Vi havde pakket det meste af vores crap aftenen før. Lækkert at bare kunne samle i ikeaposer og muleposer. Det var helt underligt for mig, for jeg har jo udelukkende rejst med kuffert eller rygsæk før.
Vi sov, til vi ikke gad det mere. Ungerne kom i bad, planterne blev vandet, lyset slukket og bilen pakket. Det fyldte overraskende lidt. Jeg havde været overskudsmor og indkøbt nye tusser og tegneblokke til bilturen. Der var nye opbevaringsdimser på bagsiden af forsæderne. Der var en pose med mad (pizzasnegle, pøllehorn, gulerodsstave, figenstængerm, fyldte vanddunke osv osv). Vi havde lånt en DVD-afspiller til bagsæderne. Sådan en med to små skærme. Der var en pose fyldt med DVD'er i kategorien DR's bedste børneunderholdning) Vi var SÅ klar.
Og så skulle Nikolaj liiiige i Biltema for at købe noget meget essentielt. Jeg husker ikke hvad det var. Måske en rulle gaffatape?
 |
| Så artige de ser ud... |
Og der blev filmet og interviewet og jeg skal komme efter dig. Altså om motorvejslokummer. Jeg tænkte at det måtte være sådan et sommerferie-hygge-indslag, men det viste sig at være aftenens hovedhistorie. Så deeet... Man kan se hele det vidunderlige indslag lige her
Vi kom endelig ud af landet og stoppede i Fleggaard ved Kruså. Vi havde før spist en ret lækker frokost der, men det var ikke helt tilfældet denne gang. Bevares det var en OK currywurst, men finder lige et andet frokoststed næste gang. Vi fik også købt en posefuld slik og et par rammer drikkevarer. Ikke det helt store, Tyskland har jo også butikker...
Vi ramte endelig autobahn og drønede rimelig problemtfrit forbi Hamburg. Der var vejarbejde stort set hele vejen derned, men det sløvede ikke trafikken på samme måde som det gør i Danmark. Ungerne havde knoldet igennem på bagsædet, og var totalt dækket af tusch. Damn.
På et tidspunkt skvattede begge tuschterrorister i søvn, og så åd jeg slik... Det blev til et par strække-ben-tisse-ryge-pauser. Og så kl. 18.30 ish fandt vi endelig Camp Südsee. Og kørte naturligvis ind af bagindgangen. But of course. Og skulle tjekke ind. Hvor man skulle lægge 2 euro i gebyr. Vi havde naturligvis glemt kontanter. Vi forsøgte at hæve i automaten, men den drillede. Typisk kaotisk ankomst. Det lykkedes naturligvis til sidst. Vi fik vores adgangskort, og skulle så tjekke ind igen, i Eurocampkontoret.
Vi fandt kontoret/traileren, men der var ingen mennesker? Nå, der var et telefonnummer. Søde Tony fra Eurocamp kom hurtigt cyklende, og vi fik nøglen til mobilehome nr 10. Hurra! Vores hjem de næste 9 dage.
Pakkede lidt ud, redte senge og forsøgte at vaske lidt mere tusch af Arnold. Vi fandt den nærmeste restaurant på pladsen. Das Bootsman, og spiste dejlig aftensmad der.
Ungerne var trætte og pirrelige, og blev hyppet i seng. Men så skete der noget. De var pludselig OVERHOVEDET IKKE trætte. Eller jo det var de, men de var i hvert fald slet ikke interesserede i at sove. De støvede rundt inde bag papvæggen, og kom ud til os en million milliard gange. Og vi tænket at det nok bare havde noget at gøre med at det var første aften.
Vi blev klogere....
 |
| Curruwurst |
 |
| Monsieur bilist |
På et tidspunkt skvattede begge tuschterrorister i søvn, og så åd jeg slik... Det blev til et par strække-ben-tisse-ryge-pauser. Og så kl. 18.30 ish fandt vi endelig Camp Südsee. Og kørte naturligvis ind af bagindgangen. But of course. Og skulle tjekke ind. Hvor man skulle lægge 2 euro i gebyr. Vi havde naturligvis glemt kontanter. Vi forsøgte at hæve i automaten, men den drillede. Typisk kaotisk ankomst. Det lykkedes naturligvis til sidst. Vi fik vores adgangskort, og skulle så tjekke ind igen, i Eurocampkontoret.
Vi fandt kontoret/traileren, men der var ingen mennesker? Nå, der var et telefonnummer. Søde Tony fra Eurocamp kom hurtigt cyklende, og vi fik nøglen til mobilehome nr 10. Hurra! Vores hjem de næste 9 dage.
Pakkede lidt ud, redte senge og forsøgte at vaske lidt mere tusch af Arnold. Vi fandt den nærmeste restaurant på pladsen. Das Bootsman, og spiste dejlig aftensmad der.
Ungerne var trætte og pirrelige, og blev hyppet i seng. Men så skete der noget. De var pludselig OVERHOVEDET IKKE trætte. Eller jo det var de, men de var i hvert fald slet ikke interesserede i at sove. De støvede rundt inde bag papvæggen, og kom ud til os en million milliard gange. Og vi tænket at det nok bare havde noget at gøre med at det var første aften.
Vi blev klogere....
 |
| Endelig aftensmad |
 |
| Tuschboy |
 |
| Aftensol på Das Bootsman |
 |
| undertegnede |
 |
| Skal du vælte mandens øl? |
 |
| trætte børn |
 |
| tuschtosser |
 |
| Arnold for helvede! |
