Den ene er pessimist, den anden optimist. 

The Good Place:

Minder ikke om noget andet på TV. Seriøst morsomt, seriøst tankevækkende om livet efter døden. 

Brooklyn 99

Politikomedie med bl.a Andy Samberg og Terry Crews. Fjollet, klog, intern og faktisk ikke bange for diversitet, for godt nok er hovedpersonen straight white male, men den slags er der kun 4 af ud af de 9 hovedkarakterer. Min favoritkarakter er Captain Holt som er tør som en kiks og derfor afsindigt morsom. 

På HBO:

The Handmaids Tale: 

Sindssygt flot og intelligent fortolkning af en af mine yndlingsbøger

Westworld:

Far out fortælling om wild West android (yes really...) - handler i sin kerne om hvad det vil sige at være et rigtigt menneske

Barbiebonanza - en historie om et barn, en mor, en limpistol, nogle stofrester og en god ide

Martha kom med lys i øjnene og fortalte at hun havde designet en kjole til sin barbiedukke. Den var af papir og store mængder tape, men ideen var original. Hun spurgte om jeg ville være med til at designe flere kjoler. Jeg var lige begyndt på en meget medrivende bog og var ikke rigtig i barbiehumør. Men hun sitrede af kreativitet og boblede af skabertrang, så jeg foreslog at vi arbejdede i stof fremfor papir. Tændte limpistolen (sy i hånden? Ain't nobody got time for that!)
Jeg fremtryllede nogle stretchy stofrester og så gik vi igang. Arnold var den eneste der brændte sig...en rigtig lillebitte vabel fik han. 😣 Men begge unger var dybt engageret i at skabe en kollektion til hele flokken af langbenede dukker. Og tænk sig, så blev jeg også helt grebet. "Skulle man ikke forsøge sig med en halterneck her?" "Uh flagermusærmer!"

Samtaler på VR-gade

DEL DIN DAG - dagbog for 6. september 2017

Nationalmuseet lavede i 1992 projektet "Del din dag" hvor de opfordrede danskere til at skrive en detaljeret dagbog over en helt almindelig eller ualmindelig dag. D. 6. september 1992. Min mor skrev dengang, og jeg kan huske jeg var ret fascineret af det. Det der med at blive en del af danmarkshistorien. Godt nok en lille del, but still. Teksterne fra dengang er ikke blevet digitaliserede, og ligger nu og samler støv et sted i en kælder. 

I år er det 25 år siden, og derfor gør NatMus det igen. Denne gang i den digitale tidsalder. Det kunne jeg jo ikke lade mere med at deltage i. Så herunder er min absolut uredigerede udgave af DEL DIN DAG

DEL DIN DAG –

Dagbog for onsdag d. 6.september 2017

Præsentation:

Jeg hedder Lise og jeg er 34 år. Jeg er gift med Nikolaj (38), og sammen har vi Martha (5) og Arnold (3). Vi bor i et hus i Slagelse. Begge børn går i børnehave, Nikolaj arbejder med køreplaner og drift i BaneDanmark, og jeg er læreruddannet og arbejder som underviser på ZBC/SOSU Sjælland.

”Biiip biiip biiip biiip” Klokken er 6.30 og vækkeuret ringer en HEL time senere end det plejer. Lækkert! Jeg står stilfærdigt op, og lader de tre andre koge videre. Børnene er nogle gange ekstremt morgenfriske og andre gange er de ikke til at drive ud af sengene. Det er vist en af de sidstnævnte dage i dag. Langt de fleste dage, er det mig der står for hele morgenrutinen, da Nikolaj normalt skal med toget ca. klokken 6. Men lige i disse dage, har han nogle af de sidste vagter i tårnet på hovedbanen, inden han går helt over til sin nye funktion i BaneDanmark. At lave noget med køreplaner, ude i den nybyggede bygning ved Dybbølsbro. Den vi kalder Lokumsrullen. Jeg har opgivet at sætte mig fuldkommen ind i hvad det sådan helt præcist er, han foretager sig.

