21. April 2014
Jeg har kendt Maria siden vi begge begyndte på Søndermarksskolen i 1989. Jeg gik i A og hun i B. Vi blev nok først sådan rigtig veninder omkring 7.-8. Klasse. Men så var vi til gengæld også gode veninder. Jeg tror vi begge følte os lidt "skæve" i forhold til de andre. Det var vi nok ikke. Alle teenagere er jo mærkelige oven i hovedet og de fleste føler nok til tider at de ikke passer ind. Men vi fandt ihvertfald hinanden og havde det virkelig sjovt med det. Vi boede i kahyt sammen da 8.a og 8.b var sammen på udlandstur på de hollandske kanaler. What a trip! Og nogle af mine stærkeste minder om 9. Klasse er at sidde på gulvet i hjørnet ved kantinen og snakke om alt og intet, mens vi åd popcorn fra Kirkebække. Vi røg sikkert også en masse smøger i smug, hvis jeg ikke tager helt fejl.
Jeg har tilbragt mangt en aften i/på Marias store dobbeltseng som fyldte det meste af hendes værelse, med at se VHS'er og ryge smøger og vælte askebægeret igen og igen. Vi har set From dusk till dawn sammen VIRKELIG mange gange.
I årene efter gymnasiet så vi stadig en del til hinanden. Cafebesøg, øldrikning, Tivoli, Bonbonland, fester etc. De sidste par år, har det desværre været svært at finde tiden til så meget samvær. Studie, afstand, børn osv. Men det er jo bare dårlige undskyldninger. Øv at blive voksen, nogen gange!
Maria har været kæreste med Deniz siden engang i 3.g, dvs siden 2002 eller 2003. Deniz er halvt kurder/tyrker. En rigtig sød og rar fyr.
Og endelig efter 11 års kæresteri, skulle de så giftes. De valgte den klassiske kurdermodel, med en stor fest, med masser af gæster. Jeg tror der var 300-400 stks. Høj kurdisk musik, kædedans, ingen alkohol og hvad der ellers hører til.
Stort set alt er anderledes til et kurdisk bryllup i forhold til et dansk bryllup. Bortset måske fra påklædningen. Brudeparret og gæsterne kunne ligeså godt have passet ind på Sørup Herregård, som i Lailas festlokaler i et industrikvarter i Valby.
Jeg har spurgt Maria om hvorfor de valgte den her løsning og ikke et klassisk dansk bryllup med rådhus, champagne, taler, bordplan, fulde onkler, kalvesteg og broccolisalat, festsange etc, eller måske en kombination, fx med tyrkisk mad og en blandning af traditioner og ritualer? Men hun var meget sikker på at det skulle være full on kurdisk fest. Og det synes jeg er ret fedt, forsi en blandning ville nok have været hverken/eller, og de danske bryllupper, ja det har alle andre jo. Det var ihvertfald det riftige valg for Deniz, og det var det også for Maria. Jeg kunne godt have tænkt mig muligheden for at snakke med hende mere "intimt", men det var ikke rigtig en option, da der var SÅ mange mennesker der ville have a piece of them. Men det er den eneste anke, for festen var nærmest helt perfekt. Meget hyggelig og ret fremmedartet på samme tid. En oplevelse jeg ihvertfald aldrig glemmer.
Jeg vil walk you through it...
Vi var inviteret til klokken 15.30 ish. Det der med faste tidspunkter var ikke noget man gik op i. Alle os folkeskoletøser var inviteret. Derudover et par gymnasieveninder, som vi også alle kendte. Vi havde jo arrangeret og afholdt polterabend for 2 uger siden, så gensynsglæden var stor. 6 af os fulgtes i toget fra Slagelse. Den 7. Stødte til på Valby Station, og så drak vi lige en øl. Me not so much pga det æg jeg jo er ved at udruge.
Der bliver jo ikke serveret alkohol til sådan et bryllup, så vi kørte lige en danskertradition hjem her. Maria har dog fortalt at mange (af mændene) bliver ret ret fulde til bryllupper alligevel. De drikker bare i smug.
Vi kom ind i Lailas festlokaler. En ret flot sal/hal. Der var masser af borde med sodavand, nødder og frugt. Der var free seating. Først efter et stykke tid gik det op for os at mændende fortrinsvis sad i den ene side, og damerne i den anden. Det er ikke fordi man ikke må blande sig, der er bare ikke tradition for det. En del af de yngre par sad dog sammen i damesiden. Alle kartoffeldanskerne sad også samlet ved et par borde i damesiden. Vi var længst væk fra scenen, det var rart, da musikken vra ret høj. Til gengæld var vi helt tæt på den anden "scene". Et rejst podie med en divan og et bord hvor brudeparrey skulle sidde. Salen var pyntet med stof i loftet, stemningslys osv. Det var ret hyggeligt. Jeg har hørt om muslimske bryllupper som bliver holdt i fx sportshaller. Der er det nok sværere at opnå den fine og hyggelige stemning der var, til trods for mange mange mennesker.
Vi fik prøvet vores første kædedans før brudeparret ankom.
