Nå men et dyr jeg virkelig frygter - på den der irrationelle måde - er krabber. Puuuha, jeg kan ikke klare den måde de bevæger sig på.
Jeg kan heller ikke så godt lide klovner. Men det er vist meget normalt.
Nå ja, jeg hader fugle. Især duer. Bvaadr! Det er en kæmpe overvindelse for mig at skulle cykle igennem sådan en klam dueflok. Og det er i sandhed en irrationel fobi. Jeg har ikke arvet den fra nogen ihvertfald.
Martha er også blevet bange for nogle lidt mærkelige ting. Nogle af dem forstår jeg, det har været mere forskrækkelse end egentlig frygt. Andre er lidt mere et mysterium for mig.
1. Gulvventilator
Min mor havde sådan en tændt i sommerferien og Gøgleren gik en en stor stor bue uden om den. De måtte slukke den før hun kunne slappe nogenlunde af i stuen. Hun snakkede i flere dage om "blæser schluppet" (oversættelse: blæseren er slukket)
2. Brøleren
Dagplejemor havde denne sjove figur stående på en hylde. Den stammer fra en reklame for et byggemarked. Den kan brøle når man trykker på en knap. Jeg ved ikke om det var lyden eller udseendet der skræmte hende. Da jeg kom og hentede hende, gik hun i en stor bue uden om den, og dagplejemoren havde endda vendt den om så hun ikke kunne se munden. Det var ikke nok, så hun måtte gemme den langt væk.
3. Helikopter
Da vi hentede hende i gæstehuset i går sad hun klynkende som en koalabjørn om halsen på pædagogen. Der havde lige fløjet en helikoptor hen over legepladsen. Den var tæt på, da sygehuset ligger lige ved siden af. Hun var blevet totalt forskrækket over lyden og ævlede om "kopper farlig flyver" resten af dagen. Det er ikke fordi hun i andre sammenhænge er bange for høje lyde. Hun er fx vildt begejstret for godstog.
4. Hunde
Selv de mest søde og godmodige hunde i vores omgangskreds kan gøre hende nervøs og bange. En ting er naturligvis størrelsen. Vores nabos enormt søde store labrador er jo langt højere end hende, men der er INTET farligt ved den. Naboungerne kan jo hive hunden i halen og så lunter den bare videre. Han var på ingen måde nysgerrig og nærgående da vi var inde for at besøge dem. Men han var selcfølgelig en stor hund. Bedsteforældrenes lille westie er heller ikke populær, men hun er en anderledes type hund. Måske ikke så meget mere, da hun er gammel og træt, men hin har førhen været mere nærgående og hidsig, som de fleste små hunde er.
Jeg kan bedst forstå denne frygt fordi vi ikke har nogen dyr selv, så der er ingen daglig kontakt med dyr herhjemme. Jeg er kampallergiker og ikke videre begejstret for dyr. Jeg har dog været meget obs på at min uglæde ved hunde ikke skal gå i arv. Jeg var pissebange for hunde da jeg var barn, men det er blevet bedre nu. Jeg er ikke længere bange, men jeg har heller ikke nogen stor lyst til at få en hund selv.
Ting Martha underligt nok er meget begejstret for
1. Edderkopper
IaKROP som hun udtaler det, synes hun bare er spændende. Der sad længe en (død?) edderkop i loftet i stuen. Den snakkede hun meget om. Og virkede lidt ked af den, da den en dag var væk.
2. Krabber
Føj! Siger jeg. Martha synes de er spændende. Da vi var på den blå planet gramsede hun glad på både fisk, søpindsvin og krabber i klappeakvarierne. Hun elsker siden med havdyr i sin store bog om dyr og kender alle dyrenes navne. Krabbe var den første hun lærte.