Nå men i dag, har Niko børnevagten til morgen, og jeg skal kun tage vare på mig selv. Jeg spiser ikke morgenmad herhjemme, da jeg først plejer at blive sulten ved 10-tiden. Jeg kommer i tøjet, og det er surprise-surprise en sort kjole og sorte leggings. Det er min ”uniform”. Øv det regner, så må jeg hellere tage lukkede sko på. Jeg sætter håret. Hestehale i dag og lægger makeup. Jeg er sådan blevet underligt forfængelig indenfor det sidste år. Jeg har ellers aldrig gået frygtelig meget op i hår og makeup, og har i lange perioder, gået makeupfri og joggingbukseklædt på arbejde. Men i takt med at jeg er blevet mere selvbevidst, og har tænkt en masse tanker om det at være en tyk kvinde, er jeg begyndt at fokusere lidt mere på at være tjekket og præsentabel. Så jeg lægger en makeup. Det tager stadig kun 5 minutter, og sluttes af med en pang-rød læbestift. Jeg ELSKER læbestift!

Mand og børn er nu kommet ned i stuen, og de er bænket foran Paw Patrol med hver sin skål havregryn. Jeg kysser dem alle tre farvel, og sætter mig op på jernhesten. Jeg hører musik på Spotify. I dag en playliste med acapella popnumre. Der er 2½ km til arbejdet og det er bare op ad bakke hele vejen, og så regner det fandme også!

Så da jeg ankommer på SOSU Sjælland Slagelse kl. 7.30 er jeg pissevåd og pænt svedig. Jeg henter kaffe i frokoststuen i mit gigantiske termokrus. Folk kan nærmest ikke genkende mig uden den grønne ”pokal” i hånden. Jeg sludrer med mine kolleger, i takt med at de møder ind. Der er pædagogisk dag i dag. Dvs fælles forberedelse, koordinering, udvikling osv. Men øv bøv, jeg er skemalagt til dansk på Grundforløb 1, og da det er elever under 18, kan vi ikke ”bare” lave en selvstudieopgave til dem. De skal møde ind og have liveundervisning. Det er jo fint nok, i hvert fald set fra elevernes synspunkt, men jeg ville nu gerne have været med til pædagogisk dag. Too bad, jeg må være med til den næste.

En kollega har fødselsdag i dag, og jeg beder hende en forklaring på det lortevejr. Hun mener der er andre der har fødselsdag d. 6. september som har opført sig VILDT dårligt, og det faktisk kun er pga hende at det ikke er skybrud og orkan.

Jeg elsker mine kolleger. Da jeg arbejder på SOSU- og PA-uddannelsen er mine kolleger fra mange forskellige baggrunde indenfor sundhed og omsorgsområdet. Vi er faktisk kun 3 der er læreruddannede, resten er fx sygeplejersker (dem er der flest af), ergoterapeut, pædagog, ernærings- og husholdningsbachelor, SSA, cand.pæd.psyk osv) Jeg elsker at være sammen med mennesker der er eksperter på områder, jeg er uvidende på – og omvendt. Jeg er ekstremt nysgerrig, og en ren spørge-jørgen når mine sygeplejerskekolleger begynder at snakke fagsprog. Så meget at de er begyndt at sige at jeg da har valgt den forkerte uddannelse. Men det synes jeg nu ikke. Jeg synes faktisk det er helt perfekt, med den blanding jeg har nu. Jeg brænder for undervisning og formidling. Og jo længere jeg arbejder sammen med andre faggrupper, jo mere kan jeg suge til mig af viden. Vi har en humoristisk og lettere løssluppen stemning på fælleskontoret, men det er omvendt også nogle af de mest hårdtarbejdende undervisere jeg nogen sinde har mødt.

Jeg, og min kollega Trine ,går ind til hvert vores danskhold. Vi har planlagt og forberedt ALT i fællesskab, så vi kører 100% parløb. Det er guld! 

Dagens klasselokale - vel at mærke EFTER eleverne mente de havde ryddet op...

Eleverne er lidt præmenstruelle her til morgen. Det regner, og de er de eneste elever på skolen i dag, så jeg cykler lidt, for at få stemningen er vejret. Dagens tema er kommunikation, med særligt fokus på virtuel kommunikation. Jeg forsøger hele tiden at switche imellem opgavetyperne. Lidt tavleundervisning med input, så ud i grupper. Saml op ved at spørge specifikke elever ”Hvad snakkede I om til spørgsmål 4, Marie? Når eleverne har fået lov at arbejde med opgaven inden, må man spørge alle. Også dem der ikke har hånden oppe. Sådan får jeg alle til at åbne munden i mine timer. Simple as that. De skal diskutere nogle antagelser om kommunikation fx ”det er umuligt ikke at kommunikere” Jo mener de, bortset fra hvis man er i koma – eller død. OK, den får I….