Det var jeg godt nok ikke særlig god til... Det er nogle meget enkle trin, men min krop og hjerne arbejdede bare så dårligt sammen, så når jeg havde styr på fødderne, glemte jeg armene, og omvendt. Man laver ligesom en krop med sin lillefinger, og så møffer man relativt langsomt rundt i en cirkel til rytmen fra musikken. Først var der kun damer på gulvet, men senere kom mændene med. De gik generelt lidt mere til den. Damerne var meget konservative i deres dansestil. Men det fede var at alle nærmest var med. Man lavede bare flere cirkler udenpå hinanden. Og der var totalt smil og god stemning. Jeg følte mig på intet tidspunkt udenfor eller til grin. Alle var bare glade og med på at nu skulle vi bare danse alle sammen. Måske har de tænkt "hende der den tykke blege i den grønne kjole, hun har ihvertfald IKKE nogen rytme i kroppen" men lad dem om det. Alle var skidesøde og virkede ikke påvirkede af at der var 50 blegdanskere med til festen. Andet end med åbenhed, smil og en velkommen-til-attitude. Og respekt til os blege, der bare kastede os ud i dansen. Det ville have været mærkeligt ikke at gøre det.
Da vi ankom skulle vi sige goddag til den nærmeste familie, dvs forældre og søskende til bruden og gommen. Og så blev vi behørigt guidet af en herre, som jeg tror er Deniz' onkel, han lignede ihvertfald Deniz' far ret meget. Han fortalte hvordan festen ville foregå, hvor vi skulle sidde etc. Så fik vi taget et billede. Der var professionel fotograf og kameramand på hele aftenen. OMG, der blev taget mange billeder! Og man blev filmet når man dansede og spiste...
Vi sad alle sammen ved et bord, 14 mennesker var vi vist. 
Så var der som sagt sodavand, frugt, nødder og kaffe. Vi hyggede os totalt. Nikolaj måske ikke så meget, men han er generelt ikke så meget til sådan noget familiefest. Han er en matrikelmand. Men han tog det pænt. Holdt en masse rygepauser udenfor.
Dametoilettet er i øvrigt uofficielt rygerum. Bvadr! For damer ryger jo ikke! Altså officielt. Senere så jeg dog damer i alle aldre stå og pulse udenfor sammen med mændene, men det fleste stod på dametoilettet.
Der var åbent ud til parkeringspladsen lige ved vores bord. Det var dejligt, for så kunne man få frisk luft og rimelig ro til at konversere.
Brudeparret ankom ca 16.30. Vi skulle stå i en slags espalier med roser. Faktisk næsten ligesom til danske bryllupper. Alle Marias slægtninger og veninder i hendes side, og Deniz' ditto i den anden side.
Og så kom de. Uh hun var SÅ smuk. Maria er i forvejen en meget flot pige. Høj og slank og bare en lækkerbisken, så hun var bare totalt stunning. Hun havde en lang lidt glitrende kjole i havfruesnit. Stropløs. Og en flot slør der dækkede skuldrene. Det var et helt perfekt look til hende. Og de så simpelthen så glade og forelskede ud. Den der kærlighed man kan fornemme mellem nyslået mand og kone er bare international og bryder alle grænser ned. Det var så fint og så rigtigt. Vi tudede alle sammen, ikke mindst Maria.
Da de havde gået igennem den lange rosenport, skulle de danse deres første dans alene. En rigtig kinddans, mens alle kiggede på. Maria er ikke så glad for at være i centrum, og "optræde", men denne tradition hører med. De var megasøde at se på, meget romantisk. Man skulle så rive bladene af roserne og kaste dem over parret.
Da dansen var slut måtte man gerne kramme og sige tillykke. Dejligt at lige at få muligheden for at veksle et par ord, med min elskede Maria.
Dette optrin gik lige over i endnu en kædedans.
Så var der en længere fotosession. Maria og Deniz var på deres lille scene og så skulle der taget billeder med alle de gæster der havde lyst. Og det var mange! Vi veninder fik også taget et. Det glæder jeg mig til at se. Jeg tror de stod deroppe en time foran kameraet.
Og vi andre var begyndt at blive ret sultne. Maria havde fortalt at maden ofte først kom sent på aftenen, kl 20-21 agtig, men den kom allerede kl 18. Nice! Det var noget kylling, ris, salat og tzatiki. Ret lækkert. Man fik sådan en tallerken, værsgod! Man kunne dog godt få en tallerken mere hvis man spurgte. Det er markant anderledes end dansk bryllup classic, som jo meget handler om maden. Som Maria sagde "det er ikke maden man kommer efter, det er dansen"
Bagefter fik vi nogle små baclava, som er en slags småkager med pistaciefyld.
Brudeparret var gået afsides. Det må have været rart, at kunne koncentrere sig om hinanden, efter at have været, helt bogstaveligt, i spotlyset, rigtig længe.
Der var mere kædedans, og Deniz og Maria kom på gulvet igen. Igen et ritual. Maria så lidt beklemt ud ved situationen, men det var nok kun os der kender hende godt der kunne se det. Det var både sjovt og flot ud. På billedet er det Maria, Deniz og Deniz far der skejer ud på dansegulvet.
Jeanette, som altid har været lidt en lillebitte tomboy, var iført en leopardkjole, købt i H&M's børneafdeling. 2 kusiner på ca 9 og 12 havde den samme kjole på, og på et tidspunkt dansede de tre ved siden af hinanden.
Jeg begyndte at kunne mærke dels en graviditetsbetinget træthed, dels en mathed pga en lækker forårsforkølelse jeg render rundt med, så Niko og jeg valgte at sige tak for idag kl. 20. Sara der skal aflevere speciale om 2 dage valgte også den tidlige løsning. Jeg ved at der senere kom kage på bordet. Den gik vi desværre glip af, men jeg havde ikke mere energi tilbage.
Alt i alt var det et dejligt bryllup, hvor jeg lærte en masse nyt, fik danset igennem og fik flyttet en hel del fordomme.
Tak for at jeg måtte være en del af jeres store dag Maria og Deniz! ❤️❤️❤️
De andre veninder har lige lagt et par gode billeder på Facebook, dem deler jeg lige lidt ud af.