Emnet er lidt svært og med mange nye fagudtryk. Jeg glemmer nogle gange at det er grundforløb 1. Dvs elever direkte fra 9. eller 10. klasse. Og vel at mærke elever der ikke har valgt en gymnasiel uddannelse. Jeg har stor respekt for at de vælger en erhvervsuddannelse i stedet. Og der er lige så mange grunde til det valg, som der er elever. Vi har mange dygtige elever, og så har vi også en del som ikke er så læringsparate. Som synes det der dansk og engelsk, bare er det værste i verden. Ofte fordi de har en masse dårlige oplevelser og erfaringer med sig i rygsækken. Mange af vores elever har valgt erhvervsuddannelsesvejen fordi de bare gerne vil i gang med at lave noget. Noget praktisk, med hænderne og kroppen. Og så er det lidt nedtur at skulle sidde ned, og have dansk. Jeg holder rigtig meget at vores grundforløbselever. De er livlige og charmerende og enormt umiddelbare. Men, ja, jeg skal lige huske niveauet. Et ord som ”relation” eller ”medie” var der kun få der kendte. Ingen kendte ordet ”kontekst”. Men det tror jeg nu nok de gør nu, hvor vi har tæsket det igennem på kryds og tværs.

Vi arbejdede med kommunikationsmodeller og overvejede styrker og svagheder ved forskellige slags virtuel kommunikation. De var, ikke overraskende, eksperter i sociale medier. Men både kritiske og selvbevidste omkring deres forbrug af disse.  Og vi havde en god debat der kom omkring hævnporno, afhængighed, trolling, shitstorm, hadekampagner, Fie Laursen, Justin Bieber, snapchat, emojis, offensimentum (”Whaaat Lise, du er den eneste voksne der ved hvad det er !”, Tumblr, Facebook, Instagram, Messenger, privatliv og meget mere. Det var rigtig fint.

Dagen mundede ud i et gruppearbejde, hvor de skulle forholde sig til at case om virtuel kommunikation, fx om en dreng der fik anonyme trusler på SMS, en pige der blev svinet til på Messenger og indforstået sprog mellem venner. Kan man fx tillade sig at joke om selvmord? De skulle også lave et lille rollespil om situationen, og komme med et råd til den krænkede part i de forskellige cases. En rigtig spændende, men også hård dag.

Der var kage i frokoststuen, i anledning af den der fødselsdag. Jeg arbejdede lidt videre, indtil lidt i fire. Jeg hjalp fx en kollega med at organisere noget tidsregistrering. Jeg har fået en ry, som lidt af en IT-ekspert. Det er jeg ikke, men jeg har ofte en god intuition i forhold til alt digitalt.

Jeg fik forberedt de sidste småting til min undervisning i morgen. Dansk med GF1’ene igen. Vi skal arbejde med faktionsgenren, specifikt om reality-TV. Det glæder jeg mig meget til.

Jeg cyklede igennem regnen ned til børnehaven. Med galopperende dårlig samvittighed over at de bliver hentet efter 16. Igen-igen. Martha var småsur, og absolut ikke begejstret for at skulle hjem, lige da hun var gået i gang med en god Lego-leg. Nå, ud fra storbørnsgruppen, og ned i mellemgruppen efter Arnold. Hans fjerde dag i børnehaven. Han havde haft en god dag, og pædagogerne er begejstrede for ham. Men han prøver BARE grænser af i øjeblikket. ”Nej, Arnold, du må skal ikke kravle rundt på puderne nu”, ”kom NU Arnold” ”Husk din taske Arnold” Jeg forsøger at stå fast, og give han de faste rammer og grænser, han så tydeligt ønsker sig. Det er et langt, sejt træk, der til tider føles som et rent sisyfosarbejde. 

Arnold med fingrene i nutellaglasset

Hjemme i det rodede hus, gik der ren ulvetime i den. Martha og Arnold så noget Paw Patrol og plagede og plagede om alt mulig mad. Jeg kiggede væk et øjeblik og så sad Arnold med nutellaglasset og dyppede fingrene i, og slikkede dem rene. Mums…  Jeg tillod mig at gå på toilettet, og så var han i gang med at splitte en spidskål ad. Først blev jeg sur, og så hørte jeg Martha sige ”mmm det smager godt mor” Kan man tillade sig at være sur på et barn der siger at kål smager godt? Dernæst tog Arnold det største kålblad på hovedet og brugte det som hat. Og det var jo noget af det mest åndssvage og nuttede jeg længe havde set. Så jeg samlede det der kunne reddes af kålen og lagde det nu dekonstruerede kålhoved tilbage i køleskabet. 

En flot kålhat

Jeg fik bikset en let aftensmad sammen. Pasta med tomatsovs og revet mozzerella. Det ville de heldigvis gerne spise. Ja altså indtil Arnold begyndte at lege madkunstner med røde og fedtede materialer. Nå, du på toilettet, og blive vasket. Martha skulle naturligvis skide lige midt i maden. Og jeg måtte længe beundre en kæmpe lort, som kunne stå selv, nede i toilettet…

Martha bad om vandmelon til dessert, og det synes jeg var et fint nok ønske. Jeg var så ikke hurtig nok til at skære den ud, så hun ville hjælpe mig. Med det resultat at hun tabte den store melon på gulvet, så den nærmest eksploderede. Så det måtte vi jo lige tørre op. Endelig var de klar til at indtage lidt melon på sofaen. Vi forsøgte at ringe til far og sige godnat. Han kunne ikke svare, så vi ringede i stedet både til mormor, onkel Casper og moster Tine for at sige godnat. Og så prøvede vi lige far igen. Jubii, han nåede at svare, og vi fik snakket og sagt godnat.

Ungerne fik børstet tænder og gennet op på værelset. To af de nye store Paw Patrol perleplader på væggen, var røget ned. Mere abesnot på dem!

Paw Patrol i hamaperler. Min mor og jeg har været fælles om projektet. 

Vi læste ”Mimbo Jimbo og den lange vinter” som Arnold lige har fået i fødselsdagsgave. De opførte sig upåklageligt og lå bare og hyggede i Marthas seng og lyttede opmærksomt. Jeg elsker at putte dem, når de er sådan.

Klokken ca 19.30, kunne jeg lukke døren med et ”Godnat, elsker jer!” Jeg skrev i min dagbog – en 5 års sag, hvor man skriver 5-6 linjer for hver dag.

Jeg gik ned for at starte på madpakkerne, og ryge en cigaret på terrassen. Gad faktisk ikke rigtig de madpakker. Dem må Niko ordne når han kommer hjem kl. 21.

Jeg arbejdede halvanden time med noget forberedelse til naturfag på fredag og forsøgte at få min nye ZBC-mail til at virke.

Nikolaj kom hjem, og vi så et afsnit af Mad Men – den sidste sæson, og fik gjort madpakkerne færdige. Og spiste noget bland-selv-slik og røg et par smøger. Dårlig vane. Den gad jeg godt slippe af med.

Jeg gik i seng ved 23.30-tiden og læste lidt i The Goldfinch, som jeg er ca halvvejs i. 700 sider, og jeg har været i gang siden slutningen af juli.

The Goldfinch, som jeg læser i øjeblikket

Gid jeg havde mere tid til at fordybe mig i bøger. Jeg lægger mig til at sove, da bogen falder ud af hånden og lige ned i masken på mig. Hov faldt vist i søvn midt i en sætning…

Sådan slutter de fleste dage. 

Feriedagbog dag 1 - Camp Südsee

Lørdag d. 15.juli

Vi havde pakket det meste af vores crap aftenen før. Lækkert at bare kunne samle i ikeaposer og muleposer. Det var helt underligt for mig, for jeg har jo udelukkende rejst med kuffert eller rygsæk før. 
Vi sov, til vi ikke gad det mere. Ungerne kom i bad, planterne blev vandet, lyset slukket og bilen pakket. Det fyldte overraskende lidt. Jeg havde været overskudsmor og indkøbt nye tusser og tegneblokke til bilturen. Der var nye opbevaringsdimser på bagsiden af forsæderne. Der var en pose med mad (pizzasnegle, pøllehorn, gulerodsstave, figenstængerm, fyldte vanddunke osv osv). Vi havde lånt en DVD-afspiller til bagsæderne. Sådan en med to små skærme. Der var en pose fyldt med DVD'er i kategorien DR's bedste børneunderholdning) Vi var SÅ klar. 

Og så skulle Nikolaj liiiige i Biltema for at købe noget meget essentielt. Jeg husker ikke hvad det var. Måske en rulle gaffatape? 

Så artige de ser ud...

Vi kørte afsted, det var jo nemt nok de første mange kilometer. Vi skulle bare mod Flensborg. Vi holdt et par tissepauser undervejs. På en en disse tissepauser, på en rasteplads i Sønderjylland, blev vi shanghaiet af en journalist fra TVSyd. Han spurgte hvad vi synes om standarden på motorvejstoiletter. Øh, ikke lige et emne jeg som sådan har tænkt så meget over... Men han kunne lide hvad han hørte, så jeg lavede en "anmeldelse" af det rimelig nasty lokum. Det kan man nyde lige her

Og der blev filmet og interviewet og jeg skal komme efter dig. Altså om motorvejslokummer. Jeg tænkte at det måtte være sådan et sommerferie-hygge-indslag, men det viste sig at være aftenens hovedhistorie. Så deeet... Man kan se hele det vidunderlige indslag lige her

Curruwurst

Vi kom endelig ud af landet og stoppede i Fleggaard ved Kruså. Vi havde før spist en ret lækker frokost der, men det var ikke helt tilfældet denne gang. Bevares det var en OK currywurst, men finder lige et andet frokoststed næste gang. Vi fik også købt en posefuld slik og et par rammer drikkevarer. Ikke det helt store, Tyskland har jo også butikker... 

Monsieur bilist

Vi ramte endelig autobahn og drønede rimelig problemtfrit forbi Hamburg. Der var vejarbejde stort set hele vejen derned, men det sløvede ikke trafikken på samme måde som det gør i Danmark. Ungerne havde knoldet igennem på bagsædet, og var totalt dækket af tusch. Damn. 

På et tidspunkt skvattede begge tuschterrorister i søvn, og så åd jeg slik... Det blev til et par strække-ben-tisse-ryge-pauser. Og så kl. 18.30 ish fandt vi endelig Camp Südsee. Og kørte naturligvis ind af bagindgangen. But of course. Og skulle tjekke ind. Hvor man skulle lægge 2 euro i gebyr. Vi havde naturligvis glemt kontanter. Vi forsøgte at hæve i automaten, men den drillede. Typisk kaotisk ankomst. Det lykkedes naturligvis til sidst. Vi fik vores adgangskort, og skulle så tjekke ind igen, i Eurocampkontoret. 
Vi fandt kontoret/traileren, men der var ingen mennesker? Nå, der var et telefonnummer. Søde Tony fra Eurocamp kom hurtigt cyklende, og vi fik nøglen til mobilehome nr 10. Hurra! Vores hjem de næste 9 dage. 

Pakkede lidt ud, redte senge og forsøgte at vaske lidt mere tusch af Arnold. Vi fandt den nærmeste restaurant på pladsen. Das Bootsman, og spiste dejlig aftensmad der. 

Ungerne var trætte og pirrelige, og blev hyppet i seng. Men så skete der noget. De var pludselig OVERHOVEDET IKKE trætte. Eller jo det var de, men de var i hvert fald slet ikke interesserede i at sove. De støvede rundt inde bag papvæggen, og kom ud til os en million milliard gange. Og vi tænket at det nok bare havde noget at gøre med at det var første aften. 

Vi blev klogere....

Endelig aftensmad

Tuschboy

Aftensol på Das Bootsman

undertegnede

Skal du vælte mandens øl?

trætte børn

tuschtosser

Arnold for helvede!

Førstegangscampist? Her er alle de råd du ikke kan leve uden!

Denne liste er sammensart på baggrund af vores helt subjektive oplevelse af en 9 dages campingtur til Camp Südsee i det nordlige Tyskland. 2 voksne og 2 børn i alderen 5 og knapt 3 år. 

•  Hvis du ikke har eller kan låne en campingvogn/camplet/telt, er der et sandt mekka af udlejningsmuligheder til enhver smag. Mobilehomes, hytter, udlejningscampingvogne osv. Der er forskel på hvad de forskellige pladser kan tilbyde, men der er bestemt også plads til campister uden kælderen fuld af campingudstyr
• Medbring ikke-motoriserede køretøjer hvis du har mulighed for det. Campingpladserne ude i Europa er kæmpestore, og det er bare nemmere at komme omkring på cykel/løbehjul/rulleskøjter/løbecykel el. lign. 
• Eller lej en trækvogn på pladsen. Jeg havde i hvert fald fået en flip i flere afdelinger, hvis jeg skulle have bedt Arnold få fut i gangvorterne, bare en gang mere...
  
• Det er fantastisk at have sin bil med sig på ferie. DET havde jeg sgu ikke troet at jeg ville sige, hvis du havde spurgt mig for 5 år siden.
• Men omvendt, kan en cykelglad familie få en fantastisk ferie på denne her måde.
• Camping i tempereret klima er NICE! Jeg holder meget af Italien, men er bare ikke fan af at smelte i heden. Det nordtyske klima var perfekt til os. 
• Forbered jer på regnvejr - i hvert fald hvis i vælger nordeuropa. Undersøg om pladsen har nogle aktiviteter der er regnvejrsvenlige. Fx badeland, kreativ studio, ridning i ridehal el. lign. 
  
• Kan I køre til noget sjovt der måske er indendørs? Ellers medbring spil, bøger, ipad osv til en hyggelig dag med kakao og regn mod ruden.
• Medbring en stak bøger, nogle børnevenlige spil, og udelegetøj fx sandting, kridt, bolde osv. 
• Overvej om I skal holde mediefri - altså ingen iPad? Vi havde ikke modet, men det kunne nok være sundt.
• Anskaf en DVD-afspiller til bilens bagsæder. Det gav altså virkelig god ro at smække Kaj & Andrea på deromme. 
• Husk en opladet GPS!
• Pak en god pose med mad, drikkevarer og snacks til turen. Riskiks, kanelknækbrød, minispegepølse, gulerødder, peberfrugt, brikjuice, ostehaps osv. Og vanddunke! 
• Lad være med at give dine børn en hel ny tegneblok og nye tusser FØR i ankommer til destinationen! 
• 

• Hold mange tissepauser undervejs. Ja, turen tager lidt længere, men det er vigtigt at strække benene, tisse, og lade ungerne løbe en runde.
• Tag det roligt, og lade tingene tage den tid de tager. På GPS'en skulle vores tur tage 4 ½ time. Den tog nærmere 8, fordi vi holdt pauser, spiste frokost og købte ind ved grænsen
• Tag broen over Storebælt. Er I KLAR over hvad Scandlines tager for en færgetur?!
• Hvad gjorde man før Smartphones? Hvad gjorde man før gratis roaming i udlandet? Tja, hvis I er ligesom os, så sørg for at jeres telefoner kan bruge mobildata i udlandet uden at det koster ekstra. Jeg har har "3 like home" - det fungerer godt. 
• Lad være med at planlægge for meget hjemmefra. Lad dagene komme som de kommer, og lad humøret, vejret og dagsformen afgøre om I skal på tur ud i landskabet eller bare bløbbe ved stranden/søen/poolen.
• Men... undersøg hjemmefra hvad der findes i området, som kunne være sjovt. Vi var fx helt sikre på vi skulle i Heide Park, og i Serengeti Park for det havde vi undersøgt hjemmefra. 
• 
  
• Husk at medbringe kontanter. Tyskerne er lidt mærkelige på det område. Der er rigtig mange steder man ikke kan betale med kort. Og så er der jo også en del toiletter hvor det er god skik at lægge 50 cent. 
• Camping er en fantastisk mulighed for at lave et mix af spise ude og selv lave mad. Vi er ikke grillmennesker, men det er der MANGE campister der er. Vi endte på sådan en 50/50 med spise hjemme/spise ude. Vi lavede selv morgenmad, alle undtagen den første morgen. Frokosten spiste vi altid ude, og de fleste aftener lavede vi selv mad. Og så spiste vi vildt mange is. 
• I provins-Tyskland er der ikke søndagsåbent. Nogen steder. Just saying...
• Medbring en pose hjemmefra med sådan nogle essentialt til køkken og bad (hvis nu man ankommer lørdag aften og i Tyskland har ingen butikker søndagsåbent...) Mit forslag til hvad sådan en starterpack kunne indeholde: 
  
• toiletpapir
• håndsæbe
• køkkenrulle
• karklud
• opvaskebørste
• skuresvamp
• tape
• sygrej
• skraldeposer
• poser til opbevaring af mad
• film eller folie
• viskestykke
• opvaskemiddel
• vaskepulver
• bagepapir
• tændstikker/lighter
• Vi bestilte gennem Dansk Bilferie, som har et samarbejde med Eurocamp. Men Eurocamp-delen af Camp Südsee var ganske lille, og det er gået op for mig at man har endnu flere muligheder for at vælge hvis man går ind på selve campingpladsens hjemmeside, og bestiller derigennem. Jeg har ikke regnet på om vi kunne have sparet noget, men et eller andet sted, må man jo kunne spare nogle mellemled, ved at booke direkte hos campingpladsen. Det kræver lige lidt arbejde, og måske liiidt bedre tyskkundskaber end jeg har, men det er klart det vi gør næste gang vi skal på camping.